Viser opslag med etiketten is. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten is. Vis alle opslag

tirsdag den 3. oktober 2017

FANTASTISK WEEKEND

SIKKE en dejlig weekend, der lige har været!

Fredag bød på middag på Spisebar 20 sammen med Rasmus og en stor del af hans vennegruppe. De plejer at gå ud at spise og på bar sidste fredag i hver måned, men denne gang var påhæng også velkomment + det løse, så alt i alt endte vi med at være 12 personer af sted.
Jeg fik mig en lækker rabarberlemonade i et fancy glas, den smagte suverænt godt!
Rasmus fik tartar og jeg var grøn af misundelse og til dessert delte vi denne dessert, som vores venner kiggede benovet efter. Dybstegt marsbar med lakrids og skumfiduser. Jeg vil sige, jeg har fået bedre dybstegt marsbar på Haché - det passer bare rigtig godt med is til, og det savnede jeg altså her.
Min hovedret var hønsesalat med trøffel (shit, det var læks!) og så friteret kulmule. 
Efter maden tog vi videre på Dupong bar, hvor vi spillede "Snyd". Det har jeg ikke spillet i måske 10 år, så det skulle lige opfriskes. Jeg synes altid sådan nogle drukspil er kampforvirrende! Men jeg tabte da ikke hele tiden, og dét ser jeg som en succes!

Aftenen sluttede af på øl- og whiskeybar (jeg smagte en smule af Rasmus' øl, og begræd lidt at jeg ikke kunne få min egen - en øl med let smag af ananas, den var virkelig god!)
Vi kom først i seng kl. 3 den nat - vilde sager for den gravide her!! :D Og fordelen ved ikke at have nogen tømmermænd er jo at man er fuld af frisk til at tage til zumba kl. 10.30. Så det gjorde jeg :)
Da jeg kom hjem fra zumba var Rasmus temmelig frokostsulten, og cravede burgers. Og det skal jeg da være den sidste til at protestere imod. Så vi satte kursen mod Gasoline Grill, hvor der ventede os en laaang kø. Stedet er populært - og jeg kunne sagtens forstå hvorfor, da jeg satte tænderne i en saftig cheeseburger. Den var virkelig god!
Bagefter cyklede vi til Kastellet, hvor vi gik en tur i sol i blæst.

Jeg var lige præcis halvvejs i graviditeten lørdag, så det krævede selvfølgelig en bette familieselfie!
Gang i Gefionsspringvandet
Da vi ikke var så langt væk fra min søster & co. tilbød at vi komme forbi til noget eftermiddagskaffe, medbringende kage. Det krævede lige et par forsøg at finde en kage, der var til at betale i indre by, men vi endte med en ganske udemærket p-tærte kage fra Brugsen til bare 35 kr. Altså ca. 100 kr. mindre end hos Emmerys og diverse andre steder (hvorfor skal kage være så dyrt?!)
Vi sluttede eftermiddagen af med en tur i Botanisk Have, hvor fisk og blishøns blev fodret med en bolle.
Søndag var der loppemarked på Stefansgade - vistnok det sidste i denne sæson, og jeg fik købt mig et par ting, bl.a. fine striber til mig og Lillen fra Nørgaard Paa Strøget <3
Og og og - har I set at Føtex, Bilka og Netto har månedstilbud på Ben and Jerry's? Faaaarligt for den gravide her, haha, men det skulle da udnyttes! Så søndag eftermiddag slappede vi af og spiste lækker is. Skønherligt! :)

torsdag den 28. september 2017

HVAD DEN SENESTE TID ER GÅET MED

...besøg af forældre, der medbragte kage:
...leg med mit barndomsduplo i selskab med yndlingsnevøen:
...aftensmad på Jagger på en fredag efter en hård arbejdsuge:

...Københavnerquiz med gode venner i Absalon:
Vores hold bestod af ene vestjyder og samsinge, så vi var spændt på hvordan vi ville klare os

...men hey, vi vandt førstepladsen!! Drinks til hele holdet (jeg fik en lemonade), et par bøger og noget slik og så et gavekort til fællesspisning i Absalon. Hurraaaa :)
...besøg af god veninde til snak om alt og intet og hygge i vindueskarmen mens hagl og torden raserede udenfor
...hvorefter vejret klarede op, solen brød frem og vi tog til bilfri søndag på Nørrebrogade:

...tidligt fri en torsdag hvor solen skinnede og jeg købte mig en is og gik en tur på Assistensen:
...fine blomster fra min søde mand:
...solskin og frokost i godt selskab på Assistensen:
...solbriller på mit fjæls, yearh!

lørdag den 9. september 2017

HVAD LIVET HAR BUDT PÅ

Lidt om hvad min tid er gået med på det seneste. Vi har så vanvittigt travlt på arbejde for tiden, og jeg føler bare jeg hænger vandret i luften og at rigtig meget af mit overskud bliver brugt dér. Det er temmelig frustrerende.

Jeg prøver dog også at fylde min fritid med gode ting, der vejer op for de til tider hårde arbejdsdage.

Således har den seneste tid budt på:

- Besøg fra svigermor og de fineste blomster:
- En hyggelig weekend hos mine forældre mens Rasmus var i Stockholm med sin mor og lillebror. Jeg slappede helt af, og lavede absolut intet. Gav mig i kast med at forsøge at strikke en lille babyvest. Jeg er ikke kommet ret langt, og den er allerede vind og skæv 😝. Jeg håber, jeg når at gøre den færdig inden hun kommer, haha
- Søndag var min søster, svoger og nevø også på besøg hos mine forældre. Så hyggeligt.
- Jeg har også leget med hulahopringe for første gang længe, tilmed i solskin - så dejligt. På dette billede ligner det, at jeg har en kæmpe gøb, hahaha!! Men det ER altså bare min arm :D
- Jeg har afprøvet nyheden pistachesoftice i selskab med Rasmus. Huha, det var en stor is, men vi kom igennem!
- Vi har også været nede at se på Golden Days festivalen omkring Christiansborg i anledning af at København fylder 850 år.
- Og så har vi været på loppemarked i Nørrebroparken/Stefansgade. Fandt SÅ mange gode ting til baby til ingen penge, jeg må lige vise det frem i et indlæg, for jeg har så optur over det! :D
- Vi har været til Zetland Sofa arrangement i selskab med en fælles veninde og her hørte vi om vrede mænd på diverse højreekstremistiske foraer på nettet i USA. Vældig interessant.
- Jeg har været i biografen med mit arbejde, hvor vi så den norske dokumentarfilm "Barndom", og hvor jeg drømte om både at arbejde og sende mit barn hen i sådan en fantastisk børnehave. En norsk Rudolf Steiner børnehave midt i skoven - så bliver det heller ikke mere romantisk, men det var simpelthen så fint, og jeg tror på at de på mange punkter har fat i den lange ende i forhold til at skabe et godt børneliv og lære børnene empati, respekt for naturen m.m. Meget, meget interessant!
- Aftenen efter var Rasmus og jeg til comedyshow med Carsten Bang i anledning af Zulu Comedyfestival. Det var et testshow, og det var ganske udmærket. Vi morede os! :)
- I går aftes var vi til Fredagsrock i Tivoli. Det har vi slet ikke været endnu i år, men NU skulle det altså være. Tv-2 leverede en fremragende koncert, og vi blev taget tilbage til vores unge dage i Århus, hvor vi var til Tv-2 koncert i Uniparken, ganske unge og nyforelskede :)


Min mave ser jo enorm ud på det her billede - det må være prikkerne, der gør det! Men i hvert fald begynder maven for alvor at titte frem nu. I dag er jeg også 17 uger henne :)

tirsdag den 22. august 2017

AUGUST 2017 SO FAR...

Vi er allerede godt inde i august, og selvom vejret ikke har været klassisk august agtigt (HVOR bliver sommeren af i år?!), så har der alligevel været mange gode og hyggelige stunder.

Vi har været et smut på Samsø for at få lidt Samsø-sommer-stemning, og solen skinnede da rent faktisk også, og det smagte lidt af sommer :)
 En italiensk is i Nordby blev det også til - sindssygt lækker is.
Og vi spiste frokost på Skipperly en formiddag:
 Fine Nordby:

 Jeg eeeeelsker softice, så da jeg læste at der var åbnet et fancy softicested lige ved søerne måtte det afprøves! Vi fik softice ala hhv. drømmekage og kæmpe eskimo.
 Running Sushi fik vi en dag, hvor vi begge bare drømte om sushi. Så er det nemt bare at gå over gaden og stoppe sig med al den sushi, man kan spise. Og det er faktisk ganske udmærket sushi!
 En aftengåtur blev til aftensmad, da vi var sultne og kom forbi Bindia. Jeg elsker indisk!!
 Vi var jo så heldige at vinde i Cock's and Cows skattejagt, så vi havde et gavekort på 500 bobs til gode. Det blev brugt forleden, hvor vi gik all in med burgers, drinks, fritter og dip - og dessert.
 Rasmus valgte naturligvis den største burger på kortet - selv de amerikanske turister, der sad bag ved mig var imponerede!

 
Dessert - is og popcorn og karamel:
 Venindehygge en hverdagsaften - salat på Taxa. Desværre var min salat faktisk virkelig dårlig, alt for meget laks (ja, tænk at det kan være et problem, men det blev faktisk vammelt) på en bund af hele hjertesalatsblade og kogte kartofler, som der ikke var gjort en skid ved. Det var virkelig en kedelig salat og jeg spiste ikke engang halvdelen. Øv. 

  
Bagefter spillede vi 500 og drak drinks :)
 Her i weekenden har jeg været en tur på Fyn for at hygge med hende her og vores fælles veninde, Trine. Den stod bl.a. på brååånsvi'r til morgenmad!
 Lørdag eftermiddag gik vi til Skovsøen og fik os en gammeldaws med guf - shit den var god! Og der var guf i bunden. Fyn forstår at lave en god gammeldaws!!
 Søndag morgen spiste vi morgenmad på Den Lille Smalle i selskab med hende her og Malou. Rigtig hyggeligt - og meget instagramvenlig morgenmad, de serverer ;) Jeg fik mig en smoothiebowl lavet af mango og ananas og toppet med lidt forskelligt og så en matcha latte til.
 Bagefter kiggede vi på blomsterfestivalen, som var i byen.

I går var Rasmus og jeg til fakkeloptog på Den Røde Plads, som var et arrangement imod al den skyderi, der jo desværre har præget Nørrebro de seneste par måneder.