Vi spiser sådan palæo/lchf inspireret, men ikke sådan totalt totalt fanatisk. I praksis betyder det at vi så vidt muligt undgår pasta, hvede, ris, sukker m.m. Jeg kan godt mærke at dét der med at tilføre ekstra fedt til maden er lidt svært for mig... Det er nok lige en tilvænningssag, men det skaber en større mæthed, som varer ved. Og pointen med LCHF er, at hvis man undgår kulhydraterne, så vil kroppen i stedet brænde fedtet af.
Egentlig har vi spist sådan længe - dog med nogle perioder af og til, hvor det slet ikke har fungeret.. Det fungerer klart bedst, når jeg sørger for at lave madplaner! Så det gør jeg fast hver søndag nu! :)

Linsegryde med blomkålsris/ Pulled chicken med coleslaw/ Squashgetti meatballs i tomatsauce/ Thainspireret jordskokkesuppe.
Det handler bare om at det ikke skal være for tit, at det sker. For jeg har en sød tand, og jeg er rigtig god til at spise slik ;) Så jeg tænker at i stedet så siger man måske til sig selv, jamen et par fredage el. lørdage om måneden må vi godt få bland selv slik. Og ellers må snacktrangen stilles gennem sukkerfri snacks. Jeg tror at totalforbud skaber en modsat effekt, man kører simpelthen sur i det, og så falder man tilbage... Det holder ikke, hvis det er en ændret livsstil, man ønsker.

Blomkålscouscous og kylling med flødeost svøbt i bacon/ Falafler, hvidløgsdip og spidskålssalat vendt i pesto/ Tunfrikadeller, rødbederåkost og hvidløgsdip/ Frikadeller uden rasp (med linser i) og blomkålsmos

Jeg elsker pasta og slik, og jeg spiste gerne en flødekage hver dag, hvis det ikke gjorde noget ;)
Men jeg prøver at komme den der sukkertrang lidt mere til livs. Det er svært - nogle dage er sværere end andre! Men jeg gider bare ikke at det skal kontrollere mig. Vil hellere vælge at NU vil jeg spise lidt slik, og så nyde det, fremfor at det skal være en seriøs craving. Men sukkerafhængighed er jo eftersigende ligesom heroinafhængighed, synes jeg at jeg har læst et eller andet sted engang? Det lyder jo ret vildt! Ikke så mærkeligt, at det er skidesvært....
Derudover så er jeg begyndt at træne noget mere. Har holdt pause pga. sygdom men nu skal jeg for alvor i gang. Det giver mig energi og overskud at dyrke motion jævnligt. Jeg er virkelig faldet af på den med det træning, men der var engang jeg trænede fast sådan 2-4 gange i ugen, og jeg havde det bare SÅ godt!! Jeg vil gerne tilbage dertil! Vi har et fitnesscenter praktisk talt i vores baggård, så det skal udnyttes noget mere :)
Hvis der så lige kunne ryge 5 kg oveni hatten ville jeg være glad. Men vigtigst af alt er at jeg har det godt, har mere energi og overskud og er i bedre form. Det med vægten er egentlig mere sekundært ift. de andre ting. Argh, hader at jeg lyder som en helsefreak, det er jeg altså overhovedet ikke! ;)
'
Forskelligt morgenmad: LCHF boller med smør, ost og 73% pålægschokolade, clementin og kiwi/ bananpandekager med en klat peanutbutter og en hindbærsmoothie til/ blødkogt æg, en halv peberfrugt, en halv avocado, to blodappelsiner og to skiver LCHF sesam/hørfrøbrød med ost ovenpå/ avocado "yoghurt" med blåbær og frysetørret hindbær på toppen.

Madplanen for denne uge:
Vil være lidt bedre til at huske at lægge madplaner på bloggen ;)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar