Jeg har været på loppemarked i weekenden - hele to styks! Både lørdag og søndag.
Lørdag var jeg alene afsted til loppemarked på Bispetorv. Der var mange, der solgte ud af deres tøj, og der var meget fint, men jeg kom kun hjem med denne ene ting. Nemlig en cardigan fra mærket Birger Et Mikkelsen. Jeg slap med 12 kr! Den er i ren uld og besat med perler. Er lidt bange for om den kunne finde på at kradse, men nu må vi se. Til 12 kr går det nok også, hvis jeg ikke kommer til at bruge den alligevel, men fin - dét er den! Kup!!
Igår var jeg med min veninde til loppemarked i Mølleparken. Det er et super godt marked, hvor mange unge piger sælger ud af deres gamle tøj til billige priser - we like that! :) Det var sindssygt varmt, og selvom der var mange fine ting, var det kun denne luftige sommerkjole, der kom med hjem. Jeg kan godt lide lyse farver og det lidt mere romantiske, når det sådan for alvor er sommer :) 25 kr kom jeg af med for den.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar