Så er første uge efter vores hjemrejse gået. Vi havde jo lige 2. pinsedag til at puste ud, og pakke ud, og så var det ellers op og på arbejde for vores begges vedkommende. Selv skulle jeg have midtvejsevaluering på min første dag tilbage fra ferie - noget, jeg bestemt ikke følte mig specielt forberedt på! Men det gik stille og roligt, og rigtig fint. Heldigvis :)
Man kunne næsten godt bruge en uges ferie, ovenpå sådan en ferie ;) For vi har virkelig nydt vores rejse, og oplevet så meget skønt og spændende, nydt hinandens selskab (
jeg tror faktisk, det er første gang i vores parforhold, at vi har været sammen 24/7 i 14 dage i træk. Og vi nød det bare!) men det var ikke en specielt
afslappende ferie. Vi var jo igang i mange timer hver dag. Gik meget. Så meget. Oplevede meget. Og så kommer man hjem til en hverdag og et arbejde, der ikke bare lige siger "
bare tag den med ro, du har jo lige været på ferie..." næ, der er præcis de samme forventninger, som før man rejste - måske nu endnu flere, fordi der ikke er så længe tilbage af praktikken. Det er på en måde fedt. Men det er godt nok også liiige lidt hårdt indimellem :)
Jeg ved ikke, om det er
det der jetlag der har gjort det (er jo ikke vant til at flyve så langt, så hvad kender jeg til jetlag, lissom?). Men hver aften omkring kl. 21 har jeg været mere end almindeligt grydeklar - jeg har vitterligt skulle KÆMPE for at holde mine øjne åbne. Det har ikke just været optimalt, og det ligner ikke mig. Jeg går helst i seng omkring kl. 23.30 eller til midnat. Og jeg kunne sagtens være oppe længere, hvis ikke det var fordi at vækkeuret altså ringer 6.30...
Nå, men hermed lidt billeder og tekst omkring hvad ugen bød på. For det har faktisk været en umanerlig rar uge, fyldt med skønne begivenheder. Det gør den nedtur, man ikke rigtig kan undgå at have
lidt over at være hjemme fra sin drømmerejse - væsentligt,
væsentligt mindre!
....Jeg har været til sæsonens første hulahoptræning i Kongens Have! Vi trænede både tricks og fitness med fitringen. Og hvor var det bare skønt at være i gang igen! Frisk luft og motion
er vitterligt den bedste kur mod sådan lidt nedtrykthed.
...Jeg har været på café med min søster og denne charmeoffensiv af en baby, der sender lange øjne efter svenske blondiner, så de næsten slet ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv. Han er nu dejlig, ham min lille nevø.
...Jeg har gået igennem Assistens Kirkegård, og glædet mig over at have den forholdsvis tæt på, og at den er så smuk lige nu.
...Det samme er Nørrebroparken.
...Jeg har været til "Zetland Live" arrangement på Nørrebro Teater. Vi startede ud med at købe lidt mad hos en af de
foodtrucks, der var linet op foran teatret. Det var super lækker mad, og skønt at sidde ude at spise.
...arrangementet var rigtig godt, men jeg var stadig ramt af det der
jetlag eller hvad det nu var, så jeg sad vitterligt, og måtte kæmpe for at holde mig vågen! Ikke optimalt. Slet ikke, når man sidder på første række midt for (!). Det hjalp nok heller ikke på situationen, at jeg lige havde drukket en stor, mørk fadøl... zzzz... Så. Godt arrangement. Men den sidste del af arrangementet var ren overlevelse, for mit vedkommende! Shit, jeg var balret.
...vi har haft den skønne lille familie på besøg til hygge og gaver fra Japan. Især yngstemedlem af familien er blevet forkælet. F.eks. med nuttede hagesmække med Rilakkuma.
...og sej/nuttet t-shirt fra Kyoto:
...og en Ponyobamse, som mest bare skulle have prikket øjnene ud, synes Konrad. Derudover fik han også nogle ting med Totoro. Heldige lille asen ;)
...vi fik aftensmad fra et nyåbnet sted i vores lokale nabolag, og den stod på sandwich og lækre juices.
...og Konrad gjorde sin moster stolt, ved at demonstrere sine hulahopskills!
...om lørdagen mødtes jeg med de to skønneste damer, og vi havde en hyggelig dag i solen. Bl.a. skulle vi udveksle pakkekalendre med
hende her - hvilket jeg godt ved lyder fuldstændig hjernedødt at gøre en solskinsdag i maj. Men vi har jo haft denne her tradition med pakkekalendre i december, og den betyder meget for os. Og dælme nej om et udlandsophold i San Francisco skal komme imellem os og dén tradition!
Man skal ikke fucke med traditionerne! Så således forhold Line København senere den dag, beriget med 24 (
mere eller mindre) flade kuverter med ting i = pakkekalender fra Trine og mig, der ikke fylder alt for meget i kufferten :)
Men ud over at udveksle pakker, så var vi også på cafe i solen, hvor jeg nød en iskaffe og pandekager. Jeg er tydeligvis stadig på ferie, jo...
...vi gik helt til Østerbro, hvor sejeste Trine-mor skulle hente sit startnummer. For hun skulle nemlig løbe marathon dagen efter! Vi spottede også hendes navn på væggen over tilmeldte løbere.
...dejlige damer og to-go kaffe. Så behøver man faktisk ikke mere!
...hjemme igen fra en hyggelig eftermiddag i godt selskab var der fuld gang i arbejdsdagen i vores andelsforening. Jeg kunne jo ikke så godt deltage, så Rasmus tog tjansen. Heldigvis var der så meget grillmad, at jeg var
nødt til at joine selskabet, så de kunne få spist op af bøffer og sovs og kartofler.
Tough job! Til dessert var der kæmpe skumfiduser, som vi grillede på terrassevarmeren i gården... Det fungerede ret effektivt!
...der er mange pædagoger i vores forening, hvilket jeg jo (
obviously) synes er mega fedt. En af dem havde så medbragt et laser-tag spil fra sin arbejdsplads! Så så man lige en flok voksne mennesker løbe rundt i gården, gemme sag bag skraldecontainere og i legehuse, mens der blev skudt på hinanden. Det var SÅ sjovt! Der var to børn med i spillet også, og jeg tror de syntes det var temmelig fedt, at
så mange voksne gad være med til at lege. Men man er vel altid lidt af et legebarn?!.... ;)
...søndag var højdepunktet på programmet at heppe på min seje veninde Trine! Mor til tre, har født i august, og nu simpelthen marathonløber!! Hun er så vild. Og hun gennemførte og klarede det hele så flot. Jeg er så pissehamrende stolt af hende!! Så stolt, at da jeg stod på sidelinjen og skulle heppe, var det helt svært at råbe, bare fordi jeg simpelthen var så rørt og stolt, at jeg faktisk var ved at hyle lidt samtidig med.
...dér har vi hende, i de blå shorts. Verdens sejeste Trine.
...bagefter satte vi os på græsset og nød en is, mens vi kiggede på marathonløbere, der passerede. Virkelig tarveligt at spise is foran sådan en flok, egentlig....
...og så cyklede vi mod Nørrebro igen, gennem parken, hvor folk nød solen.
...jeg elsker, når folk spontant skriver og spørger, om man ikke har lyst til at mødes til en kop kaffe. Det gjorde søde Winnie og Julie nemlig fra mit studie, og således blev resten af eftermiddagen tilbragt ved Peblinge Sø med en iskaffe i hånden og en masse snak. Simpelthen så hyggeligt!
...aftensmaden fik et sommerligt islæt: pastasalat med grøntsagspasta (de der "grøntsagsbidder") og så et par pølser til.
...og så nåede vi også at løbe i dag. Godt nok ikke marathon, men dog første løbetur i over tre uger (
for mit vedkommende). Det blev til 5,5 km, og det gik heldigvis super godt. Meget, meget bedre end forventet, ovenpå et par uger, hvor min primære kost har bestået af øl, hvide ris og kage... :)
