Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag

tirsdag den 21. februar 2017

PANDEKAGER I "NEW YORK", ARKADESPIL OG BELLAGIOSPRINGVAND (DAG 7 I USA - LAS VEGAS, 4. FEB. 2017)


Nu var vi i Las Vegas – skørt sted, altså! Ja, det er præcist så overdrevet, som man forestiller sig. Det er som om, det bare ikke kan blive for meget. Eiffeltårnet, New York, Venedig – det hele kan man finde kopier af i Las Vegas. Der er gangbroer og rulletrapper, der fører over den trafikerede Las Vegas Boulevard (aka. The Strip) og på fortovene side om side med lygtepæle står højtalere og spiller glad popmusik.

Vi mødtes med vores venner (Line og hendes mand) i hotellobbyen og endte med at spise morgenmad på nabohotellet ”New York, New York”. Her sad vi udenfor – lige ved ”Brooklyn Bridge” og fik amerikanske pandekager og verdens tyndeste omgang kaffe.

Skønt at kunne sidde ude og spise

Bagefter var der nogle, der gerne ville prøve den der sindssyge rutchebane, som er udenfor hotellet, men Rasmus og jeg sprang over. Dels pga. for meget kaffe og pandekager i maven (mest Rasmus) og dels pga. generel total uforståenhed overfor, at man frivilligt vil sætte sig op i sådan en helvedesmaskine for sin fornøjelses skyld (mest mig).

Nej, så var der mere spas ved arkadespillene, som befinder sig lige ved siden af indgangen til rutchebanen. Der blev både spillet Guitar Hero, kørt om kap på motorcykel og spillet Air Hockey – hvor Rasmus gik så meget til den, at han fik en Air Hockey skade på sin pegefinger. Jeg tabte selvfølgelig i samtlige spil, men det var sjovt nok alligevel.

Det var tæt på, men alligevel ikke helt godt nok

Guitar Hero - altid sjovt!

Line og hendes mand spillede et meget stressende basketspil!

Line måtte tage over efter Rasmus' airhockeyskade. Jeg tabte stadig stort.

En model af frihedsgudinden i Jellybeans

Efter at have spillet alle vores penge væk (….næsten ;)) gik vi udenfor, hvor vi kunne nyde det dejlige solskinsvejr. Det var helt forårs/sommeragtigt!

Vi bevægede os ned mod Bellagio, som ligger et stykke væk fra New York-hotellet, men det var fint at gå i solskinsvejret, og en oplevelse at se alle de mennesker, der står på fortovene og enten har klædt sig ud som f.eks. Batman i håb om, at man vil betale for at få taget et billede sammen med Batman – eller folk, der står og prædiker et budskab, som eksempelvis en mand, der mente at vi alle ville komme i helvede, fordi vi havde det sjovt i Las Vegas… Meget opmuntrende! ;)

Vores hotel og New York hotel ved siden af


Solskin i Vegas

Prædikende mand.

Fremme ved Bellagio kom vi lige i tide til deres springvandsshow! Det kører både om aftenen og om dagen (eller også er det kun i weekenderne, at det er i dagtimerne) – og det veksler mellem forskellige sange.

Jeg blev rigtig glad, da jeg med det samme kunne genkende tonerne til ”Uptown Funk”. Jeg elsker virkelig det nummer, og kan ikke blive træt af det – jeg bliver altid glad, og får lyst til at danse til det, når jeg hører det!

Springvandsshowet var meget imponerende – man kan vist også godt høre vores begejstrede kommentarer i videoen herunder. Men tænk at noget så simpelt som et springvandsshow alligevel kan imponere så meget – og tænk at et springvand kan danse og vrikke hofterne til ”Uptown Funk” – for sådan så det næsten ud!
Hotel Bellagio



Da showet var slut gik vi indenfor på Bellagio Hotel. Det er blandt de dyreste og mest ekstraordinære hoteller på The Strip, og de har en indendørs have, som altid er dekoreret efter højtider/årstider. Da vi var der havde de pyntet op i anledning af det kinesiske nytår med masser af blomsterdekorationer og en stor hane, der vrikkede lidt med halefjerene (det er jo ”Year of the Rooster”).
Lobbyen på Bellagio. Med diskokuglehest!


Ja, de gør da noget ud af det! Oppyntning til det kinesiske nytår

 Derefter gik vi tilbage til vores hotel og fandt noget hurtigt frokost, inden vi skulle videre… men det hører til i et andet indlæg :)

mandag den 3. august 2015

REGNVEJR, GENBRUGSSAFARI OG MERE REGNVEJR! (TREDJE DAG PÅ ALS - MANDAG)

For en uge siden var det mandag på Als, og jeg startede dagen ud med en omgang skyr med friske bær fra haven. Uh, det var himmelsk! Det savner jeg. Har måtte købe blåbær i Netto som en kompensation.. Elsker bær!
Det regnede temmelig meget den dag, så dagen gik med genbrugskiggeri. Der ligger en kæmpestor genbrug lidt uden for Sønderborg (tæt ved Bilka), så dér var vi mandag (og faktisk også torsdag), og jeg fik købt en hel del begge gange, som jeg nok skal vise bedre frem i et indlæg for sig - men her kan I da lige få en forsmag! Der var babytøj i fin stand til 2 kr. pr. del, så der røg lige en stak med til nevøen :) Og Kaj og Andrea til en halvtreller i alt - dem kunne jeg ikke stå for...
Vi var også et smut i Augustenborg og genbrugsbutikken derinde. Her fandt jeg dog ikke noget, jeg ikke kunne leve uden.

Fint hus i Augustenborg
Ellers var dagen mest bare sådan her...
Senere bestemte Rasmus og jeg os for at køre en tur sammen. Det var dog en meget regnvåd tur, hvor det ikke rigtig var til at se noget. På et tidspunkt mente GPS'en at vi skulle ned af denne jordvej, fyldt med vandpytter og igennem en skov, lige ved skumringstid (og jeg havde intet signal på min telefon!) Det valgte vi altså at sige nej tak til :P
I stedet kørte vi bare hjem igen... Og Rasmus kører altså ikke bil med lukkede øjne, ha, jeg tror jeg har fanget ham i et blink :D
Resten af aftenen brugte jeg på sofaen med en god bog

fredag den 10. april 2015

MAD IGEN

Her kommer "lidt" mere mad, jeg har spist på det seneste:

Scrambled pancakes - her akkompagneret af peanutbutter, cremefraiche, hindbær (der lige har fået et opkog og derved fungerer som en slags "marmelade" samt peanutbutter. Uhm!
Bagt broccoli med hakkedreng og bearnaisedip.
Skyr med æble, granatæble og lakridspulver:
Low Carb burgers:
Lettere mislykkede bananpandekager med hindbærskum og smoothies til.
Endnu en omgang scrambled pancakes - toppet med cremefraiche, blåbær og lidt peanutbutter.
Aftensmad, en dag jeg var alene hjemme: Diverse grønt og varmrøget laks til. Nammenam!
Omelet med skinke og ost + grønt til. Lækker morgenmad.
Bananpandekager med jordbær og stevianutella. Mmmmm!
Frokost: Peberfrugt med fyld af tun og radiser, skinke og ost og æg til. Alt godt fra køleskabet :)
Skyr med æbler og blåbær til morgenmad. Og lidt lakridspulver. Åhh, yndlings!
Frossen banan blendet med peanutbutter og mørk chokolade. Lækkert!
Low carb tacos med guacamole og grønt til.
Omelet med hytteost og tomater til.
Kylling cashew med grøntsagsnudler
Skyryoghurt med lækker topping:
Tyrkisk gryde, toppet med krydderurter og granatæble
Endnu en dejlig morgenmadsskål
Broccoli, kylling, bearnaise. Bum!
Sweet potato- og broccolifritter med bøf og sovs til.
Måltidssalat med broccoli, edamamebønner, sweet potato og andet godt.
Aubergineburgers
Og bær med fløde <3