mandag den 26. februar 2018

14 LIFEHACKS TIL LIVET SOM NYBAGT MOR

Så fik jeg endelig tid og ro til at tjekke lidt mere ind her på bloggen. Det er nu meget rart, og ganske meditativt endelig at kunne være ved en computer og bruge 10-fingersystemet igen! Meget af dette er skrevet i min note på min iPhone, mens jeg ammer om natten, men da Blogger ikke har en app til iPhone, må jeg vente med at udgive til jeg er ved computeren. Rimeligt belastende - MEN! Det er også derfor, jeg har købt mit eget domæne nu, og sat op med Wordpress. Vi skal "bare lige" have importeret 10 års blog (jep, bloggen havde 10 års dag i søndags, og jeg ville egentlig have markeret det på bloggen, men så kom der er en baby...). Anyways. Rasmus er sat på dén opgave. Og jeg giver heads up når alt spiller på dén front. Jeg har meget på hjerte, føler jeg. Det her morliv er for vildt! Og også vildt hårdt. Det vil jeg gerne skrive noget mere om, uden at der går totalt "mama-blog" i den, nødvendigvis. Bloggen vil som altid tage udgangspunkt i mit liv, og hvad jeg har behov for at dele derfra. Sådan som det altid har været. Men jeg glæder mig til at blogge fra mobilen.
Dette indlæg fik jeg endelig gjort færdig mens jeg ventede på, at Sonja skulle melde sig til en tur i nat-buffetten, og dernæst da jeg ventede på, at måtte tage smertestillende (oh joy...)
Jeg ved ikke helt, hvem denne liste er relevant for. Måske for gravide, der snart skal føde? Jeg følte i hvert fald et behov for at skrive den :)

1. Doseringsæske til piller
En dejlig cocktail til at tage smerterne efter fødsel er to Pamol og 1 Ipren, og den må man tage fire gange i døgnet. Men når man har ammehjerne er det ganske umuligt at huske, hvornår man har taget sine piller eller ej. Så kan man stå dér og pludselig have mega ondt, fordi man har glemt pillerne. Ikke fedt. Så derfor: Anskaf en doseringsæske på apoteket, og del pillerne op i morgen, middag, aften og nat.

2. Isbind
Uanset om du brister eller ej (hvilket 80 procent af førstegangsfødende altså gør, i en eller anden grad - så indstil dig hellere på, at det gør du nok) så er du rimelig fucking øm og hævet down there. Her kan et såkaldt "isbind" være en lettelse at bruge. Det er egentlig bare et bind, som er fugtet med vand, og som man så kommer i en frysepose og i fryseren. Anvendes med en stofble omkring og så ned i trussen i max 20 minutter - og for guds skyld ALDRIG direkte på huden! Jeg har hørt en skrækhistorie... Men disse bind kan med fordel laves på forhånd, når man er højgravid, så de er klar til når man får brug for dem. Man vil i hvert fald takke sig selv. Jeg hadede mig selv for at stå dér og mangle dem i hvert fald. Køb bare de allerbilligste bind, du kan få i supermarkedet og brug dem til formålet.

3. En god og fed duftfri creme eller bodybutter
Og pak den gerne med i hospitalstasken! Jeg fødte i vand, så jeg var totalt ved at skifte ham efterfølgende, min hud var SÅ tør. På Patienthotellet på Riget er der hverken creme eller shampoo, det skal man selv medbringe (rimelig dårligt hotel på dén måde!) og jeg havde ikke fået hverken det ene eller det andet med (pyt med bad til mig, men Rasmus ville nu gerne have vasket hår). Vi har i barselsgave fra ynglets farmor fået en skøn økologisk bodybutter, og jeg cremer jævnligt min pande, som er så ru, så ru, fordi jeg brugte en kold frottéklud i panden både under veerne og i vepauserne. Våd frotté mod hud i mange timer = ru hud efterfølgende. Og hvorfor så duftfri creme? Jeg tænker bare, at det er vigtigt ikke at dufte af så meget andet end modermælk, da det kan forvirre baby. Forestiller jeg mig.

4. Diskret ammetøj med easy access
Amning fylder ALT (!) i starten. Også selvom det går godt, hvilket det gør her, men jeg bruger meget (!!) tid på at amme. Derfor har jeg også måtte panik-webshoppe med venstre hånd fra mobilen i en sen nattetime, for jeg fik et akut "fiks-problem-NU" behov. Derfor; overvej om du måske på forhånd skal anskaffe dig nogle undertrøjer fra f.eks. Boob Design eller Milker, som laver diskret ammetøj, eller ønsk dig det i barselsgave, hvis nogen spørger hvad du kunne tænke dig. Jeg troede at klips-lukning var sagen for mig, men jeg kan mærke det er for "åbent" og desuden lidt besværligt. Det er nemmere bare at vippe brystet ud af et hul, så at sige....

(og i et anfald af momentan sindssyge klippede jeg hul i en af mine Stine Goya kjoler (..jeg har seks) fordi jeg bare manglede noget PÆNT at amme i! Det fungerer overraskende godt, da draperingerne dækker for hullet. Men det kræver naturligvis mod at klippe i en kjole til en så stor værdi - jeg har bare aldrig givet fuld pris for dem, så jeg var sådan lidt.. "hul i det" (pun intended! ;))

5. Lanolin salve
Selvom baby sutter med korrekt teknik og man skifter ammestillinger og alt det hejs, så kan man altså godt få riiimelig trætte knapper, når øglen i halvanden time har arbejdet på det samme bryst. Redningen er Lanolin salve. Man tror, det er løgn, når man ser prisen for sådan en lille tube. Men den er en lifesaver. Kan også bruges til at blødgøre babys negle, som ellers er riiimelig fucking skarpe, skulle jeg hilse at sige. Og babys negle vil gerne kradse dig i bryst + brystvorte ved amning. Avs.
6. En varm morgenkåbe
I julegave fik jeg af Rasmus den lækreste Karmameju badekåbe, og den var genial at tulle rundt i i min barsel før baby, men også nu som gravid og ammende moderdyr. Hvis man hurtigt skal op og skifte en ble er den nem at få på og holde en varm. Vi havde den også med på patienthotellet i det arsenal af halløj, vi havde med (det blev kommenteret flere gange "Nå, I flytter ind?". Ahem. #FørstegangsForældre). Så en dejlig blød morgenkåbe er uundværlig, også når posten ringer på, og du sidder med barmen fremme og skal lukke op.

7. Tøfler
Det hænger lidt sammen med ovenstående. Og det skal gerne være tøfler uden hæl, da baby har sådan cirka INGEN tålmodighed, når baby er sulten men skal have skiftet ble først, så det skal bare være nemt og hurtigt. Varme fødder er vigtigt som ammende, da man ikke må blive alt for afkølet. Personligt synes jeg også at kulde giver nogle trælse spændinger i brystet, så jeg sørger for at holde mig varm. Jeg ER så også ofte ret varm, og behøver f.eks. ingen vanter i disse minusgrader.


8. Vandflasker. OVERalt!
Man er SÅ tørstig som ammende, at det er lige før man tror, man skal omkomme af tørst! Ens mund føles som Sahara, og det værste er, at have sat sig ned, og ikke have vand i nærheden. Derfor: Hav altid vand indenfor rækkevidde. Lav evt. små "ammestationer" hvor der står en flaske vand og måske ligger et par myslibarer eller kiks.

9. Kiwifrugter
Ja, eller svesker, men helt ærligt, hvem kan egentlig lide at spise svesker? Sådan, helt oprigtigt? Kiwi har ca. samme effekt, da det er en meget fiberrig frugt. Og med effekt mener jeg: Lind afføring. Det vil man gerne have, når man lige har født.

10. Hårbånd
Fordi bad er sådan lidt en ting, man aldrig ved om man kan nå. Derfor kan det være en løsning med et hårbånd og tørshampoo, hvis man er til den slags. Personligt har jeg "bare" sørget for at vænne mit hår til at blive vasket max. en gang i ugen. Og så kan man klare resten med en truckervask. Klamt? Tja. Det fungerer. Og så en god deo, så er man kørende.


11. Læbepomade
Fordi man er sååå tørstig konstant (og ikke altid når at få drukket alt det, man har behov for) så får man også tørre og sprukne læber. Så en god læbepomade er et must!

12. Myslibarer, kiks, nødder og andre gode snacks
...som kan indtages med venstre hånd, mens man ammer og som lige kan holde sulten i skak. Det er vigtigt med god mad, når man ammer - men det kan helt ærligt være svært at nå! Så at have gode snacks på lager kan virkelig redde dagen. Tænk fuldkorn og gode fedtstoffer og vitaminer ift. snacks!

13. 40 uger efter af Cana Butttenschøn
Aka Biblen. Jeg købte den som gravid, og dét kan anbefales, for man har ikke rigtig tid til at læse. Dog kan den fint læses mens man ammer, og bogen er overskuelig i små afsnit, uge for uge efter fødslen. Den har givet mig svar på nogle af de ting, jeg var lidt i tvivl om. Kan varmt anbefales! Også som barselsgave til veninden, men helst mens hun stadig er gravid, da man får brug for den lige fra start.

14. Slap af. Træk vejret. Sænk ambitionsniveauet. Lyt til din mavefornemmelse. Du ved bedst, og du gør det SÅ godt.
Sådan et mantra kan være godt at have, og sige til sig selv - og få sin mand/kæreste/partner til at sige til én, for man har BRUG for at høre det. Igen og igen og igen og igen. For det er fåååååårking hårdt at få barn, man er PÅ konstant, især som mor, da man jo ligesom er hende med den indbyggede all-libitum-buffet. Kombineret med søvnunderskud og ønsket om at være den bedste mor, der bare vil gøre alt det bedste i hele verden for sit barn ud fra 10.000 forskellige anbefalinger (narresut? ja/nej?, hvor meget skal man egenlig amme? osv. osv. osv.) så kan man godt føle sig lidt stresset. Der findes så meget info, så mange vejledninger, så mange holdninger, og man KAN ikke tage det hele ind, npr man har søvnunderskud. Så brænder man sammen, og det koster et par tudeture, men bagefter føler man (eller jeg, kan kun tale for mig selv jo) at man er bedre tunet ind på både sit barn, men også sig selv

Jeg har haft store problemer med at falde i søvn, fordi det er svært for mig at "give slip" på dagen, og alle de ting, jeg skal have styr på ift. hende. Jeg føler, at jeg har MASSER af overskud om dagen (når jeg lige er tanket op på søvn, 20 min powernap kan gøre underværker!!) og at jeg i de fleste tilfælde godt ved, hvad der skal til ift. hende. Men nætterne har været svære. Tankerne flyver rundt. Jeg er ikke bekymret for hende, det er mere bare svært at overgive sig til søvn. Derudover, så er jeg ENORMT sart omkring at sove med "nye mennesker", og sådan har jeg altid haft det. Første nat på spejderlejr = ingen søvn, første nat på efterskole, hvor jeg gik kort = ingen søvn, overnatning med VNT = ingen søvn osv. osv. osv. Jeg sover simpelthen ikke om natten, hvis jeg skal sove med en helt ny person. Sonja føles stadig ret ny i mit soveværelse. Men vi er ved at vænne os til hinanden, og det går fremad. En stor hjælp har jeg fundet i en app, der hedder Mindfullness, som blev købt en desperat nattetime. De bedste 80 kr, jeg nogensinde har brugt! Det virker måske åndet at have en app, der skal minde end om at "trække vejret og mærke kontaktfladen mod underlaget" men hey - det virker! :D

At blive mor er det vildeste og det fedeste. Og for hver dag bliver vi klogere, og finder nye "lifehacks" ;)

søndag den 25. februar 2018

AT BLIVE NOGENS MOR

Man tror, man ved hvad træthed er inden man får børn. Men man har INGEN idé. Absolut ingen idé. Dagene med Sonja er fyldt med overstrømmende kærlighed, så vores hjerter er ved at sprænges, men det er også en emotionel rutschebanetur, som at sætte sig op i Dæmonen i Tivoli (og mange af jer ved, hvordan jeg har det med dén slags forlystelser!) og så ellers bare derudaf! Det er så vildt.
Sonja er heldigvis sød, mild, nem at afkode. En værre ædedolk som sin far, og med et stort sovehjerte (igen, noget med et æble og en stamme og en far…). Men moderen her har altså skullet vænne sig noget til, at der er flyttet sådan et bette kærlighedskræ ind som sengemakker i soveværelset. Det har betydet SERIØS søvnmangel, af den slags, hvor ens hjerne bliver helt krøllet, og får én til at panikskrive utallige sære spørgsmål til sundhedsplejersken i nattens mulm og mørke, som dagen derpå INGEN mening giver og får en til at tænke ”var jeg på svampe, da jeg skrev det?!”. Det er ikke for sjov, at fratagelse af søvn er en torturmetode. Men langsomt lærer vi alle sammen hinanden bedre at kende, også i de nye roller som far og mor. Jeg lærer at sove lidt mere når baby sover (for det gør hun faktisk en del), jeg prøver at huske at spise (glem Sense og LCHF, amning er den vildeste kur!) og langsomt kommer universet i balance igen. Når man så får et intenst blik fra den bette med de store, mørke øjne, så har man rent glemt alt det trælse. Clever move, mother nature! ;) <3

onsdag den 21. februar 2018

RADIOSILENCE...

Der har været lidt stille herinde. Og det er der en god grund til. Lille Sonja kom nemlig til verden i torsdags efter en hurtig og ukompliceret fødsel, der foregik i vand.
Jeg vil gerne fortælle mere om fødslen ved lejlighed, fordi den var så god, at den fortjener at blive delt, synes jeg. Som gravid hører man nemlig så mange skrækhistorier.
Men jeg havde et fantastisk forløb. Men som sagt - mere om det en anden god gang.
Her tjekker jeg bare lige ind kort, inden ædedolken vågner fra lur og forventer ad-libitum-buffet PROMPTE!

Sonja * 15/02/18 kl 10.40 * 49 cm og 3006 gram *

(hvis man ønsker at se mere til Sonja er man velkommen til at følge med på instagram. Der er link ude i venstre side)


mandag den 12. februar 2018

PASTELFARVEDE FACADER, KAGER OG BURGERS (PRAG DAG 5, 12. NOVEMBER 2017)

Bedre sent end aldrig. Hermed lidt om den sidste dag, vi havde på vores "babymoon" til Prag. Det var en ret chillet dag, hvor der ikke skete det store. Vi havde set det, vi skulle se - syntes vi - så vi tog søndagen med ro, og tog ud til området Zizkov hvor vi gik en tur.
Området er bl.a. kendt for det noget specielle tv-tårn. Jeg kan huske, at sidst jeg så det kravlede der store babyer rundt på tårnet - virkelig mærkelig udsmykning(!) - men de var altså ikke at spotte den dag, og jeg har så efterfølgende Googlet mig til at det er fordi de trænger til kærlig pleje/vedligeholdelse (se her: http://www.bbc.com/news/blogs-news-from-elsewhere-41502954)
Der var fine efterårsfarver i gaderne:

Fine pastelfarvede bygninger:


Tvtårnet passer ikke helt ind i den omkringliggende arkitektur, og figurerer da også på lister over "verdens grimmeste bygninger".


Der var en sløv søndagsstemning over bydelen den dag, ikke mange mennesker på gaderne og mange lukkede butikker m.m.
Vi fandt dog frem til caféen mamacoffee, som ifølge Foursquare skulle have rigtig god kaffe.
Og kaffen var bestemt rigtig god! Stedet var småt, intimt og stemningsfuldt.
En ganske speciel kirke i området. Der var gudstjeneste i gang, da vi var der, så vi så den ikke indefra, desværre...
En anden café, som blev varmt anbefalet på Foursquare - La Boheme Café - måtte vi naturligvis også besøge. Der er vel altid plads til et stykke kage.... 
Udover kage fik vi en varm hvid chokoladedrik med matcha og en fritz-limonade.


Bagefter gik vi en tur i parken, hvorfra der var smuk udsigt over byen:

Da det var aftensmadstid søgte vi mod et burgersted, som jeg har læst om engang på Lines blog, nemlig The Tavern. Et lille bitte og ret så populært sted, så der var ret trængt, men vi fik heldigvis en plads. 

Burgerne var virkelig gode, det samme med fritterne. Vi gik glade, mætte og tilfredse derfra.
Bagefter var det tid til at tage mod hotellet og hoppe på flyet tilbage til Danmark efter en skøn kæresteferie <3

fredag den 9. februar 2018

AMMEVENLIG UDSALGSSHOPPING

Ja, så røg jeg altså alligevel i "udsalgsfælden". Jeg går ikke så meget op i det der januarudsalg (...mere) og er generelt blevet en mere bevidst forbruger, ligesom jeg holder rigtig meget af at købe brugt tøj, både til mig selv og mit barn. Og det er ikke for at lyde hellig overhovedet, men jeg synes bare det er så fedt, når tøj og ting på dén måde kan cirkulere rundt og give glæde til flere.

Men her forleden købte jeg altså lidt nye sager, og det er vel også okay indimellem.

Det blev købt ud fra devisen "det skal være noget, man kan amme i" og jeg faldt altså over disse sager, som alle var på tilbud i øvrigt.

Det var i øvrigt noget af en udfordring at prøve tøjet, når man sådan har en badebold på maven, og man skal forestille sig hvordan tøjet mon sidder uden badebold...
Jeg håber det sidder godt på en efterfødselskrop. Det er i hvert fald nogen pæne sager, synes jeg. Og jeg tænker at det måske kan give lidt overskud - i en eller anden grad - at man føler, man ser bare LIDT smart ud. Også selvom tøjet nok skal blive fyldt med gylpepletter og andet læks i løbet af nul komma fem. Akkeja...

Jeg har også arvet lidt af Rasmus' skjorter, som er blevet for små til ham eller som han ikke bruger. Bl.a. en prikket denimsag, som jeg også lånte, da vi var i Tokyo. Af en eller anden grund, så er han bare helt tosset med, når jeg har skjorte på. Måske derfor, han ikke sagde så meget til min shopping i denne omgang, fordi jeg netop har købt skjorter ;)

Nå, men her er altså hvad jeg har købt:
En skjorte i satin fra mærket YAS i den smukkeste farve med det fineste print. Jeg har sværmet om den adskillige gange oppe ved Nørrebro Bycenter. Den har nemlig været sat ned længe, og der var kun en enkelt i min størrelse. Det blev der heldigvis ved med at være, og så endte jeg altså med at hapse den, fremfor at blive ved at cirkulære omkring den som en hveps om en sukkerknald...
Kjolen her var lidt svær at fange ordentligt på billede. Den er i sådan lidt skinnende stof med roser på, og så i en skøn grøn farve. Tror den bliver et hit. Håber det!
En bomuldsskjorte med både prikker og striber! Synes den er vældig cool.
Til sidst en lidt nattøjsagtig skjorte, men som også er meget elegant og smuk - og har skønne Japan-vibes, hvilket jeg jo er pjattet med.

onsdag den 7. februar 2018

GLIMT FRA DEN SENESTE TID

Selvom jeg indimellem godt kan synes at disse dage på barsel er en smule kedelige (mest fordi alle folk jo er på arbejde, så det er ikke helt let at finde nogen at lege med) så får jeg da også plottet lidt aftaler og oplevelser ind hist og pist, så det er nu meget godt.

Vi har endnu engang været til comedy på Lygten. Her så vi et testshow "Rage against the mainstream" med Martin Nørgaard, Torben Chris, Michael Schøt og Morten Wichmann. Man kunne godt mærke, at det var et testshow - men det har vel også sin charme :) I hvert fald var vi underholdt. Et par, der sad ved siden af os, havde taget deres lille baby med (😱♥️👶🏼) - så jeg var jo ganske forslugt i at sidde og kigge på hende. En meget eksemplarisk baby, i øvrigt. Kan jeg lige bestille sådan én? ;)
Fastelavnsbollesæsonen er muligvis den bedste sæson bagværksmæssigt! Lidt ubelejligt at den kommer lige efter jul, hvor man ofte har intentioner om at leve sundt og alt det hejs. Men i år er jeg gravid og hamrende ligeglad. Der bliver kørt fastelavnsboller ned, og sådan er det! ;) Denne kæmpebørge er fra bageren, hvor mine forældre bor. De har det ellers med at fucke de fleste kager op med overdrevne mængder af rom- eller mandelessens, men denne her smagte altså ganske godt - og så var den kæmpestor. Men ikke for stor til mig - ha!

Jeg kan i øvrigt ikke beslutte mig for, om jeg er mest til fastelavnsboller med hindbærflødeskum eller de gode gammeldaws. Begge dele er godt! Og i øvrigt kan jeg varmt anbefale den med jordbærskum fra Lagkagehuset. Træk mig nu baglæns ind i fuglekassen, altså - den er dælme god!!
Når man er højgravid SKAL man en tur i Ikea. Det er reglerne! ;) 
Ej... Men man ser godt nok mange store, runde maver i det svenske varehus, og forleden var jeg én af dem. Der var mange (!) mennesker, og jeg havde nok lidt svært ved at finde min ja-hat. Til gengæld fandt jeg en fjollet stor blyantpude til barnet, og så var jeg glad igen. 
Endnu engang har vi været i Cinemateket og høre om dubbing. Vi så Aladdin, og sammen med Løvernes Konge er den nok min favorit Disneyfilm. De danske stemmer er i øvrigt ganske forrygende, synes jeg. Det er dem, jeg er vokset op med, og jeg synes de passer godt til karaktererne.
Efter filmen var der snak med Preben Kristensen - som er stemmen bag Genie, Nis Bank-Mikkelsen - som er stemmen bag Jafar (MEGA god stemme!) og så Lars Thiesgaard, som jo lægger stemme til alverdens ting, men som i denne sammenhæng var med fordi det var ham, der i sin tid instruerede stemmerne til den danske udgave af Aladdin. Han havde i øvrigt medbragt en masse af de faxes, der blev sendt frem og tilbage mellem Disney i USA og Danmark, og det var virkelig interessant at høre om alt arbejdet, der er bag dubbing, om Disneys krav til dubbingen og deres respons på de danske stemmer osv. Den dansk-dubbede version er i øvrigt vurderet til en af verdens bedste. 
Én af vores bryllupsgaver var en chokolade parmassage, og den skulle jo indløses inden baby. Vi var så heldige at have fået denne gave af mine veninder, Line og Trine. Det bedste var, at massagestedet havde en pude til gravide, så jeg kunne ligge PÅ MAVEN (!). Det var virkelig skønt. 
Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig vedr. chokolademassage, men vi fik altså hverken chokolade at spise eller blev smurt ind i flydende chokolade. Det var mere sådan noget creme/olie, der duftede lidt af chokolade. Jeg kunne ikke lige se det, da jeg selvsagt lå med hovedet i et hul i en pude... Nå, men det var i hvert fald ganske lækkert lige at blive æltet igennem og at ligge på maven.
Og så fik jeg endelig taget mig sammen til at hækle en vimpelranke til barnet i maven. Det er altså hvad mine hækleevner rækker til... 
Da Rasmus skulle ud at spise snask med vennerne var jeg så heldig, at jeg også måtte komme med. Vi besøgte nyåbnede Snack & Blues på Guldbergsgade. 
Jeg fik en burger med æg i - den var virkelig lækker! og så sprøde pommes frites med chipotlemayo til. Det fejlede ikke en skid! ♥️
Bagefter var vi et smut på vinbar - hvor den så stod på gingerbeer til mig, men den var nu også god. Årh, hvor jeg glæder mig til et glas rødvin, altså! (og selvom det nok ikke ville være den store katastrofe at drikke et enkelt glas, så véd jeg bare, at jeg ville blive helt dizzy/tipsy af det, og det har jeg det ikke så godt med ;) - så jeg nøjes med at smage :))
Mere mad... Ja, vi spiser nok lidt mere ude for tiden, det er med at nyde det og så har jeg det også sådan lidt - det er så den fornøjelse, jeg ligesom kan være med på som højgravid! ;) Så derfor gør vi det, og det er lækkert at komme lidt ud og få noget dejligt mad.
Det her var faktisk et værdibevis, der skulle bruges. Vi fik skøn butterchicken hos CurryNation i Blågårdsgade. Og selvfølgelig en mango lassi til, som dog forsvandt alt for hurtigt.
Vi har været til fødselsforberedelse på Riget - det har jeg også skrevet om i et andet indlæg. I pausen skulle jeg lige have mig en banan. Praktisk at min krop nu fås med indbygget bananholder!
En smuttur til O'ense er det også blevet til. Jeg havde rigtig flottet mig og købt togbillet (Orange, dog) og nu skulle jeg da rigtig nok hygge mig i stillezonen med en kop kaffe og en croissant fra 7-11 (obligatorisk togsæt!). Meeen, tingene går ofte ikke som man forestiller sig det med DSB...
Da vi nåede til Nyborg kørte toget nemlig IKKE videre. I stedet skulle vi videre med en togbus (pga. personpåkørsel). Der var et HAV af mennesker, og ikke rigtig nogen info om hvor og hvornår togbusserne ville komme... Jeg tænkte, at det havde lange udsigter for mig at komme med, men heldigvis rykkede køen sig pludselig, og jeg fik sneget mig op i en togbus, selvom jeg egentlig ikke var først i køen - men den holdte lige dér hvor jeg (og mange andre) stod, og vi ved jo hvordan danskerne er ift. køkultur og offentlig transport - så efter at have kigget mig omkring og konstateret, at det åbenbart var enhver mand for sig selv, ja så skyndte jeg mig også at hoppe ombord! Selvfølgelig med jakken opknappet og maven skubbet frem, så jeg (måske) kunne score nogle billige point på dén front (det gjorde jeg dog ikke. Men heldigvis var der lige præcis én ledig siddeplads tilbage, som jeg kunne få).
Det var sgu en lidt træls start på min Odensetur, må jeg sige! Jeg var 1 time forsinket, og når man ved, at man skal se de dejligste damer og kun har begrænset tid inden man skal hjem igen, så er det altså hamrende træls at man mister en hel time!!

Nå, men fremme på banegården ventede Trine sammen med hendes yngste og ældste, så det var bare så dejligt og hyggeligt. Vi gik hele vejen ud til Line, som jo har købt et dejligt rækkehus, vi skulle besigtige. Heldigvis var min krop med på at gå derud - man ved sgu aldrig med det kadaver for tiden..

Efter at være blevet vist rundt i hytten blev babyerne pakket sammen, og så gik kursen mod en café i lokalområdet. Tænk engang at næste gang vi ses, så har jeg også en baby, jeg kan trille med. Ihh, det er jo så sindssygt at tænke på!
Super hyggelig café med lækre kager. Jeg kunne ikke bestemme mig for, om jeg skulle have hindbærtærte med cremefraiche ELLER en træstamme - så jeg gik all in og valgte begge dele! #yolo. Jeg skal jo også spise for to... (også selvom min gravidapp påstår noget andet, tsk!)
Resten af dagen gik med hygge og snak og babynus. KÆFT mine veninder laver dejlige børn, altså! Nøøj! Og så er de bare de sejeste, cooleste mødre, der hviler totalt i rollen. Det er så inspirerende og dejligt at se. Jeg glæder mig til at joine "mamma-klubben" selvom jeg bestemt ikke bliver lige så sej - men mon ikke jeg får lov at være med i hulen alligevel ;) :P

En tur i Kvickly og købe blandsello blev det også til, og så stod aftensmaden på burger imens der blev set håndbold (...som altså ikke interesserer mig en døjt, men så kunne jeg da kigge på babyer i stedet for)
Kl. ca. 22 hoppede jeg på toget tilbage til København. TRÆT men glad ovenpå en hyggelig dag :-)

Næste dag stod den på min fars fødselsdag, hvor vi var både min søster, svoger, nevø, storebror og forældre. Der var blevet bestilt smørrebrød, men der var måske liiiige rigeligt nok! De var absurd store :D

Men vi spiste det vi kunne, og så fik alle rester med hjem, så det gik :) #UndgåMadspild
Til kaffen var der kager fra Lagkagehuset, og nogen synes det var sjovt at gemme sig i posen og gå rundt... og gå ind i ting... Børn er lidt fjollede nogengange ;) 

Og apropos ham den bette, så har han - ligesom alle andre børn og voksne på denne tid, er mit indtryk - været igennem sygdom med hoste og feber. Jeg var forbi og passe ham i selskab med min mor, men jeg var da totalt overflødig - han er virkelig mormors dreng! Men det er også helt okay, jeg forstår ham godt :) 
En aften var vi omme at spise hos min søster og co. og sammen med mine forældre. Her blev der leget med togbane på værelset. Konrad er blevet så god til at snakke, han har virkelig taget et stort spring, og det er så herligt. Han kaldte mig "tyk... moster!!" og ja, der er jo noget med børn og fulde folk, ikk? ;) Jeg var flad af grin!

I weekenden var vi på Samsø. Anledningen var nemlig svigerfars føller. Vi var så heldige at vi kunne få kørelejlighed i bil både ud og hjem, og det satte mit højgravide korpus stor pris på. Det er nemlig lidt noget hejs med de tog, der aldrig passer sammen med færgeafgangene - så man har gerne en times ventetid i Kalundborg. Super fedt sådan en råkold februardag!
I øvrigt rullede det så meget på bølgerne, at de havde slukket frituren pga. sikkerhed! Det har jeg ligegodt aldrig oplevet før, men der var godt nok også god bølgegang.

Vi ankom fredag aften, og lørdag nåede vi en lille køretur i det kolde landskab på øen inden den stod på fest kl. 18.
Omklædte og klar til festligheder! Jeg prøvede alle mulige kjoler fra min bøjlestang, men når man er sådan lidt konveks i det, så er der bare meget tøj, der ser utroligt fjollet ud på én. Så jeg endte i den gode gamle Stine Goya klassiker - et must buy til alle gravide i øvrigt! Især fordi den ikke er en ventekjole, og derfor også kan bruges bagefter (jeg har seks forskellige, ahem, men de er også anskaffet igennem fire år, og alle er købt brugt eller meget på tilbud. Bare lige til info ;))
Smækkede en sort kimono købt i Japan ud over, og så var jeg good to go!
Man kan ikke undgå at være "i centrum" som babyruger, så jeg ville også gerne undgå at se alt for åndet ud i tøjet :P
Vi fik lækker mad til festen. Forretten var lynstegt tun, og dét skal man altså holde sig helt fra at spise, hvis man er gravid eller et barn under 14 år (så ved I det...). Jeg fik en tallerken med lidt ekstra kammuslinger i stedet (det må man godt spise, hvis det er tilberedt godt).
Hovedretten var oksemørbrad, oksespidsbryst, kantareller, noget kål-halløj og pommes anna. Dertil en demi-glace (kald det nu bare sovs, for høvled!). Det smagte virkelig, virkelig godt, selvom jeg måtte give op - der var ikke plads til alle de lækkerier.
...og så ville jeg jo også gerne lige gemme lidt plads til desserten! Nemlig en chokoladekage med hindbærsorbet - den smagte virkelig godt! Rabarberdrikken i baggrunden var jeg så heldig at blive budt på, det er dejligt når der er alkoholfri alternativer, som ikke "bare" er cola. Denne her smagte af sol og sommer, og jeg var nødt til at købe et par flasker med hjem fra Brugsen.
Efter maden stod den på masser af snak og hygge - og fri bar. Jeg slog mig løs i hhv. danskvand og cocio - wuuup wuuup!
Det var ganske hyggeligt, selvom jeg måske ser lidt utilfreds ud på billedet ;)

Omkring kl. kvart i et måtte jeg dog kapitulere. Jeg var træt, og mavebarnet møffede i bækkenet og folk var ved at være godt snaldrede (....sådan går det gerne i en fri bar, hvor man i øvrigt godt måtte betjene sig selv), så jeg bad Rasmus om at følge mig de 500 meter hjem til hans forældres hus. Og eftersom det både sneede og gadebelysning ikke er noget, man anvender om natten på øen, så var jeg EKSTRA glad for at have en arm til at følge mig hjem :)

...og klokken fem kom Rasmus så i seng. Så det havde været en god aften ;)
Søndag sov vi længe, og allerede kl. 14 skulle vi med færgen tilbage mod Sjælland.
Endnu engang stod den på bølgegang på færgen, hvilket jo er ekstra fedt, når man har tømmermænd (det havde jeg jo så ikke, det var de andre - men jeg var TRÆT).
På turen mod København kom vi lidt på afveje, men det betød faktisk bare en vanvittig smuk køretur i vinterlandskabet igennem små landsbyer, og det har jo også sin charme. Også selvom jeg blev lidt køresyg af alle de bakker...

Tilbage i København har vi også nydt en lille gåtur på Assistens Kirkegård.
Her så vi de første forårstegn, massevis af erantis og vintergækker.

Jeg har bagt fastelavnsboller, og jeg overvejer stærkt at bage en portion igen snart, måske med en anden opskrift (denne var "bare" fra Arla, og er såmænd ganske udmærket!). De er snart udryddet, men Rasmus fik også lige nogen med på job. Jeg må bage en ny portion i weekenden tænker jeg...
En kold dag i København og en tilfrosset sø. Jeg gik langs søerne hjem i dag efter en omgang modningsakupunktur på Vesterbro. Det var koldt, men smukt vejr.
Og her til eftermiddag kom der et blomsterbud med den smukkeste buket tulipaner til mig. Der var hverken kort eller afsender på, så jeg vidste ikke helt hvem jeg skulle takke (de VAR altså til mig, mit navn stod på ;)). Det viser sig at være en fin barselsbuket fra mine svigerforældre. Så sød tanke, og dejligt at kunne nyde de fine blomster og farver inden man har travlt med at kigge på en lille baby konstant ;)