Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag

mandag den 1. august 2016

HVAD WEEKENDEN BØD PÅ

Mens Rasmus har haft travlt med at arbejde i denne weekend har jeg alligevel formået at få brygget en hel hyggelig weekend sammen. Lad os tage et kig!

Fredag aften havde jeg set frem til at nu skulle jeg rigtig hygge mig med Rasmus, og vi skulle fejre at jeg havde fået ferie og afsluttet min sidste praktik. Sådan blev det ikke. I stedet skulle han ud at spise med drengene, og jeg besluttede mig så for at gå ned og tømme Sukkertoppen på Nørrebrogade for diverse E-numre for derefter at hælde dem i en skål, og indtage dem foran en "dårlig tøsefilm". Ahh! Det var nu ret! Jeg tog lige afsked med sukkeret med manér, for allerede dagen efter bestemte jeg mig for, at jeg skulle til at have en kold tyrker. Det er bare nødvendigt indimellem, selvom det er hårdt. Jeg er en sukkergris!! Hvis der ikke var noget galt med at leve af nutella, lakrids og pomfritter, så ville det være min daglige kost. Det har det så også næsten været i juli - måske bortset fra nutella, så nu skal der altså andre boller på suppen :) Vil ikke sidde her og give nogen dårlig samvittighed! Gider bestemt ikke være mere hellig end at jeg godt vil nyde den slags i ny og næ. Men når det har taget overhånd, så må der handles! Nå, nok om det.... 
Lørdag eftermiddag hyggede jeg med dette søde lille ansigt <3
- vi fik også lige læst lidt op på børnebogsklassikerne. HVAD er det Spørge-Jørgens far har i hovedet?! 
 Rasmus kom efter arbejde og joinede til en gang aftensmad. På vej hjem fra søster og co. cyklede vi forbi søerne, hvor der var gang i den helt store "Swoop Challenge". Ja, jeg har heller aldrig hørt om det før! Men det er simpelthen fældskærmsudspring fra en helikopter, hvor de så dykker ned mod søen, skøjter hen over søen og forsøger at lande på en forvokset luftmadras. Meget svær disciplin! Meget imponerende og underholdende at se på. Shit, det så vildt ud!





 Det havde regnet det meste af lørdagen, men om aftenen brød solen frem bag skyerne, så smukt.
Søndag mødtes jeg med min søster til loppemarked på Vesterbro. Her fik vi begge gjort os lidt kup, dog havde jeg håbet på at finde mere... Til gengæld har jeg fundet hvad jeg søgte på Trendsales, yay! Jeg elsker at købe brugt tøj :) 
Søndag aften cyklede vi mod Christiania - over den nye inderhavnsbro! (billedet her er dog taget på vej tilbage). Det gør det godt nok meget nemmere at komme til Christianshavn/Refshaleøen/Christiania for os nu! Det er bare at cykle ligeud... 
 Vi skulle høre Fallulah som gav koncert på Nemoland. Henover sommeren arrangerer Nemoland gratis koncerter hver søndag. Det er ret fint.
 Hun er jo højgravid og alligevel gav hun den gas - headbangede, hoppede og dansede. Respekt!!
 Min flotte flotte date den aften:
 - og mig! :)

onsdag den 13. juli 2016

COLDPLAY COPENHAGEN

For godt en uges tid siden oprandt den dag endelig, som jeg havde glædet mig til meget længe. Faktisk havde jeg set frem til denne dag i 7 år - lige siden jeg var til koncert sidste gang i 2009. Jeg missede dem desværre i 2012, men jeg vidste bare, at jeg skulle opleve dem live igen.

Og denne gang ville Rasmus godt med! Det gad han nemlig ikke sidst, men han fortrød vist, da jeg jo flere gange siden har fortalt hvor fantastisk den koncert var. Siden dengang har vi også lyttet rigtig meget til Coldplay sammen, og det er fast inventar som musik på vores rejsevideoer - så jo, Coldplay betyder meget for os!

De havde heldigvis valgt at overdække Parken på denne regnfulde dag - så det var dejligt at vi kunne stå i tørvejr! Og da vi entrerede Parken havde jeg allerede KÆMPE optur over, hvor tæt vi kunne stå på scenen. Dengang i Herning havde jeg jo jævnt dårligt udsyn, og alligevel var det den bedste koncertoplevelse i mit liv. Så det her kunne jo kun blive godt!
Ved indgangen fik vi udleveret disse armbånd, med en ordentlig klods på. Spændende! Så var vi klar!!
 Der var to gange opvarmning - Alessia Cara og Lianne Le Havas. Ikke noget, jeg havde hørt om forud. Jeg var ikke rigtig oppe at ringe over det, og var egentlig bare utålmodig efter at høre Coldplay.

Endelig blev lyset slukket. Klassisk musik begyndte at spille ("O Mio Babbino Caro") og på storskærmen kunne man se fans fra de forskellige byer, som Coldplay havde tourneret i på denne tour sende videohilsener videre til næste tour-by. Indtil turen kom til København! Vilde skrig og jubelråb. Og så begyndte armbåndene at lyse op. RET genial gimmick med de armbånd! Det fungerede bare, og var rimelig blæret. Det er fedt, at man på den måde tænker publikum ind i hele "showet", og det skaber en ret cool fællesskabsfølelse til koncerten.

Åbningsnummeret var "A Head Full Of Dreams". Så var vi lige som igang! Jeg skreg af glæde da det regnbuefarvede konfetti blev skudt af sted.



Der har vi ham jo, den kære Chris! Og denne gang behøvede jeg ikke stå på tæer for at se ham ;)
"It Was All Yellow". Her lyste armbåndene naturligvis op i gule nuancer.
"Fix You". <3

Ligesom vi oplevede det i 2009 i Herning havde de også denne gang opbygget små scener rundt omkring mellem publikum. Det kan man se ret godt på dette billede, som jeg fandt på instagram:
Den store hovedscene, et langt podie ned mellem publikum og for enden af dette en lille scene. Og så endnu længere nede blandt publikum - endnu en lille scene. Jeg synes det er så fint på den måde, da det jo giver en fed koncertoplevelse for mange flere end bare de, der står tæt på den store scene.

Flot lysshow mellem nogle af numrene og mens der var sceneskift.
Glade mennesker til koncert! :D

Viva La Vida. En af mine absolut yndlingssange! :


Det var sååå smukt når armbåndene lyste op og blinkede i forskellige farver. Jeg var helt vild med det!
Mere konfetti!! Jubiii!!! Til sangen "Every Teardrop Is A Waterfall"

Jaaaaaa! Vi elsker konfetti!!!
Se så flot det var!:
En sjov overraskelse! Pludselig kom en masse store farveringe balloner svævende henover os.
Og her beder han hele Parken om at sætte sig ned. Sikke en fest!

Det er i sandhed en stor oplevelse - og en kæmpe fest at være til koncert med Coldplay! Og selvom jeg havde set frem til denne koncert lige siden, jeg sidst så dem live - og mine forventninger derfor var store - så blev jeg bestemt ikke skuffet! Tværtimod!! Vi havde virkelig en fest - hoppede, dansede, sang, skreg og jublede os igennem de godt to timer i selskab med Chris Martin og co. Jeg glæder mig allerede til at se dem lige igen. Engang. Og jeg håber ikke, der går 7 år før det sker!

Setlisten denne aften var:
1. A Head Full of Dreams
2. Yellow
3. Every Teardrop Is a Waterfall
4. The Scientist
5. Birds
6. Paradise
(Herefter gik det over til scenen for enden af podiet, hvor de spillede følgende numre:)
7. Always In My Head
8. Princess Of China
9. Everglow
(Tilbage til hovedscenen):
10: Clocks
11: Midnight
12: Charlie Brown
13:Hymn For The Weekend
14: Fix You
15: Heroes (en hyldest til David Bowie)
16: Viva La Vida
17: Adventure Of A Lifetime
(På den lille scene længere ude blandt publikum:)
18: Kaleidoscope
19: Til Kingdom Come
20: Shiver
21: God Put A Smile Upon Your Face
(Hovedscenen:)
22: Amazing Day
23: A Sky Full Of Stars
24: Up & Up

tirsdag den 15. marts 2016

EN WEEKEND MED MUSIK, SNE OG GUITARSPIL (UGE 9)

Lidt om hvad weekenden i uge 9 bød på. Altså ikke den weekend, der lige har været - men den før det! Ja, er lidt bagud ;)

Det var en dejlig, stille og rolig weekend.

Lørdag kom jeg jo hjem fra personalekursusdage, og tog (efter en powernap på en time) til 2 timers showtræning med hulahop. Ork, det var ikke nemt dagen derpå! Min motorik haltede temmelig meget.

Efter træningen tog Rasmus og jeg hen til kaffebaren Fovl i Nordvest, som havde officiel åbningsfest.
Her spillede Jonas fra Hymns From Nineveh et par sange. Og ham er vi jo ret vilde med!!
Det var meget, meget fint.
...og så var der gratis kaffe og kage!
Vi havde det begge sådan lidt "dagen-derpå" agtigt, så det blev udnyttet med burger til aftensmad. De blev indtaget på Grillen på Nørrebrogade. Vildt lækkert! Og jeg er glad for at de har oppet sig med burgerbollen siden vi var der sidst. Vi flottede os, og bestilte shakes til maden. Jeg valgte naturligvis en cookie dough milkshake.
Søndag stod vi op til SNEEEE??? >:-(
....men altså, da vi så at Social Food havde halv pris på al deres is, så skulle vi da lige have en bette is. Den blev dog nydt indenfor i butikken ;)
Vi besøgte min søster, svoger og babynevøen, og der blev hygget og spillet på guitar, og han fremviste sine nyeste partytricks - at kunne kravle og flashe nye små tænder. Årh, han er bare så sød altså, jeg kan slet ikke rumme hvor overdrevet nuttet han bare er.
Søndagens aftensmad blev af den nemme slags... Nemlig takeaway fra 1+1. Vi havde nemlig et værdibevis ;) Jeg fik lækker nudelret med sprødstegt kylling. Det var virkelig godt!

tirsdag den 1. marts 2016

EN WEEKEND MED KAFFE & KONCERT

Jeg har haft en utroligt stille og rolig weekend, uden det helt store aktivitetsniveau. Men det har egentlig også bare været rart, at komme helt ned i gear... Jeg får mig nemlig nogle travle dage i denne uge. 

Lørdag, da vi endelig var kommet i tøjet, besluttede vi os for at indtage kaffen hos den nyåbnede kaffebar i NV, der hedder Fovl. Vi glædes over, når der åbner nye interessante steder i og omkring vores nabolag, så selvfølgelig skulle det tjekkes ud! Og vi kommer klart igen, for kaffen var god. Og prisen ganske rimelig!

Nordvest... Autoværksted og brændte biler.. :D
Aftensmad på en lørdag. Så må man godt få lidt fritter.
Lørdag aften bød på en tur i Vega, for at høre Bikstok live!
Vi var så spændte!!!! Men vores humør blev sgu dræbt lidt af at skulle høre på EN TIMES ligegyldigt reggaemusik fra højttalere, inden Bikstok tog sig sammen til at gå på. Hrm, ikke okay! Mange på balkonerne havde (store) børn med - det er alligevel lang tid at skulle vente!
 MEN endelig gik de på, og de fyrede den af!! Det var bestemt en rigtig god koncert, selvom jeg havde aaaaalt for meget tøj på (hvornår lærer jeg det??) og luften var tyk af tjald og sved (der stod tre meget høje brede gutter ved siden af os, og røg verdens største joint. Sikkerhedsvagten opdagede dem, og jeg håbede sådan, de blev smidt ud (fordi de fyldte rigtig meget, både fysisk og generelt) - men NEJ?!?! altså what, undskyld mig?? :-O Det er dælme langt ude at man kan få lov til at stå og ryge stode fede joints indenfor til en koncert. Jeg ved godt, det er Bikstok, og de rapper jævnt meget om tjald, men altsååååå....)
 Ligtere og mobillygter i smuk forening.

 Jeg fik danset løs, og var svedig som en gammel hest, men det var nu meget fedt.
 Bagefter ville vi egentlig gerne have en drink et sted, men det var svært at opdrive et sted hvor A) der var plads og B) drinksene ikke kostede sådan helt urimeligt meget - så vi endte med at droppe det, og købe en juice i 7-11 og tage bussen hjem. Ha, måske lidt sørgerligt!! Men vi var sgu også lidt trætte ovenpå den lortede "reggae-opvarmning"

Søndag var en ret inaktiv dag, hvor jeg en lille smule ønskede, at Snapchats faceswap funktion kunne virke i virkeligheden, så jeg bare kunne tage et andet ansigt på, og ikke behøvede at gøre noget ved mit grimme søndagsfjæs, med udtværet makeup... På den anden side ville det også se ret freaky ud, hvis jeg skulle rende rundt sådan her:
 Såååå, jeg fik skik på mig selv, og så blev det til en aftengåtur i det bedste selskab <3


Stjerner i vinduet hos en butik på Stefansgade. Så fine! <3