Viser opslag med etiketten madplaner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten madplaner. Vis alle opslag

tirsdag den 2. februar 2016

WEEKENDENS BEGIVENHEDER

Mine forældre var her jo henover weekenden, og det var bare rigtig hyggeligt!
Lørdag var vi på tur til Måløv
Vi kiggede lidt på denne Bjørn Nørgaard skulptur.



...og tjekkede området lidt ud.




Vi gik lidt omkring, og var bl.a. inde i en genbrugsbutik, hvor jeg fik købt mig lidt :)
Og så spiste vi frokost på en café.
 HuskMitNavn streetart :)
Efter det tog vi om til min søster og co. og fik eftermiddagskaffe. Turen derom gik bl.a. gennem smukke Botanisk Have
Her var der små forårsbebudere.
Aftensmaden indtog vi hjemme på Nørrebro, hvor den stod på hottere. Og til dessert lidt slik og en dårlig film i tv... 
Søndag morgen fik jeg lidt af en kærlighedserklæring på min morgenmad... 
Jeg var effektiv, og fik ryddet op, tørret støv af, støvsuget, vandet planter, lagt nyt sengetøj på, skrevet madplan....
Og så fik jeg handlet ind, der var lige lovlig meget at slæbe ene mand, men det gik! :)

Til frokost spiste jeg rester af thaimad fra fredag aften, og det var lige rigeligt stærkt. Så yndefuld ser jeg ud, når min tunge brænder ;) Dejligt pletskud taget af Rasmus, tsk! ;)
Senere gik Rasmus og jeg en tur, og endte sørme på et kagested, hvor vi fik brugt vores sidste værdibevis til :P. Så den stod på cheesecake med karamel og et stykke med toblerone. Yesss... Sund weekend! ;) (og igen er jeg flot på billede)
Da kagen var spist gik vi langs søerne om til min søster og svoger, hvor den stod på leg med en lidt træt dreng, inden vi spiste aftensmad i selskab med mine forældre.
Skøn weekend! :)

mandag den 17. februar 2014

MADPLAN UGE 8

Så er madplanen for denne uge klar. Det er en relativ nem uge :) Og så troede jeg lige, jeg havde en masse rødbeder til overs fra sidste uge, men de er blevet dårlige. Så håber jeg kan finde et par billige rødbeder til salaten i aften ;)
Her er lidt af det mad, vi har spist i løbet af den forgangne uge:
Sesampaneret rødspætte med jordskokke/gulerodsrösti og rødbederåkost// spidskålswrap med hvidløgsdressing, falafel og grønt// low carbonara med grøntsagspasta  // LCHF burger og persillerodsfritter med hvidløgsdip og chilimayo.
Morgenmad: chiagrød med kokosflager og frysetørret hindbær// arabisk rødbedesuppe med feta // LCHF toast og jordbærsmoothie // rest af burgerbolle, bananpandekager med peanutbutter og frugt.

tirsdag den 11. februar 2014

MADPLAN UGE 7

Så er der madplan for denne uge. Det er sjældent, vi følger den til punkt og prikke, men den er fin som en guideline, særligt de dage, hvor man er uinspireret. Vi har været på Samsø i weekenden, til noget af en kulhydratfest hele weekenden. Det kunne mærkes på maven, og det er rart igen at vende tilbage til den kost, vi er blevet mere og mere vant til :)
Her er lidt af det mad, vi/jeg spiste i sidste uge:
Mexicansk tacotærte med guacamole, cremefraiche og tomatsalsa/ Morgenmad: bananpandekage med æblemos og mandler, to skiver LCHF grovbrød med peanutbutter og 73% pålægschokolade, to blodappelsiner/ Bønnefritter, tomatsalat, kylling og pestomayo/ Morgenmad: Græsk yoghurt med blåbær, en kiwi, en halv rød peber, blodappelsiner og spejlæg med ost på.

mandag den 3. februar 2014

NOGET OM MAD OG MADPLANER

Tænkte jeg lige ville dele de seneste madplaner herinde. Og billeder af noget af den mad, vi har spist.
Vi spiser sådan palæo/lchf inspireret, men ikke sådan totalt totalt fanatisk. I praksis betyder det at vi så vidt muligt undgår pasta, hvede, ris, sukker m.m. Jeg kan godt mærke at dét der med at tilføre ekstra fedt til maden er lidt svært for mig... Det er nok lige en tilvænningssag, men det skaber en større mæthed, som varer ved. Og pointen med LCHF er, at hvis man undgår kulhydraterne, så vil kroppen i stedet brænde fedtet af.

Egentlig har vi spist sådan længe - dog med nogle perioder af og til, hvor det slet ikke har fungeret.. Det fungerer klart bedst, når jeg sørger for at lave madplaner! Så det gør jeg fast hver søndag nu! :)


Linsegryde med blomkålsris/ Pulled chicken med coleslaw/ Squashgetti meatballs i tomatsauce/ Thainspireret jordskokkesuppe.

Når jeg siger "så vidt muligt" at undgå pasta, sukker, hvede m.m., så er det fordi jeg ikke ønsker at eliminere det totalt fra mit liv. Der er så meget nydelse og livskvalitet i - for mig - at nyde en nybagt bolle med smør, en kartoffelkage fra min yndlingsbager på Vesterbro, pastaretten med laks fra vores italiener og blandselvslik fra min lokale slikpusher ;)
Det handler bare om at det ikke skal være for tit, at det sker. For jeg har en sød tand, og jeg er rigtig god til at spise slik ;) Så jeg tænker at i stedet så siger man måske til sig selv, jamen et par fredage el. lørdage om måneden må vi godt få bland selv slik. Og ellers må snacktrangen stilles gennem sukkerfri snacks. Jeg tror at totalforbud skaber en modsat effekt, man kører simpelthen sur i det, og så falder man tilbage... Det holder ikke, hvis det er en ændret livsstil, man ønsker.

Blomkålscouscous og kylling med flødeost svøbt i bacon/ Falafler, hvidløgsdip og spidskålssalat vendt i pesto/ Tunfrikadeller, rødbederåkost og hvidløgsdip/ Frikadeller uden rasp (med linser i) og blomkålsmos


Jeg elsker pasta og slik, og jeg spiste gerne en flødekage hver dag, hvis det ikke gjorde noget ;)
Men jeg prøver at komme den der sukkertrang lidt mere til livs. Det er svært - nogle dage er sværere end andre! Men jeg gider bare ikke at det skal kontrollere mig. Vil hellere vælge at NU vil jeg spise lidt slik, og så nyde det, fremfor at det skal være en seriøs craving. Men sukkerafhængighed er jo eftersigende ligesom heroinafhængighed, synes jeg at jeg har læst et eller andet sted engang? Det lyder jo ret vildt! Ikke så mærkeligt, at det er skidesvært....

Derudover så er jeg begyndt at træne noget mere. Har holdt pause pga. sygdom men nu skal jeg for alvor i gang. Det giver mig energi og overskud at dyrke motion jævnligt. Jeg er virkelig faldet af på den med det træning, men der var engang jeg trænede fast sådan 2-4 gange i ugen, og jeg havde det bare SÅ godt!!  Jeg vil gerne tilbage dertil! Vi har et fitnesscenter praktisk talt i vores baggård, så det skal udnyttes noget mere :)
Hvis der så lige kunne ryge 5 kg oveni hatten ville jeg være glad. Men vigtigst af alt er at jeg har det godt, har mere energi og overskud og er i bedre form. Det med vægten er egentlig mere sekundært ift. de andre ting. Argh, hader at jeg lyder som en helsefreak, det er jeg altså overhovedet ikke! ;)
'
Forskelligt morgenmad: LCHF boller med smør, ost og 73% pålægschokolade, clementin og kiwi/ bananpandekager med en klat peanutbutter og en hindbærsmoothie til/ blødkogt æg, en halv peberfrugt, en halv avocado, to blodappelsiner og to skiver LCHF sesam/hørfrøbrød med ost ovenpå/ avocado "yoghurt" med blåbær og frysetørret hindbær på toppen.

 
Madplanen for denne uge: 
Vil være lidt bedre til at huske at lægge madplaner på bloggen ;) 

mandag den 11. november 2013

MADPLANER

Jeg laver madplaner på min telefon, og gemmer dem dér. Men tænkte at jeg også kunne dele dem herinde, og måske give lidt inspiration. Nogle gange kan man bare være så uinspireret hvad angår mad! Vi spiser lidt paleo/lchf-agtigt, det vil egentlig bare sige, at vi ikke spiser ris, kartofler og pasta. Vi er ikke totalt fanatiske, men prøver at overholde det, særligt når det kommer til aftensmaden. Det er ikke for at lyde hellig, men jeg synes vi har det bedre, når vi spiser på denne måde.
Tror jeg fremover vil dele ugens madplan herinde.







onsdag den 29. februar 2012

MADPLAN OG MAD, VI HAR SPIST

Fik lavet madplan for et par dage siden til denne uge, så den får I lige:

Mandag: Burgere fra Byens Burger gennem Sweetdeal ;)
Tirsdag: Der spiste vi i IKEA :)
Onsdag: Butternutsquash suppe og bruschetta til
Torsdag: Kæresten finder på noget
Fredag: Spise med mor og storebror - der skal laves pizzaer i det lille pizzeria igen! :)
Lørdag: Kyllingeret med ris
Søndag: Sesamkartofler, gulerodssalat og rødspættefileter

Lige nogle billeder af den mad, vi har spist for nylig:
Stegte forårsruller. Det gik ikke så godt.... Og så ville jeg stege nogle nudler - det blev en mærkelig klump(??). Men det smagte da okay. Ikke super spændende eller noget kæmpe hit, haha!
 Mandag fik vi burgere fra Byens Burger. Det var jo så synd for mig... Og når man nu alligevel havde en Sweetdeal til at ligge, skulle man da være et skarn.
Og nu vi er ved maden, så vil jeg lige tipse om denne fantastiske opskrift, som jeg fandt hos Valdemarsro forleden.
Det er en gryderet med kylling i noget peanutbuttersovs, og det smager bare vildt godt. Hvis man altså kan lide peanuts. Desuden er det meget nemt at lave. Der står godt nok det skal simre herrelænge, og det er uden tvivl sikkert også det bedste, men hos mig var det kun ca. 1 time, det stod :)
Det smagte så godt, så derfor er det også på denne uges madplan! :)
Og det ser selvfølgelig ikke særligt lækkert ud på billede:

tirsdag den 21. februar 2012

MADPLAN UGE 8


(billede fra sidste uge, hvor vi fik en super lækker flæskesteg...)
Mandag: Gourmethotdogs

Tirsdag: Kyllingeret med peanutsauce, grøntsager og ris

Onsdag: Vi skal ud at spise med kærestens mor - ved ikke om det er til frokost eller aftensmad.

Torsdag: Kæresten laver mad :D

Fredag: Macaroni and cheese + noget salat til

Lørdag: Hjemmelavede pizzaer på bagesten

Søndag: Stegte vietnamesiske forårsruller med grøntsager i og nudler til.

tirsdag den 7. februar 2012

FOOD I ATE LATELY + MADPLAN UGE 6

Mad, som jeg har har lavet og spist for nyligt:
Hotdogs af hjemmebagt hotdogbrød med tomatdressing og tomatrelish

 Hjemmelavet sushi, fordi jeg havde totalt lyst til sushi til frokost, og havde både tang og ris liggende. Det blev nu ikke særlig godt...
 Hjemmelavet pizza med chorizo, kartoffel, parmesan, frisk tomat, mozzarella og spinatblade:

Er faldet lidt af på den med at få udgivet de dersens madplaner! Men her kommer i hvert fald en for denne uge:

Mandag: Spiste vi hos mine forældre og fik frisk pasta med tomat/parmesan/citron/cremefine sauce samt kyllingebryst med pikantost og bacon til. Mums!
Tirsdag: Pasta og kærestens gode kødsauce
Onsdag: Crispy chicken + bagte rodfrugter og dip til.
Torsdag: Kæresten finder på noget og laver det :P
Fredag: Flæskesteg med tilbehør (efter kærestens ønske, men jeg protesterer ikke :P)
Lørdag: ?? vides ikke, da jeg måske er alene hjemme.
Søndag: Vietnamesiske forårsruller med masser af grønt + asiatiske fiskefrikadeller

tirsdag den 17. januar 2012

MADPLAN UGE 3

Mandag: Spinatlasagne med gulerodssalat
Tirsdag: Sandwich
Onsdag: Jeg er ikke hjemme.
Torsdag: Skramsgaderetten
Fredag: Rødspættefiletter og bagte rodfrugter, gulerodssalat og remouladedip
Lørdag: Sunde flødekartofler, bønnesalat, kyllingefiletter med bacon omkring
Søndag: Kyllingefrikadeller, bagte rodfrugter, blancheret broccoli og hvidløgsdip
Sådan ser madplanen ud for denne uge. Der er lidt gengangere fra sidste uge, da der var noget af det, vi aldrig fik lavet.
I går aftes fik vi lasagne med oksekød, spinat og tomatsauce med chili og hvidløg foruden mornaysauce. Og så lidt gulerodssalat til. Kæresten roste lasagnen meget, og det varmede jo mit lille hausfrau hjerte ;) Men den blev også virkelig god.