JEG SAVNER JAPAN...

Tænk engang at det i dag er et år siden, at vi landede i Japan, og fik vores livs ferie! To uger spækket med vilde oplevelser. Selvom vores rejse til USA med bryllup og det hele også var helt fantastisk, så er der intet der kan slå de to uger, vi havde i Japan.

Jeg tænker ofte på netop dén rejse, der er så mange minder og de dukker op jævnligt - dagligt eller ugenligt. Det var en stor drøm, der gik op for mig, da vi landede med flyet i Tokyo og vores rejse begyndte. Og heldigvis levede det mere end op til de store forventninger, jeg havde hjemmefra. Japan gik helt ind i hjertekulen på mig, og det var med tårer i øjnene, at jeg satte mig ind i flyet hjem igen. Jeg kunne snildt have brugt to uger mere, jeg følte mig ikke klar til at rejse hjem.

Japan er et helt fantastisk og spændende land at rejse i, og hvis nogen spurgte mig hvor jeg allerhelst ville rejse hen i hele verden i morgen, så ville svaret være Japan. Jeg er slet ikke færdig med det land, og Rasmus og jeg er da også enige om, at vi skal tilbage. Vores børn skal også opleve det fantastiske land. Jeg gad utroligt godt se mere af landet - fra syd til nord eller omvendt, det kunne være så spændende.

Der er mange grunde til, at jeg synes Japan er et fedt land at besøge, og jeg har listet 10 af dem op:

1) Folk holder til venstre - altid. Selvom Tokyo er verdens største by, så synes jeg det er væsenligt mere kaotisk at gå rundt i København på Strøget eller Nørreport Station. Okay, Shibuya-krydset midt i det centrale Tokyo er temmelig intenst, men så alligevel ikke. Hvor end man er i Tokyo holder folk nemlig til venstre (der er venstrekørsel, og det er åbenbart overført til gå-retningen også). Så når man går på fortovet går man ikke sådan ind i hinanden, for der er klare linjer omkring hvem der går hvor. Og på rulletrapperne står man til venstre og går til højre. Der er tjek på det, og derfor er det faktisk ikke specielt kaotisk at færdes i verdens største by.

2) Effektivitet og orden. I Japan fungerer tingene bare, og hvis de ikke gør bliver de fikset lynhurtigt. Det er landet, hvor man kan opleve at der er personer ansat blot til at fortælle dig, at du ikke må falde ned i det hul, der i øvrigt er afskærmet af hegn ved vejarbejdet. Og hvor der måske er fem mænd, hvis eneste opgave er at guide biler ind og ud af parkeringsbaggårde forbi fortovet. Der er folk, der er ansat til at udpege hvor eksempelvis elevatoren befinder sig (man kunne også bare have sat et skilt op, men nej!) og i metroen står der måske fire-fem mænd og en overordnet og sikrer, at der er styr på det hele, når flokkevis af japanere står ind og ud af togvognene. Den offentlige transport kører i øvrigt altid til tiden, lige på minuttet. Helt præcist. Ingen forsinkelser.

3) Venlighed og høflighed. Japanerne har måske ry for at være lidt lukkede, men vores oplevelse af dem var, at de var enormt søde og hjælpsomme - og meget høflige. Og selvom de måske ikke altid taler så godt engelsk vil de gå langt i forsøget på at hjælpe dig.

4) Rent og pænt. Man ser absolut INGEN skrald på gaden. Ingen cigaretskodder, ispapir og andet skrammel. Parkerne er pæne og rene. Cykelkurvene bliver ikke brugt som skraldespande. Faktisk er man som turist ret overrasket over at erfare, at der simpelthen ikke er nogle skraldespande på gaderne (!). Men Japanerne er simpelthen opdraget til at tage deres skrald med sig hjem, og det kunne aldrig falde dem ind at smide det på gaden. Det er selvfølgelig lidt irriterende det der med, at man ikke ved hvor man skal gøre af sit brugte ispapir (som turist), men til gengæld er det virkelig rart, at der er så rent og pænt, altid.

5) Det er trygt at færdes. I Japan er kriminaliteten utroligt lav, og jeg aldrig følt mig så tryg i en by som i Tokyo - hvilket jo lyder helt utroligt, men det er ikke engang løgn. Vi oplevede absolut intet ubehageligt eller skumle typer eller noget som helst.

6) Vending machines. På hvert et gadehjørne finder man drikkevareautomater med kølige og varme drikkevarer. Der er alt fra sodavand til iskaffe til vand med tilsatte elektrolytter så du lige kan få genoprettet systemet efter en bytur til drikkevarer med smag af softice, melon, vindruer og meget mere. Man kan altid få tanket op, lige meget hvor man er. Det er lidt sejt!

7) Meget mere end skyskrabere. Jeg tror mange har den opfattelse af Tokyo, at det er en by fyldt med kæmpe skyskrabere og måske ikke så meget andet. Selvfølgelig er der mange store og høje bygninger, men lige ved siden af kan der være små fine kringelkrogede gader med pastelfarver og masser af planter. Jeg elsker at byen er så forskellig på den måde.

8) Maden. Selv på de billigste og mest tarveligt udseende spisesteder var maden helt fantastisk. Og så var det enormt billigt at spise ude. Man kan spise virkelig godt og helt gourmetagtigt for få penge i Japan. Selvfølgelig er der også mange virkelig dyre steder, men dem kan man snildt undgå. Vi spiste virkelig godt - og virkelig billigt - på vores rejse.

9) Kulturen. Den japanske kultur er så anderledes end den danske, og det er enormt fascinerende og spændende, synes jeg. Lige fra deres kultur omkring tegneserier og -film til religion, kunst, traditioner og historie. Jeg synes det er sindssygt interessant!

10) Snackudvalget i butikkerne. Det sidste punkt er måske lidt mærkeligt eller ligegyldigt (men ikke når man som jeg elsker slik!), men jeg var så overvældet over hvor meget forskelligt slik, kage og snacks man kunne få. Hver butik havde forskelligt udvalg og mange varianter af forskelligt slik og snacks, og det skifter i øvrigt med årstiden, så når kirsebærtræerne blomstrer kan man få en masse lyserøde snacks med "sakura" smag. I øvrigt er jeg kæmpe fan af alt med matcha smag, hvilket der findes utroligt meget af i Japan - lige fra Oreos til Kitkat og meget mere.

Selvfølgelig er der også ting, der er lidt irriterende ved Japan. F.eks. kan der være lidt rigeligt støj om aftenerne, når neonfarvede lastbiler kører rundt med reklamer og J-pop bankende ud af store højttalere og så må man ofte ryge på restauranterne, hvilket også er lidt træller. Men ellers er det altså bare et helt skønt land at besøge!

Hvis du har lyst til at læse mere om vores rejse kan du klikke lige her og bladre tilbage og se alle indlæggene, der omhandler rejsen.

Her er en film, der opsummerer vores rejse ♥️

VORES JAPAN REJSE PÅ FILM!

Som altid havde vi også sørget for at filme på vores rejse. Vi filmer med spejlreflekskameraet, og så klipper jeg det sammen i iMovie. "Men oplever I overhovedet noget, når I skal se alt gennem en linse?" er en kommentar, jeg ofte hører. For os betyder billeder og film fra vores rejser uendeligt meget for os. Når vi kigger det igennem sammen dukker alle de skønne minder op, og det er fantastisk! Så derfor filmer vi. Når det er sagt, så pakker vi faktisk også kameraet væk (ja, vildt nok!) og ofte har vi det måske kun fremme for lige at tage et par billeder af sted og stemning, og så er det ellers pakket væk igen, så vi kan nyde det rigtigt og være til stede. For nej, hvis man KUN ser det hele igennem en linse, så er det ikke det samme... (det måtte jeg også nogle gange minde Rasmus om! :P) Men jeg synes vi har været gode til at suge til og opleve mens kameraet har ligget i tasken. Når vi filmer er det små sekvenser af max 15-20 sekunder ad gangen, så egentlig er det jo ikke "meget", vi filmer :) Men det er nok til at indfange en stemning, et øjeblik, som vi gerne vil mindes og kunne huske. De klip, vi filmede på vores Japanrejse, er blevet til denne film. Jeg håber sådan, at I har lyst til at kigge med? For første gang i vores rejsefilmshistorie har jeg eksperimenteret med at inddrage reallyd også - yes yes, nye tider :)  HUSK AT TRYKKE PÅ HD OG HØJESTE OPLØSNING! :D

KAPSELHOTEL, SKØRE TOILETTER, HJEMREJSE OG AT LIDE AF UHELBREDELIG WANDERLUST.. (DAG 15 i JAPAN, SØNDAG D. 15. MAJ)

Søndag morgen på vores uigenkaldeligt sidste dag på Japansk jord (i hvert fald for denne omgang) vågnede vi op efter en faktisk udmærket nat i vores kapsel. Der er mange, der tænker at det må være utroligt klaustrofobisk at ligge i sådan en kapsel, og det tror jeg da måske også det er, men nu lider jeg ikke rigtig af klaustrofobi (altså overfyldte elevatorer er da aldrig sjove, men det går), og derfor havde jeg altså intet problem med at sove der. Jeg syntes faktisk det var enormt hyggeligt! J Lidt ligesom en lille hule, og jeg synes altså stadig at hulebyggeri er noget af det hyggeligste! Faktisk syntes jeg slet ikke kapslen var så lille og trang, som jeg havde troet, den ville være – altså når man hører om kapselhoteller, så forestiller man sig også sådan nogle bittesmå kapsler, og at det nærmest skal føles som at ligge i en kiste eller noget. Det gør det altså slet ikke!! Desuden skal man huske på, at der bare er et lille forhæng, man ruller ned, så det er begrænset hvor indelukket, der bliver. Jeg havde det dog lidt varmt i løbet af natten, men det var vist nærmere den lånte hotelpyjamas’ skyld, og så det faktum at Rasmus valgte at lægge sig heeeelt op af mig. Det blev lige lunt nok! Men en ting, der var lidt irriterende ved at sove i kapsel var, at indersiden af kapslen jo er i sådan noget jern-emalje halløj (altså jeg ved ikke hvad den rette betegnelse er) så når man ville vende sig, og kom til at støde sin albue ind i ”væggen”, så tænker jeg at naboen har været pænt træt af det! Men altså, jeg sov nu faktisk ganske udmærket den nat J

Kapselhotel kan varmt anbefales, både for oplevelsens skyld, og hvis man ønsker en billig overnatning i Tokyo. Jeg tror vi gav små 300 kr. for vores kapsel for en enkelt nat, så det er jo bestemt billigt. Jovist, man får jo så også bare et sted at sove, men hvis man er i Tokyo er man jo også ude at opleve byen det meste af dagen/aftenen/natten alligevel – for der er så meget at se og opleve, og så kan man jo lige så godt bo enkelt og billigt. Jeg tænker i hvert fald, at hvis man rejser alene eller er på venne/venindetur er det i hvert fald en mulighed – om ikke andet noget af tiden – for det var virkelig fint, og som sagt meget billigt. Desuden var der et rigtig fint loungeområde, man kunne opholde sig, med gratis kaffe.

Om morgenen købte vi morgenmad på hotellet. Ikke den mest fancy morgenmad, men til 18 kr. pr. portion kunne man vel heller ikke forvente andet. Det holdt i hvert fald den værste sult fra døren, og det var det vigtigste.

 Da jeg efterfølgende lige skulle skifte tøj på toilettet blev jeg mødt af dette skilt:

”Flushing Sounds exclusively for women?" Ej men det er så mærkeligt! Det er kun kvinderne, der skal dække over deres – uha uha piiiinlige toiletlyde? Det første toilet, jeg prøvede i Japan – i Narita Lufthavn havde også dettte ”flushing sound”, hvilket var enormt forvirrende for mig i situationen, hvor jeg bare gerne ville skylle ud, men i stedet blev mødt med en øredøvende, og meget høj og utroværdig skyl-ud-lyd, men uden den rent faktisk skyllede ud… Jeg fandt dog heldigvis den rigtige skyl-up-knap! :D

Men dette hoteltoilet altså virkelig en oplevelse! Det talte til én med det samme man kom ind, og skyllede automatisk ud, når man rejste sig fra toilettet. Eller bare, hvis man havde opholdt sig inden for toilettes fire vægge i tilpas lang nok tid. Hvilket under mit tøjskifte betød, at der blev skyllet ud pænt mange gange!! Det har jo slet ikke lydt suspekt jo, apropos ”pinlige” toiletlyde

Så var det tid at begive sig mod lufthavnen (snøft) og her konstaterede jeg, at jeg vitterligt ikke kunne have proppet mere med i min kuffert! Shit, det var lige på et hængende hår! :D Den måtte nemlig veje 23 kg i alt og den vejede, tadaaaah:

Igennem sikkerhedstjekket var jeg da også lige hende den pinlige, der fik sat intet mindre end 5 venlige medarbejdere i gang med at lede efter en stor, gul og lettere fjollet plastikring, som jeg havde tabt i forvirringen (jeg haaader sikkerhedstjek! Rent stress). Men den var jo ikke fjollet for mig! Og de fandt den heldigvis hurtigt, og jeg bukkede og takkede dem meget. De har nok tænkt deres, haha, men jeg er glad for at jeg fik min ”Japan-forlovelsesring” med mig hjem J

Vi fik os lidt mad i lufthavnen, inden vi skulle på flyet. De uigenkaldeligt sidste yen, vi havde på lommen, blev spenderet på to gange burger. Ikke dumt! Og så var vi klar til en lang flyvetur. Eller det vil sige, klar og klar, det var godt nok med en stor klump i halsen og tårer i øjnene, at jeg steg om bord på det fly. For det havde bare været den mest fantastiske ferie nogensinde, og det var hårdt at skulle erkende, at nu var den slut. Og at vi – selvom vi VIL tilbage – så bliver det jo nok ikke sådan liiige foreløbig. Av. Det er aldrig sjovt at sige farvel…

Turen på flyet gik faktisk ganske ok og også overraskende hurtigt. Måske fordi, jeg var så godt underholdt af forskellige film. Jeg så bl.a. ”The Danish Girl” (super god og fin!), Joy (kan også varmt anbefales!!) og ”How to be single” – hvilket lyder som en virkelig skodfilm ud fra titlen, men den var faktisk utroligt underholdende, hvilket var lige hvad jeg havde brug for. At grine og komme i godt humør. Hvis man kan lide ”Bridesmaids” vil man i hvert fald også synes den film er et hit.

På flyet fik vi serveret lidt af hvert af mad, og naturligvis skulle jeg dokumentere det! J Det var lækkert med rejesalat, især fordi Rasmus ikke kan lide rejer, så jeg fik lov at spise hans, høhø :P

Da vi landede i Danmark var det kun midt på eftermiddagen dansk tid, og dagen efter var det 2. Pinsedag, så heldigvis havde vi masser af tid til at slappe af og komme lidt ovenpå efter en lang ferie og flyvetur.

Jeg har godt nok haft post-ferie-blues lige siden, og jeg savner Japan helt utroligt meget. Hver dag tænker jeg på vores fantastiske ferie – med masser af glæde, men også med savn. Jeg vil tilbageee tænker jeg, når regnen pisker mod ruden og hverdagen er for træls. Men tilbage skal vi nok komme, engang, og indtil da har vi minderne med os fra et helt fantastisk eventyr. For det var virkelig et eventyr for os, og en stor drøm, der kom i opfyldelse. Nu drømmer vi bare om flere eventyr – ja, det er jo faren ved at rejse ud og opleve mere vil ha’ mere og man får en ganske uhelbredelig wanderlust!

PØLSE PÅ PIND, JAGTEN PÅ EN PLASTIKRING OG KAPSELHOTEL (DAG 14. I JAPAN, LØRDAG D. 14. MAJ)

Lørdag formiddag gik turen atter tilbage til Tokyo. Inden vi tog af sted på vores rejse til Japan havde vi ikke helt besluttet os for hvordan vi skulle komme tilbage til Tokyo fra Kyoto. Vi havde overvejet at tage med en bus, der kører om natten, men vi frygtede lidt, at vi ville komme for sent til vores fly hvis vi tog bussen. Det vil man jo ikke risikere! Derudover ville vi jo så skulle sidde op og sove i en bus, og jeg kan ikke sidde op og sove. Og en lang nat uden søvn efterfulgt af små 11 timers flyvetur – det kunne jeg egentlig ikke lige overskue…

Så prøvede vi at undersøge andre måder at komme fra Kyoto på. Shinkansen er nemlig rævedyr, så vi havde egentlig tænkt, at vi kun skulle tage den den ene vej. Men sådan endte det ikke. For med de lokale tog tager det mange, mange timer at komme frem, og man skal skifte et hav af gange undervejs. Så i stedet tog vi ja-hatten på, og tænkte at det da også var meget rart at få nogle flere timer i Tokyo, fremfor at skulle bruge hele dagen/aftenen på at køre tog. Så er de små 900 kr. pr. person for en togtur på et par timer alligevel godt givet ud.

Vi var også lidt i tvivl om, hvordan vi skulle overnatte i Tokyo. Om vi skulle finde et hotel tæt på lufthavnen for den sidste nat. Vi havde også snakket lidt om, at det kunne være sjovt at prøve sådan et kapselhotel  - nu hvor man endelig var i Japan! Det er sådan med kapselhoteller, at langt de fleste er kønsopdelte, dvs. at Rasmus og jeg ikke ville kunne sove sammen. Vi besluttede dog, at det ville være okay for oplevelsens skyld – alligevel gik jeg i gang med en research (mens vi stadig var i Tokyo) og fandt frem til ét bestemt kapselhotel (Kiba) som havde åbnet op for muligheden for at par kunne overnatte i en kapsel sammen. Efter lidt mailkorrespondance havde vi så booket en kapsel der.

Men af sted gik turen med Shinkansen, endnu engang en smuk tur. 

Det var liiiidt hårdt at trække den tunge kuffert med sig

Et farvel til Kamo-floden. Der fik Frk. Sentimental jo lige en klump i halsen... :'(

Vi skulle da lige have en snack inden rejsen. Det var selvfølgelig Rasmus der købte disse pølser på pind!

Smukt smukt smukt smukt!!!!

Frokost til turen. Sandwich, wraps, lemon soda og desserter med matchasmag

Fremme ved vores kapselhotel blev vi mødt af meget venligt personale, der talte godt engelsk, dog med klassisk ”r” udtalelse af ”l”-ord. F.eks. skulle vi huske at ”rock your rocker” . Altså at låse vores skab… Men jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt indeni.

Vores store kufferter blev sat hen i afdeling ved receptionen, og så kæmpede vi ellers med at få vores håndbagage ind i vores lille ”rocker” (altså, ”locker”, ikk…). Det var sådan noget ”1-2-3” og så skynde sig at lukke, og vide med sikkerhed, at næste gang man åbnede skabet, ville alt vælte ned i hovedet på én.

Dernæst gik vi op til vores kapsel, for lige at tjekke den ud. Når man er et par, der indlogeres på Kiba kapselhotel, så får man en kapsel i kvindeafdelingen. Lidt mystisk jo, men det fungerede... Rasmus skulle så ned på etagen nedenunder, når han skulle bruge toilettet, for det var selvfølgelig women only her på kvindeetagen.

Afprøver lige vores kapsel! ;)

Vi besluttede os for at drage ud i verden, og se det område som hotellet ligger i. Området hedder ”Kiba” og det er ikke synderligt interessant. Vi fandt en spillehal et stykke væk, hvor vi var inde at kigge og bl.a. blev meget fascinerede over granvoksne mænd, der sad gravalvorligt og spillede et eller andet form for hestespil. Man skulle også huske at fodre hesten og strigle den og jeg ved ikke hvad, og så skulle hestene løbe ræs mod hinanden…

Lige uden for hotellet

En stor park i nærheden af hotellet

Sky Tree i baggrunden

Fuld koncentration om hestespil!

Vi gik ud af spillehallen igen, og ned til stationen, hvorfra vi tog toget et par stop, og endte ved Akihabara. Den elektriske by.

Undervejs kom vi bl.a. forbi en genbrugsbutik, der havde næsten alt tøj sat ned til 100yen. Hvilket altså svarede til omkring 6 kr. Vi fik begge købt lidt.

Vi fortsatte ind mod Akihabara. Jeg var stadig flyvende ovenpå gårsdagens frieri, og nu hvor Rasmus ikke havde sørget for nogen ring inden frieriet jokede jeg lidt med, at ”vi da kunne trække én i en automat!”. Bare sådan for sjov, og som et fint symbol og minde, indtil jeg fik en ”rigtig” ring at sætte på min finger. Men det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort. Selvom det vrimler med den slags automater, så er det mestendels små plastikfigurer, nøgleringe og mobilsmykker, man kan trække. Ingen fingerringe! Der gik helt sport i det til sidst, og vi ledte sågar hos vores gode ven Don Quijote (døgnåben flere etagers butik med ALT hvad man ikke vidste, man manglede…) – men ak! Ingen held. Til sidst havde vi nærmest givet op, men inde i en lille sjov butik med tegneseriefigurer og andet gejl fandt vi så nogle gyselige plastikringe. Det endte med en gul ring med en stjerne på – meget sød. Meget for stor til min lille ringefinger. Men jeg var glad!

En butik KUN  med automater - der må da være gevinst! men nej... 

Glad type med plastikring! ;)

Se så fin den er! :)

Hvad man da ikke kan få i Japan - diverse nakke/hovedholdere til når man ligger på maven og bruger sin tablet. Jeg kunne faktisk godt bruge sådan én!

Vi var også ved at være ret sultne, så vi gik på jagt efter et spisested. Det er som om, det ikke vrimler med gode spisesteder i Akihabara, der jo mest bare består af elektronikbutik på elektronikbutik og massevis af spillehaller. Til sidst endte vi et sted, der var ned af en trappe, og som var et mystisk miks af Biergarten og japansk mad. De spillede schlagermusik, og kvinderne var iklædt samme outfit, som man kan støde på i baren en våd aften på Heidis Bier Bar  - dog knap så nedringet.

Man kunne bestille forskellige små retter, så det gjorde vi. Bl.a. bestilte vi lynstegt tun med avocado, fritter af en rod fra en plante (burdock, som vist er det, der hedder ”burre” på dansk) ooog så et tysk indslag i form af pølse og kål. SÅ mærkeligt! Og så kæmpe store bier vom fass til. Maden smagte ok, men det var ikke nogen super kulinarisk oplevelse, og restauranten blev da også mest bare valgt fordi det nu lige var den der var der, på det givne tidspunkt, og vi var ved at være temmelig hangry begge to.

Butikkerne begyndte at lukke i Akihabara, og vi vendte snuden mod vores kapselhotel. Her klædte vi straks om til de lækre pyjamasser, man får udleveret – sammen med sutsko. Der var altså noget vildt hyggeligt over at alle gæster gik rundt i matchende brune pyjamasser!

Jeg lagde mig i kapslen og så lidt tv på det minifjernsyn, der er i kapslen. Jeg havde håbet på at der var et skørt japansk gameshow, jeg kunne se, men så heldig var jeg ikke. Imens gik Rasmus op i badeafdelingen, hvor der var en stor jacuzzi. Om aftenen var den åben for mænd, mens kvinderne måtte vente til om morgenen – det nåede jeg aldrig at prøve.

Det blev sovetid i kapslen – vores sidste nat i Japan (snøft…).

Kapselhygge mens Rasmus bader

Hej hej i matchende pyjamasser!