Snart er det min fødselsdag, og i den forbindelse har jeg strikket en ønskeseddel sammen. Det kan godt virke enormt materialistisk med en lang ønskeseddel, men sagen er bare den, at jeg har en note på min telefon hvori jeg skriver hver gang, jeg kommer på noget, jeg ønsker mig. På den måde kan man derfor nemt ende med mange ønsker, ligesom der også er gengangere fra år til år. Min ønskeseddel er kun ment som inspiration og hjælp til potentielle gavegivere, og er på ingen måde en bestillingsliste. Men det kan jo som gavegiver være rart at have et udgangspunkt. Jeg har endda flere ønsker end der er med på collagen her (!) - men de langt de fleste har sneget sig ind. Dette er i øvrigt en af de første collager, jeg overhovedet laver i Photoshop - jeg synes det var lidt svært, men man skal bare lige ind i det. Øvelse gør vel mester! :)
1. Bøger. Jeg elsker Hella Joof, og vil meget gerne læse den omtalte "Papmachéreglen". Maren Uthaugs nyeste roman er også på listen (hendes første roman læste jeg på en uge - hvilket er meget ulig mig!) og så er bogen "I love dick" også kommet på. En feministisk roman lyder jo som noget, der er lige i min boldgade!
2. Kjoler. Den grønne kjole fra Ganni er faktisk ikke decideret skrevet på ønskesedlen FORDI jeg ikke har kunnet finde et link til den i min størrelse! Den er nemlig ret meget udsolgt. Printet har da også været voldsomt eksponeret på diverse blogs og ja i det hele taget i det københavnske gadebillede. Men jeg forstår det godt. Det er jo SÅ pænt! Den grønne farve er virkelig fin, og den gør mig glad. Så sådan en kjole ønsker jeg mig - meeeen jeg skal nok ikke regne med for meget ;)
Den blå kjole er fra Vero Moda og hvis man er fristet kan man finde den lige her.
3. Neglelak fra Essie. Jeg har en del neglelakker, men jeg mangler faktisk sådan en rigtig tyggegummipink variant! Heldigvis har Essie lavet en variant, og den hedder "Chastity"
4. Nørgaard På Strøget bluser. Jeg elsker Nørgaard På Strøgets langærmede t-shirts, fordi de er perfekte at have på sammen med en nederdel, der sidder i taljen og så kan jeg godt lide at de er tynde i materialet men samtidig meget holdbare. De er rigtig gode at have på på arbejde, hvor der aldrig rigtig er koldt. Varianten "tricolore" og en bredstribet i marine og rosa er på ønskesedlen.
5. Nederdele. Jeg er blevet rigtig glade for nederdele i et mere a-formet løst snit, det fungerer rigtig godt med en t-shirt stoppet ned i. Disse to er begge fra mærket NafNaf og i henholdsvis marineblå og en frisk koralfarve.
6. Sengetøj med Mumi. En genganger på min ønskeseddel igennem mange år. Men jeg synes simpelthen det er så fint! Det er dog ret dyrt, hvis man gerne vil have to sæt (hvilket man jo gerne vil) men et sæt til fødselsdag og et til jul er også okay ;D haha...
7. Regnjakke fra Rains. Flot og enkel regnjakke i en lidt lang model. Praktisk ønske! :)
8. Croissanter. Både t-shirten med croissantmotiv fra Ganni og halskæden fra Jukserei er på ønskesedlen. Hvem elsker ikke croissanter? :)
9. Forskellige produkter fra Rudolph Care. Jeg har håndcremen fra Rudolph Care, og jeg er helt pjattet med den! Jeg ønsker mig en "refill" samt ansigtscreme, bodylotion og læbepomade.
10. Rygsæk. Med god plads til weekender på Samsø, miniferier og andet.
11. Vinylplader. Lidt til samlingen af vinylplader! Jeg ønsker mig bl.a. samtlige af Coldplays albums på vinyl (minus Viva La Vida, da jeg allerede ejer den) og så er Rolling Stones' album "Flowers" også en god klassiker, som gerne måtte flytte ind.
12. Sneakers. Kan man ikke få for mange af... ;) Fra Adidas Originals og New Balance i fine aquablå nuancer.
13. Håndholdt damper. Virkelig stenet ønske, men jeg mangler virkelig sådan én i mit liv! I sådan en grad at jeg nok ender med at købe den selv, hvis ikke jeg får den i gave. Det sker nærmest dagligt at jeg hiver noget ud fra mit tøjskab, jeg gerne vil have på, og så er det for krøllet, og jeg orker ikke at stryge det = tøjkrise/jeg-må-finde-noget-andet.... Men hvor kunne det være smart hvis man lige kunne dampe krøllerne væk fra tøjet, i hvert fald bare de værste af dem.
14. T-shirts med print. Jeg har jo en
15. Enhjørningekrus. Jeg så dette i en butik i Malmø, men Rasmus syntes altså ikke rigtig, at jeg skulle købe det (..suk ;)) - så nu kommer det på ønskesedlen! Det kan skifte farve! Det synes jeg altså er ret sejt :D
























.jpeg)











bbbbb.jpg)
bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb.jpg)












