PØLSE PÅ PIND, JAGTEN PÅ EN PLASTIKRING OG KAPSELHOTEL (DAG 14. I JAPAN, LØRDAG D. 14. MAJ)

Lørdag formiddag gik turen atter tilbage til Tokyo. Inden vi tog af sted på vores rejse til Japan havde vi ikke helt besluttet os for hvordan vi skulle komme tilbage til Tokyo fra Kyoto. Vi havde overvejet at tage med en bus, der kører om natten, men vi frygtede lidt, at vi ville komme for sent til vores fly hvis vi tog bussen. Det vil man jo ikke risikere! Derudover ville vi jo så skulle sidde op og sove i en bus, og jeg kan ikke sidde op og sove. Og en lang nat uden søvn efterfulgt af små 11 timers flyvetur – det kunne jeg egentlig ikke lige overskue…

Så prøvede vi at undersøge andre måder at komme fra Kyoto på. Shinkansen er nemlig rævedyr, så vi havde egentlig tænkt, at vi kun skulle tage den den ene vej. Men sådan endte det ikke. For med de lokale tog tager det mange, mange timer at komme frem, og man skal skifte et hav af gange undervejs. Så i stedet tog vi ja-hatten på, og tænkte at det da også var meget rart at få nogle flere timer i Tokyo, fremfor at skulle bruge hele dagen/aftenen på at køre tog. Så er de små 900 kr. pr. person for en togtur på et par timer alligevel godt givet ud.

Vi var også lidt i tvivl om, hvordan vi skulle overnatte i Tokyo. Om vi skulle finde et hotel tæt på lufthavnen for den sidste nat. Vi havde også snakket lidt om, at det kunne være sjovt at prøve sådan et kapselhotel  - nu hvor man endelig var i Japan! Det er sådan med kapselhoteller, at langt de fleste er kønsopdelte, dvs. at Rasmus og jeg ikke ville kunne sove sammen. Vi besluttede dog, at det ville være okay for oplevelsens skyld – alligevel gik jeg i gang med en research (mens vi stadig var i Tokyo) og fandt frem til ét bestemt kapselhotel (Kiba) som havde åbnet op for muligheden for at par kunne overnatte i en kapsel sammen. Efter lidt mailkorrespondance havde vi så booket en kapsel der.

Men af sted gik turen med Shinkansen, endnu engang en smuk tur. 

Det var liiiidt hårdt at trække den tunge kuffert med sig

Et farvel til Kamo-floden. Der fik Frk. Sentimental jo lige en klump i halsen... :'(

Vi skulle da lige have en snack inden rejsen. Det var selvfølgelig Rasmus der købte disse pølser på pind!

Smukt smukt smukt smukt!!!!

Frokost til turen. Sandwich, wraps, lemon soda og desserter med matchasmag

Fremme ved vores kapselhotel blev vi mødt af meget venligt personale, der talte godt engelsk, dog med klassisk ”r” udtalelse af ”l”-ord. F.eks. skulle vi huske at ”rock your rocker” . Altså at låse vores skab… Men jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt indeni.

Vores store kufferter blev sat hen i afdeling ved receptionen, og så kæmpede vi ellers med at få vores håndbagage ind i vores lille ”rocker” (altså, ”locker”, ikk…). Det var sådan noget ”1-2-3” og så skynde sig at lukke, og vide med sikkerhed, at næste gang man åbnede skabet, ville alt vælte ned i hovedet på én.

Dernæst gik vi op til vores kapsel, for lige at tjekke den ud. Når man er et par, der indlogeres på Kiba kapselhotel, så får man en kapsel i kvindeafdelingen. Lidt mystisk jo, men det fungerede... Rasmus skulle så ned på etagen nedenunder, når han skulle bruge toilettet, for det var selvfølgelig women only her på kvindeetagen.

Afprøver lige vores kapsel! ;)

Vi besluttede os for at drage ud i verden, og se det område som hotellet ligger i. Området hedder ”Kiba” og det er ikke synderligt interessant. Vi fandt en spillehal et stykke væk, hvor vi var inde at kigge og bl.a. blev meget fascinerede over granvoksne mænd, der sad gravalvorligt og spillede et eller andet form for hestespil. Man skulle også huske at fodre hesten og strigle den og jeg ved ikke hvad, og så skulle hestene løbe ræs mod hinanden…

Lige uden for hotellet

En stor park i nærheden af hotellet

Sky Tree i baggrunden

Fuld koncentration om hestespil!

Vi gik ud af spillehallen igen, og ned til stationen, hvorfra vi tog toget et par stop, og endte ved Akihabara. Den elektriske by.

Undervejs kom vi bl.a. forbi en genbrugsbutik, der havde næsten alt tøj sat ned til 100yen. Hvilket altså svarede til omkring 6 kr. Vi fik begge købt lidt.

Vi fortsatte ind mod Akihabara. Jeg var stadig flyvende ovenpå gårsdagens frieri, og nu hvor Rasmus ikke havde sørget for nogen ring inden frieriet jokede jeg lidt med, at ”vi da kunne trække én i en automat!”. Bare sådan for sjov, og som et fint symbol og minde, indtil jeg fik en ”rigtig” ring at sætte på min finger. Men det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort. Selvom det vrimler med den slags automater, så er det mestendels små plastikfigurer, nøgleringe og mobilsmykker, man kan trække. Ingen fingerringe! Der gik helt sport i det til sidst, og vi ledte sågar hos vores gode ven Don Quijote (døgnåben flere etagers butik med ALT hvad man ikke vidste, man manglede…) – men ak! Ingen held. Til sidst havde vi nærmest givet op, men inde i en lille sjov butik med tegneseriefigurer og andet gejl fandt vi så nogle gyselige plastikringe. Det endte med en gul ring med en stjerne på – meget sød. Meget for stor til min lille ringefinger. Men jeg var glad!

En butik KUN  med automater - der må da være gevinst! men nej... 

Glad type med plastikring! ;)

Se så fin den er! :)

Hvad man da ikke kan få i Japan - diverse nakke/hovedholdere til når man ligger på maven og bruger sin tablet. Jeg kunne faktisk godt bruge sådan én!

Vi var også ved at være ret sultne, så vi gik på jagt efter et spisested. Det er som om, det ikke vrimler med gode spisesteder i Akihabara, der jo mest bare består af elektronikbutik på elektronikbutik og massevis af spillehaller. Til sidst endte vi et sted, der var ned af en trappe, og som var et mystisk miks af Biergarten og japansk mad. De spillede schlagermusik, og kvinderne var iklædt samme outfit, som man kan støde på i baren en våd aften på Heidis Bier Bar  - dog knap så nedringet.

Man kunne bestille forskellige små retter, så det gjorde vi. Bl.a. bestilte vi lynstegt tun med avocado, fritter af en rod fra en plante (burdock, som vist er det, der hedder ”burre” på dansk) ooog så et tysk indslag i form af pølse og kål. SÅ mærkeligt! Og så kæmpe store bier vom fass til. Maden smagte ok, men det var ikke nogen super kulinarisk oplevelse, og restauranten blev da også mest bare valgt fordi det nu lige var den der var der, på det givne tidspunkt, og vi var ved at være temmelig hangry begge to.

Butikkerne begyndte at lukke i Akihabara, og vi vendte snuden mod vores kapselhotel. Her klædte vi straks om til de lækre pyjamasser, man får udleveret – sammen med sutsko. Der var altså noget vildt hyggeligt over at alle gæster gik rundt i matchende brune pyjamasser!

Jeg lagde mig i kapslen og så lidt tv på det minifjernsyn, der er i kapslen. Jeg havde håbet på at der var et skørt japansk gameshow, jeg kunne se, men så heldig var jeg ikke. Imens gik Rasmus op i badeafdelingen, hvor der var en stor jacuzzi. Om aftenen var den åben for mænd, mens kvinderne måtte vente til om morgenen – det nåede jeg aldrig at prøve.

Det blev sovetid i kapslen – vores sidste nat i Japan (snøft…).

Kapselhygge mens Rasmus bader

Hej hej i matchende pyjamasser!