fredag den 31. maj 2013

EN TUR I PARKEN

Lidt billeder fra i søndags, hvor vi var et smut i Mindeparken og nyde det gode vejr. Det er sådan en smuk park. Og nu hvor vi flytter fra Århus ærger jeg mig over, at vi ikke har udnyttet den mere. Sådan er der så meget... Vil virkelig huske at nyde og udnytte alle de fantastiske omgivelser, jeg får i København :-)
Ja, t-shirten er ny. Var med min kæreste inde i H&M, og han købte lidt og så var det, at jeg blev fristet i mandeafdelingen. Synes ret meget, at der stod mit navn på den t-shirt, og så var den super billig. Så det var svært at lade være...










onsdag den 29. maj 2013

NEW SHOES CURE THE BLUES!

Hov! Så kom jeg sørme lige til at købe et par sko (igen...) Men sagen var den, at jeg liiiige faldt over dem i min størrelse og til en rigtig god pris! De findes nemlig i en "børnemodel" som går helt op til str. 40, og som altså er temmelig meget billigere end voksenmodellen! Så kunne jeg ikke lade være. Jeg har også lige solgt en masse ting. Så det går nok det hele... :P Jeg er i hvert fald utroligt glad for mine sko. Og nu skal jeg nok slappe lidt af med de sko-køb (selvom jeg ønsker mig hele 9 par i fødselsdagsgave, shhhh....) What can I say - a girl loves shoes! ;)




tirsdag den 28. maj 2013

INSTALATELY









 1. Mælkebøtter i massevis i Rådhus//2. Pandekager, på den ægte måde. Altså ikke bananpandekager. Det smager nu bedst//3. Lysegrønne trækroner i Marselisskoven//4. Japanske kirsebærtræer. Totalt yndlings//5. Kaffe skal der til//6. En tur i Småkagehuset, mmm!//7. Smukke Frederiksbjerg. Kommer til at savne det kvarter//7. Falafel - nu med ægte smag!//8. Morgenmad, nybagte boller//9. Lidt flere mælkebøtter, synes de er smukke.

mandag den 27. maj 2013

SNEAKERSDRØMME

Se mig, nu ævler jeg lidt om sneakers igen-igen... Men det er jo sådan et dejligt emne, ikke? Disse sko måtte utroligt gerne flytte ind i mit skoskab! Jamen der er bare så mange pæne sko derude... Nogle af modellene er dog "gamle" modeller, som ikke lige er til at købe i butikker og online, lige umiddelbart (desværre). Men man kan jo håbe at falde over dem brugt måske :)
Mange af skoene er også skrevet på min ønskeseddel - men det er ikke alle, jeg har kunnet finde links til.

Nike Pre Montreal. Jeg er vild med den grønne farve - synes den er så super flot!!


Nike Dunk Low Premium Liberty i farven mint. Den er simpelthen alt, alt, alt for fin! Jeg er helt vild med farven og modellen. Suk! 

Nike Air Max 1 i Liberty. Jeg er vild med det grafiske sorte og hvide og de gule detaljer. Beundrede dem MEGET da vi var i London for knap et år siden.

Nike Air Force 1. Lidt hæp-hop. Meget hvide. Men super cool, synes jeg.

Adidas Gazelle Mint. Dem har jeg drømt om længe. Har et eller andet med mint, og det er en besættelse, jeg har haft i tre år nu... 
Jeg er helt vild med disse sko!! Adidas Orginals Zx 700. Synes det er sådan en fed model, med flotte detaljer.


 Jeg savlede meget over disse sko i Hamborg. SÅ fine jo! Jeg kan rigtig godt lide selve modellen, farven og mønsteret, der er på. De skiller sig ud - det kan jeg godt lide! :) Adidas Orignals Women's Tech Shoes.
Nike Air Max 90. De er lidt vilde! Men jeg kan rigtig godt lide detaljerne på skoene og farvesammensætningen.

Nike Air Base Trainers. Skønne detaljer synes jeg!!

New Balance 420 Orange. Jeg er simpelthen helt vild med farven! 



Der er også sneakersmodeller, jeg virkelig ikke kan arbejde med. Jeg er f.eks. ikke ret glad for Vans, wedgesneakers, og jeg forstår slet ikke hypen omkring Nike Roshe Run. Synes de er alt for "mandige" udtrykket! :)

Men faktisk har jeg allerede købt et par sko her i indlægget. Ja, jeg er en bøllemis!:-O Men jeg fandt dem lige i min størrelse efter en længe søgen, og så endda til en virkelig god pris!! Hvilke tror I, jeg har anskaffet? :)

søndag den 26. maj 2013

LIDT TIL VÆGGEN

Da jeg var hjemme ved mine forældre i weekenden, havde min mor købt en helt bestemt Bjørn Wiinblad platte. Det havde jeg efterspurgt længe, da jeg gerne ville gøre denne dame kunsten efter. Jeg synes det liver platterne gevaldigt op at de lige får lidt farve på sig. Ellers er jeg ikke så vild med dem. Har, som så mange andre, et lidt anstrengt forhold til platter. Og så er jeg heller ikke så stor en fan af Wiinblad igen. Ikke som resten af min familie i hvert fald. Synes godt det kan være lidt dystert og "lidt for meget". Ja, det er jo bare mig.... Men platten her er fin. Især fordi der indgår harlekintern. Dét ka vi li! :)
Den skal hænge på væggen et eller andet sted i vores lille lejlighed. Nu må vi se hvor der kan blive plads.
Og så fik jeg mig en dejlig overraskelse forleden. En gammel ramme fra genbrug, som i mange år havde ageret ramme for et bestemt billede ville vi nu skille os af med. Altså rammen. Og så bare gemme plakaten i et plakatrør. Men da vi skillede rammen ad fandt vi dette billede bagved. Jeg blev altså virkelig glad, se lige hvor fint! Bambi!! Billedet var nok også i rammen, da jeg i sin tid købte det, men det kan jeg slet ikke huske. Jeg har sikkert tænkt "Kors, hvor gyseligt!" og så bare knaldet mit eget billede i ovenpå. Det er lidt kitchet, men jeg er vild med motivet og farven. Det skal indgå i vores billedvæg, og det bliver SÅ fint. Glæder mig! :)

lørdag den 25. maj 2013

SØSTERDAG

I dag er det Søsterdag! Det er noget, Søstrene Grene har opfundet, så jeg ved ikke lige hvor internationalt osv. det er, men det er da meget sødt... Synes jeg :)
Jeg har verdens bedste søster. Punktum. Så'en helt objektivt und alles. Jeg har nok ikke altid været i hendes favør. Der er 5,5 år imellem os, så jeg har været en lille irriterende møgunge meget af tiden.g. F.eks. tror jeg ikke, det var så stort et hit, da jeg kom til at hive hovedet af hendes barbiedukke. Eller da jeg kom til at pille et eller andet fra hinanden, hun havde siddet og nørklet med i flere timer, bare fordi det var så sjovt at røre ved. Eller dengang på en biltur, hvor jeg hev en stor tot hår ud af hovedet på hende, og dernæst kastede op udover hende pga. køresyge. Undskyld.
Jeg var ikke altid lige populær...
Da jeg var lille var det absolut FEDESTE i verden at få lov at komme ind på min storesøsters værelse. Jeg "købte" mig adgang gennem tegninger, som jeg tegnede til hende og listede under døren, og så bar hun over med mig, og jeg fik lov til at være derinde i en 10 minutters tid. Så sad jeg der bare. Kiggede. Eller gik rundt og kiggede på alle hendes fine ting. Hun havde blandt andet sådan nogle fine porcelænsblomster i små krukker. Og en lille æske med muslingeskaller på. Dem var jeg helt vild med. Sjældent havde jeg da set noget så fint! Det var naturligvis EKSTRA spændende hvis hun havde en veninde på besøg, og jeg fik lov til at komme ind og være med. Men det skete dog sjældent at jeg fik lov til det (forståeligt nok..).
Som 11-årig fik jeg min første cd. Aqua! Men jeg havde ikke noget anlæg at spille det på. Dog fik jeg ofte lov til at komme op på værelset og høre det hos min storesøster. Og så dansede vi. Hun kunne nemlig også godt lide Aqua, dengang.
Engang fortalte min storesøster og storebror uhyggelige historier hele aftenen, og jeg blev så bange, at jeg fik lov til at sove på min søsters værelse. Det var hyggeligt!
I takt med at jeg blev ældre, og begyndte at interessere mig for andre ting end bamser, Baby Born og Barbiedukker, så tog vores indbyrdes forhold også en drejning, og vi følte nok en større sammenhørighed med hinanden. Da hun flyttede hjemmefra kom jeg på besøg en hel weekend, hvor vi primært så dårligt tv og spillede Playstation (Playstation 1, og helst spillene Spyro og Harry Potter!).
Da jeg selv flyttede hjemmefra var det en kæmpe hjælp at hun også var i den by, jeg boede i. Nu bor hun i København. Og det gør jeg også snart. Og jeg glæder mig til at kunne få mere tid sammen med hende. Tid til små spontane aftaler. En kop kaffe. En aften med De Unge Mødre i fjernsynet. Middage. Loppemarkeder. Og alt det andet. Det skal nok blive rigtig godt. Jeg glæder mig!!

Nu må jeg også lige sige, at jeg foruden min søster, også har en storebror. Og han er naturligvis også verdens bedste. Så'en er det bare!
Søskende for the win!

FOR ET PAR UGER SIDEN

...så jeg lige præcis sådan her ud.


Og med en ny orange neglelak til bare 30 kr Haps!

fredag den 24. maj 2013

OH MICKEY YOU'RE SO FINE

Overskuddet er ikke til andet end at udgive hidtil uudgivede indlæg. Vi skal aflevere i overmorgen. I går sad vi 13 timer på skolen. Det er hårdt, men faktisk også lidt hyggeligt og fedt at knokle med noget :)

PARTYBJØRNEN!

Da vi var til Mejlgade for Mangfoldighed var vi også et smut inde i butikken TANK. Her faldt vi begge to meget pladask for en bjørn. En bjørn med en hat. Partyhat. Så er den rigtig klar til fest! Den skal op at hænge i vores lille lejlighed på Vesterbro (uh, vi glæder os!). Dog skal den ikke indgå i vores billedvæg, men den får en anden fin og central plads i lejligheden :) Jeg kunne virkelig købe mig fattig i billeder!! Og det er da også blevet til en del køb af den slags til den nye lejlighed. Men at have noget smukt/sjovt/fint/personligt/finurligt på væggene, dét betyder så meget for et hjem. For mig. Så derfor er det noget, vi har prioriteret ret højt :)

torsdag den 23. maj 2013

FLAGERMUS

Noget af mit absolutte yndlingstøj (og sko!)


onsdag den 22. maj 2013

LANGHOFF & JUUL

For halvanden uge tid siden var kærestens mor i Århus. Jeg havde hjemmearbejdsdag, og hun inviterede os på frokost på Langhoff og Juul. Et hyggeligt sted med pææææne møbler og ikke mindst, lækker mad. Det var første gang for os alle. Maden var lækker, frisk, velsmagende - og økologisk.
Jeg fik en pulled pork burger med kartofler og aioli til, og så en Fynsk Forår. Totalt yndlings sommerøl! (Og seeee lige det pææææne service!)

Kærestens mor fik håndmadder. Så også godt ud!




Ej men altså, se lige alle de lækre stole!



Bagefter fik vi dessert. Hos Misto i Bruunsgade. Kærestens mor skulle have 4 kugler. Så var stilen ligesom lagt! :-) Så det skulle vi naturligvis også have. Jeg fik hasselnød, spirulina, mango/havtorn og green power. Uhm!

BLACK WHITE GREY

Jeg synes det hele er lidt hårdt lige nu, med opgave og det hele... Inspirationen er ikke til at blogge, men jeg har en masse uudgivede indlæg, så dem kan I få nogle af. Her er f.eks. noget tøj, jeg havde på en gang. Spændende, ik? ;)

tirsdag den 21. maj 2013

MUMI, MUMI, MUMI...

Da jeg for noget tid siden - lidt bedrøvet, for smukt var det jo - måtte returnere det fine HAY sengetæppe, følte jeg lidt, at jeg måtte have et plaster på såret. Eller rettere, jeg følte at jeg havde brug for et plaster på såret, da jeg så at Magasin havde tilbud på Mumikrus. Sådan kan man jo hurtigt få skabt sig nogle behov! ;)
De havde 3 for 2s pris, og det gjaldt også de nye krus i kollektionen. Så skulle man da være et skarn?
Nu er samlingen også oppe på en ret stor størrelse, men jeg kender jo mig selv godt nok til, at jeg nok ikke kan modstå fristelsen, når der udkommer nye krus. Arabia er jo så smarte på den måde at sætte to "limited edition" krus i handlen hvert år. Og så føler man jo at man er nødt til det for hvis man ikke hapser det bliver det pludselig svært at få fat på, uden at betale kassen for det på eBay. Og så er de jo bare nuttede. Krusene.
Jeg hapsede de to nye krus med hhv. Snorkfrøkenen og Mumitrolden. Jeg synes det er sådan nogle fine farver og tegninger, der er på.
Og den i midten er dette års sommer limited edition krus.
Planen er at krusene skal stå og pynte på en hylde inde i vores lille stue, tror jeg. Det synes jeg kunne være lidt fint.. Håber min kæreste er enig :P