SIDEN SIDST (...HAR JEG SPIST SYGT MEGET KAGE)

Et lille indlæg om, hvad den sidste tid har budt på...

Det har jo været Skt. Hans, og ligesom sidste år blev aftenen fejret med sushi og bobler. Altså en helt ok måde at fejre Skt. Hans på, hvis du spørger mig!

I dejligt selskab!

Jeg var hoppet i dette tøj:

Desværre blev Skt. Hans jo en våd omgang. Og det begyndte at tordne og lyne. Og vi var helt på Amager og jeg bor jo på ydre Nørrebro. Min veninde var heldigvis hurtig til at tilbyde, at jeg bare kunne blive og overnatte. Det tilbud tog jeg imod. Jeg er hunderæd for torden, og ville aldrig turde cykle så langt alene i tordenvejr.

Det var en FORFÆRDELIG nat, men heldigvis var jeg ikke alene. Jeg havde nemlig både min veninde ved min side og hendes to katte, der dog var temmelig klagende over vejret (...det kunne jeg sådan set godt forstå). Jeg har aldrig nogensinde i mit liv oplevet så sindssygt og voldsomt et tordenvejr. Vi snakker voldsomme lynglimt hvertandet sekund, efterfulgt af så høje tordenbrag, som jeg aldrig har hørt det forud... Jeg lå og skælvede i sengen hele natten, jeg var virkelig, virkelig bange. 

Sådan så jeg ud, da det blev morgen. Ingen søvn til mig... Så dagen krævede godt med kaffe på jobbet.

På en søndagsgåtur kravlede Rasmus helt til tops.

Han havde denne kønne udsigt ;)

Vi har også spist is! For en is fra Frederiksberg Chokolade SKAL man bare have mindst én gang, når det er sommer.

Vaffel dyppet i chokolade og en kæmpe klat hjemmelavet guf

Her i løbet af den sidste uge har jeg spist vulgært meget kage. Det harmonerer jo skidegodt med, at man faktisk prøver at være lidt på kur... Men jeg var til et møde på arbejde, og de serverede pavlova. 

 En aften var vi inviteret til grill og kroket hos Rasmus' fætter. De holdte nemlig søskendeferie i København (hvor to af de fire søskende bor). Derudover havde de også inviteret deres fætter (...som ikke er Rasmus' fætter).

Jeg synes kroket er helt utroligt kedeligt at spille, og jeg taber alligevel altid stort, så jeg satte mig på en sten og betragtede kampen og drak øl. Mest det sidste.

- men hey, kroketstavene hed det samme som mig!

Heldigvis blev det da endelig grilltid! Og vi smed lækre grillspyd på grillen.

Mmmmmm!

Til dessert var der... Ja, kage! Med jordbær på. Det er jo min yndlingskage.

Dagen efter var der reception på jobbet, og jeg havde travlt med at snitte frugt. Fik helt ondt i snittearmen! Der var også kage til receptionen.... Så behøver jeg ikke sige mere.

Senere den dag løb jeg en tur i selskab med Rasmus. Det gik faktisk overraskende fremragende, i lyset af at min primære kost havde bestået af kage.

 

Fredag stod på personalefest. Vi fik vildt god mad! Vietnamesiske forårsruller med laks til forret, hvor jeg lærte tricket, at de ikke skal udblødes totalt i vand, men bare dyppes i vand i 10 sekunder, så skal de nok blive bløde nok, og så er de i øvrigt meget nemmere at folde! Godt tip.

Til hovedret fik vi lammekølle og couscoussalat samt vandmelonssalat. Til dessert fik vi.... ja, kage. 

Senere var der mojitos!

Søndag (i dag) har vi besøgt Rasmus' mormor. Vi medbragte smørrebrød, for selvom hun sagtens kan lave mad, og er god til det, så synes vi ikke hun skal have det besvær....

Vi viste hende vores Japanfilm, som jeg har klippet sammen (den skal nok ryge på bloggen). Og så fik vi kaffe bagefter. Og... kage.... 

På vej hjem blev vi fanget i overdrevent crazy regnvejr, med hagl og torden!! :-(

Jeg syntes det var ret så ufedt!

GLIMT FRA DEN SENESTE TID...

Bare sådan et "opsamlingsindlæg" med hvad livet har budt på, på det seneste. Jeg synes, jeg har haft travlt med alverdens ting, og jeg er bagud med bloggen herinde...

- Jeg har været til zumba, og der har været nogle lange pauser imellem pga. rejse og en masse andet. Men det er dejligt at komme af sted!

- Jeg har sagt på gensyn til den skønneste Line. Vi overraskede hende i lufthavnen, og krammede farvel. Det er nu underligt, at hun er heeeelt derovre. Men hip hurra for de sociale medier! Vi er dagligt i kontakt via messenger, snapchat og instagram. Og så håber jeg meget at kunne besøge hende, måske til februar, når jeg er helt fortabt og arbejdsløs... ;)

- Jeg har hadet DMI og YR for begge at love 24 grader og høj sol, når jeg så blev fanget i en tordenbyge. Fedt mand...

- Jeg har gået liiiiidt amok i at købe pynt og dims til min kommende fødselsdag.

- Jeg har spist is til halv pris i solen, og de var tilmed næsten sunde!

- Jeg har hygget med dejlige damer fra mit studie i parken, og nusset på baby <3

- Jeg har været i teatret i selskab med Rasmus, for det gavekort, han vandt sidste år. Vi så forestillingen "Madness", der handler om at skralde. Den var faktisk ret god!

- Jeg har hygget med ham hér. Verdens bedste babydreng!

- Jeg har spist running sushi på den anden side af gaden i fantastisk selskab! :)

- Jeg er blevet kradset lidt i armen i en 45 minutters tid. Resultatet skal jeg nok vise frem, men lige nu ligner det seriøst noget, der er løgn pga. det er ved at hele :D

- Jeg havde Trine med som moralsk opbakning, og bagefter gav jeg sgu en omgang burger, fritter og shakes på Jagger - virkelig lækker mad til billige penge! Deres Oreoshakes er sublime!!

Trine havde nemlig lige haft fødselsdag, så hun fik også et par gaver fra Line og mig.

ROOFTOP, SUSHI I PARKEN OG FULD SMADDER PÅ ALLE SANSER! (DAG 8 I TOKYO, SØNDAG 8. MAJ)

Om søndagen stod vi op med missionen at bevæge os mod Mori Tower i Roppongi, som skulle have en helt fantastisk udsigt over byen – endda fra et ”sky deck”, hvor man står udenfor og kan nyde udsigten. Det lød ret fedt, og ret vildt, så dét skulle vi da!

Rasmus havde læst, at der godt kunne forekomme lange køer til at komme derop, men at man i butikker som Family Mart og Lawson (døgnåbne butikker ala 7-11) kunne købe billetter på forhånd til at springe køen over. Vi går så ind i en butik, som vi finder på vejen, og spørger ekspedienten (en ikke helt ung herre) om han taler engelsk. Han ryster på hovedet, og henter sin kvindelige kollega, som i hvert fald ikke var japaner, men muligvis inder (at dømme ud fra udseende). Vi forklarede hende, at vi gerne ville købe billetter til Mori Tower, og hun havde lidt svært ved at forstå hvad vi mente. Vi fik næsten sat hele butikken på den anden ende, og begge ekspedienter kæmpede virkelig en kamp omkring at forstå, hvad det egentlig var vi ville, samtidig med, at de jo gerne ville hjælpe os. Det lød på dem som om, at de aldrig havde hørt om ”Mori Tower” før. Og tårnet hedder muligvis også noget andet på japansk, for pludselig går der et lys op for den mandlige ekspedient, og han forstår hvad det er, vi gerne vil! Men de sælger altså ikke billetter til tårnet. Så vi havde ulejliget dem til ingen verdens nytte – man fik næsten helt dårlig samvittighed, men vi takkede mange gange, og de var meget søde og venlige.

Vi går hen mod tårnet, da der ikke er længere end et par kilometer, og vi prøver at gøre vejen lidt spændende ved at gå ad nogle fine sidegader.

(Så fint er der i Tokyos sidegader...)

(Mori Tower!)

Henne ved tårnet opdager vi dog hurtigt, at der faktisk ingen kø er til tårnet – så det havde slet ikke været nødvendigt at købe billetter på forhånd! Vi kom til med det samme, og tilkøbte ”sky deck” for 500 yen ekstra pr. person. Da det jo er Japan, har de naturligvis ansat op til flere personer, bare til at vise vej op ad rulletrappen og ind i elevatoren. Manden, der med en venlig gestus viser os ind i elevatoren, bukker så dybt og længe for os, at det næsten føles helt akavet for sådan to vesterlændinge. Vi kunne stadig se ham bukke, da elevatordørene lukkede i. Man følte sig næsten helt royal…

Oppe på sky decket var der ikke ret mange ud over os, så vi nød at have udsigten næsten for os selv. En venlig mand står med et kamera på et stativ, og fortæller, at han gerne vil tage et billede med vores kamera, og så med hans, og så kan vi købe billedet han har taget, hvis vi har lyst. Det er ret fin service, at han også tager et billede med vores eget kamera, uden beregning, og der er bestemt ingen tvang til at købe fotografbilledet. Såeh… Det gør vi naturligvis ikke. Det blev jo ret godt, det billede han tog med vores :)

(Fotografen ved Mori Tower)

(Det er da et ret godt billede! ;))

Vi havde en fantastisk udsigt ud over Tokyo, og det var vildt at stå på toppen af byen udenfor, og mærke vinden og solen, mens man kiggede ud over den kæmpe enorme by, som Tokyo vitterligt er (verdens største by!).

(fjollede turister altså! ;))

(Tokyo Tower)

Da vi kom ned igen fra sky deck besøgte vi lige Mori Art Museum, som ligger i samme bygning, og som vores billetter også var gyldige til. Det var et mindre museum med contemporary art – meget med video- og lydinstallationer. Vi fik udleveret en gratis audioguide, men valgte at gå lidt hurtigt igennem udstillingen – vi ville hellere ud i det gode vejr, end være på museum.

(Kunstværk, hvor man skulle kaste med knapper og ramme den der dimmer i midten...)

(Et ret fjollet kunstværk, med et par pølser, der kørte op og ned gennem konstruktionen her... Og indimellem sad de fast, så der var naturligvis ansat en dame til at lirke dem fri med en pind indimellem. Rimelig kedelig job... Og kunstværket larmede og knagede, så man må godt nok være træt i bærret efter sådan en arbejdsdag..)

Da det er ved at være frokosttid efterhånden får Rasmus den geniale idé, at vi kan tage på Genki Sushi, spise et par tallerkner der, og pakke resten med to go og tage med i Yoyogipark. Vi havde spist på Genki Sushi tirsdagen forinden, og bemærket hvor smart det var, at de havde plastikbokse, hvor man kunne pakke maden i, og tage med sig.

(På vej med bus - bemærk det nuttede betræk på sæderne ;))

Så det gør vi – bestiller en masse spændende sushi, spiser lidt, og pakker resten ned i nogle bokse. Så bevæger vi os mod Yoyogipark, hvor der (efter sigende) skulle være et sandt leben af japanske teenagere i diverse cosplayeroutfits m.m. Dem spotter vi dog aldrig. Til gengæld er parken fyldt med japanske familier, der slapper af og spiller boldspil. Og så en hel masse vestlige turister!

Vi sætter os i en solplet, spiser vores sushi, og nyder den rolige og hyggelige parkstemning. 

(Sol og sushi, så bliver det ikke bedre! ;))

På vej ud støder vi dog på en flok japanske rockabillies med Elvishår, der twister løs til musik. Og lidt længere væk ser vi en dame med en kæleabe, en ung kvinde med en ugle på armen og et par cosplayers. Yes, mission accomplished tænker vi ;)

(Rimeligt slidte sko!!)

(Tjek lige håret!!! :-O)

(Det kan aldrig blive for meget... Katte-cosplayer i Harajuku)

Vi går mod Harajuku, hvor vi tager på en café jeg havde på min to do liste. Mest

fordi den lød så vanvittig, og som noget, man kun kan forvente at finde i lige præcis Tokyo. Caféen hedder Kawaii Monster Café, og har ikke eksisteret voldsomt længe. Jeg fandt den i min grundige research, og tænkte at der måtte vi bare hen :D

Da vi kommer får vi at vide, at de lukker om en time, men det passer os fint. Vi skal alligevel bare have et par drikkevarer og et stykke kage til deling. Rasmus bestiller øl, som kommer i et højt måleglas, jeg bestiller iste, og vores kage ser umanerligt klam ud, med hvad jeg frygter er farvet fondant, men som dog er smørcreme (det smager trods alt lidt bedre). Indeni kagen er der creme lavet på friske jordbær, så vi blev faktisk ganske positivt overraskede!

Pludseligt bliver lyset dæmpet, og al personale fra cafeen løber ud, og stiller sig rundt om den roterende kagekarrusel, som er midt i cafeen. Pharell Williams ”Happy” brager ud af højttalerne, og imens danserne tjenerne en flot og meget velsynkroniseret dans til nummeret. Da nummeret er slut, bliver tre piger hevet med op på karrusellen. De fik hver et stykke kage med en stjernekaster i, og så blev der spillet hhv. fødselsdagsmelodi, og Here Comes The Bride for en kvinde, der var på sin polterabend (hun var i øvrigt blondine og ”vesterlænding” men af sted med en flok japanske piger). Meget festligt show, som jeg er glad for, vi lige fik lov at opleve!

(Flot dans til sangen "Happy").

(Fødselarer og kommende brud oppe på karrusellen)

(Man sidder i små båse i cafeen - som små kager)

(Det var meget interessant at undersøge cafeen og dens forskellige udsmykning. Mange sjove detaljer!)

Selv toiletterne var festlige og farverige, og da jeg havde det for mig selv, skulle jeg da både prøve samtlige knapper på toilettet, tage en omgang gratis mundskyld – og tage billeder, naturligvis!

Da caféen jo er ved at lukke, begiver vi os ud i Harajuku igen. Vi går en tur i Daiso på Takeshita Street, hvor jeg endnu engang formår at fylde en kurv med masser af ting og sager for bare 100 yen pr. styk (omkring 6 kr).

(Får udsmykket med små bamser på i et butiksvindue)

Vi slutter af i Kiddy Land, hvor vi formår at bruge så lang tid, at de til sidst er ved at lukke. Her får vi købt nogle forskellige gaver (også til os selv – eller, mest mig ;)). Og da vi slutter af på Hello Kitty etagen, da vi skal betale, får vi det åbenbart i en meeeget flot og meget lyserød (og meget stor!) Hello Kitty pose ;)

(Totoro bamser!!! <3)

Den gider vi ikke riiiigtig slæbe rundt på, så vi går mod lejligheden, hvor poserne bliver stillet, og vi gør os klar til at gå ud at spise, og dernæst på en bar og natklub, som vi har udset os. Vi tænker, at vi er i Tokyo, og at Tokyo vel altid har åbent på deres barer. Det har de også. Men om søndagen lukker de bare kl. 23. Og på det tidspunkt var klokken altså 22.45…. Det føltes en anelse nedtur, når man lige havde gjort sig i stand til at gå ud! Men alt havde lukket, så vi havde intet andet valg, end at gå på et fastfood ricebowlsted for at spise aftensmad (de har døgnåbent. Alle dage.).

(Har gjort mig fin med mit nye hårband og alt muligt, tsk! ;))

(Min aftensmad)

Så selvom vores søndag ikke endte helt, som vi gerne ville have haft den til, så var det alligevel en dejlig dag i den skønne by, Tokyo. :)