Viser opslag med etiketten festival. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten festival. Vis alle opslag

lørdag den 1. august 2015

SAMSØ OG FESTIVAL

Så, endnu et billedtungt indlæg herfra - det er jo det, jeg er bedst til ;)
I weekenden efter min fødselsdag var vi en tur på Samsø. Der var jo Samsø Festival! Jeg har kun været til Samsø Festival "sådan rigtigt" for fem år siden, og sidste år var vi med på en lurer. Sådan blev det også i år, selvom vi egentlig havde bestemt os for at købe billet til lørdag. Men de nåede altså at blive udsolgte, de billetter. Og så stod vi dér og var de to eneste uden billet... NÅ!

Men vi havde en skøn færgetur derover, hvor der i hvert fald den første halve time var sol på dækket, og så spiste vi smørrebrød fra Føtex (10 kr. pr. mad, det er lige til at klare).

Og når der er festival på øen, så er selv "stjernerne" nødt til at tage båden over. Vi mødte således Suspekt på færgen. Uha, uha.
Efter ankomst blev vi forkælede af Rasmus' mor. Hun laver altid så vilde desserter og lækkerier, og vi fik en masse af den slags i løbet af weekenden. Nok meget godt at vi kun var der én weekend ;)
Her var det lige en omgang "Eaton Mess", hun lige havde slynget sammen!
Om eftermiddagen løb vi en tur. Mit nye træningstøj, som jeg havde fået i fødseldagsgave blev indviet. Det fungerede perfekt! Samsø er så dejlig at løbe på. Jeg elsker at løbe forbi marker og smuk natur.

Ej, og så fandt jeg lige dette billede fra sidste år, på vej til Samsø Festival. Godt nok også taget fra en ret uheldig vinkel, og jeg sidder ned og alt det der, men der er da vidst alligevel sket bare lidt.
Fredag aften tog vi ud på festivalpladsen, og gik rundt og lurede.
Mødtes med venner, der var kærlige og fulde :P
Lørdag morgen stod vi tidligt op, og tog ud at sejle. Vi ville egentlig have fisket (det har jeg aldrig prøvet, og var SÅ klar!) men vi kunne ikke opstøve nogle orm.

..så det blev bare en sejltur, men det er nu også dejligt.


Vi gik i land på Kyholm, og gik langs vandet og kiggede på sten og fugleskrog. 
Sommer, Samsø, sejlads <3
Der er også får på øen
Eftermiddag og aften stod igen på Samsø festival. Men som sagt havde vi ingen billet! Så vi kunne ikke komme ind på selve musikpladsen. Da det blæste en del havde de dog været nødt til at åbne bagtil på scenen - så vi kunne faktisk kigge ind på scenen og pladsen oppe fra bakken udenfor. Så sad vi der og fik lidt Julias Moon koncert.

Senere mødtes vi med venneflokken i Champagnebaren ved minigolfbanen. Her delte vi et par flasker eller fem...
Og M, som pt. arbejder i Dubai havde medbragt de fineste sheik-klædedragter til de andre fyre, så de var en helt fin flok, der vakte en del opsigt :)
Mig & Sheik
Rasmus har opfundet noget smart....

Sjov med lakridssnøre
Senere ville de andre ind at høre noget musik, og vi måtte igen sætte os hen på bakken og lytte lidt med udefra. Vi købte Piña Coladas ved Kakadu' Bar

Det blev spisetid, og selvfølgelig skulle vi have én af hver af alt i Frikadelleboden! Det er så godt!
...men denne smarte Minion-hat måtte jeg ikke få!

Senere igen joinede vi vennerne i den bar, der ligger i bodgaderne, og som man godt må besøge selvom man ikke har adgang til selve festivalpladsen. Vi købte shots! Fordi der var et helt sygt tilbud på dem :D

Det var en hyggelig aften, men Rasmus og jeg tog faktisk lidt tidligt hjem - for som sagt var vi jo de eneste uden billet. Havde vejret været til det var vi måske blevet lidt længere, men selvom solen skinnede var det pivkoldt! Det blæste helt vildt. Og så er det bare ikke sjovt at gå rundt og blive ved med at fryse... Og når man ikke har appetit til at købe mere mad (...luksusproblem...) så er det svært hvad man så skal finde på. Så vi tog hjem.

Dagen efter, søndag, besøgte vi Rasmus' mor, der er frivillig på sådan en gammel gård, man kan besøge på Samsø. Så kiggede vi på søde dyr :)



Og så tog vi ind til Ballen. Der er så skøn sommerstemning om sommeren (ja, hvornår ellers :P) men det er så hyyyyggeligt! Vi købte lige en kold solbærdrik i Dagligbrugsen.


Min yndlingsbutik - den er så fin!

Rasmus blev nogle dage på Samsø - og jeg kunne virkelig også godt ha' brugt mere sommer-Samsø, men jeg skulle hjem og på arbejde og selvfølgelig hygge med disse to trunter, og det var jo heller ikke helt dumt :)

tirsdag den 14. juli 2015

EZRA, TACO OG AT VARME SIG PÅ ET GRILLET LAM... (NORTHSIDE DAG 3, SØNDAG)

Jeg mangler lige at fortælle om den sidste dag på årets Northside festival - nemlig søndag!
Vi begyndte dagen med brunch hos et vennepar - hun var højgravid på det tidspunkt, og nu har de fået sig en lille dreng. Der var hele fire gravide damer med til brunchen, så hyggeligt at se dem, og vildt som der bare er gået babyboom i den! :)
 Der var masser af lækkerier til brunchen - ikke dårligt!
 Første koncert, vi hørte søndag, var Ulige Numre. Dem kan jeg helt utroligt godt lide, især sangen "Frit Land", som blev fremført på fineste vis.

Efter det stillede vi os hen for at stå nogenlunde forrest, når George Ezra skulle gå på.
 Og her var han så!! Yaaaaaaa!! Jeg har et lille bitte crush på ham, synes altså han ser noget så sød ud, og har en dejlig stemme. Desværre havde han solbriller på under hele koncerten, og det ville nu have været skønt og mere nærværende, hvis han havde smidt dem - bare lidt...

Jeg tror også én af grundende til, at jeg er så vild med ham, er at første gang jeg hørte ham, var en nat på Burger King, hvor videoen til "Budapest" blev spillet på skærme derinde. Så var det jeg tænkte "man kunne da også tage til Budapest.." Og så gjorde vi jo det, og havde en helt fantastisk kærestetur derned! :)
 Mig og George Ezra! :)
 Efter koncerten mødtes vi med en af Rasmus' venner tilbage fra HTX-tiden, og så spiste vi sådan en bølle her - en nordisk taco. Den smagte godt.
 Og så hørte vi De Eneste To. Selvom det ikke er noget musik, jeg sådan hører til daglig ellers, så var det en virkelig god koncert. Simon Kvamm er rigtig dygtig live - til at få publikum med og skabe god stemning. Det er rigtig vigtigt, og man er altid garanteret en god og sjov koncert med ham i front.
 <3



 Solen skinnede, men det var pivkoldt! Det blæste, og gjorde at man frøøøøs og følte behov for både hue, halstørklæde og vanter (men hvem tænker lige på at have det med i juni måned??). Men da vi blev tilbudt GRATIS frozen yoghurt, så sagde vi da ja tak :P
 Smukt vejr, men KOLDT!
 Her finder vi lidt læ og varmer os på kaffe
 Gode venner og godt selskab :)

 Vi havde hørt, at der blev grillet geder - så vi gik derhen for at varme os ved grillen!
 Men man bliver sulten af at stå og kigge på kød, der bliver grillet - så vi nuppede en flæskestegssandwich. Åh, det går man aldrig galt i byen med. 


Men til sidst var vi altså bare godt og grundigt trætte af at fryse. Så vi kapitulerede, og tog hjem til værtsparret og nussede kat. Det var nu også ret hyggeligt...
Tak for i år, Northside! Jeg håber, vi ses næste år :)