Men jeg synes nu det på en måde er ret fascinerende at gå mellem betonklodserne og blive væk fra hinanden, og pludselig føle sig helt alene fordi man ikke kan se andre. Ved mindesmærket er der også et informationscenter, som er meget spændende (og stærkt!) at besøge.
Søndag var den eneste dag, hvor vi oplevede lidt dårligt vejr. Om eftermiddagen begyndte det at regne - MEGET - så vi tog på museum. Jødisk Museum. Det synes jeg klart, man skal besøge, hvis man er i Berlin for første gang. Selv har jeg været på museet to gange, men kæresten havde jo aldrig været der. Bygningen er rigtig spændende, synes jeg. Den permanente udstilling kan være meget lang at komme igennem - noget er meget interessant og noget er kedeligt, men man kan jo bare koncentrere sig om det, man finder interessant. Men det er også spændende at lære noget om et folk, der altså er meget mere end bare holocaust.
Inde på museet findes også kunstværket "Falling Leaves" af Menache Kadishman som er så stærkt, synes jeg.
Beton er gennemgående i arkitekturen i museet:
Når man kommer ind i den permanente udstilling får man udleveret et papirsæble og en kuglepen, og så kan man skrive et ønske på. Typisk et ønske for verden og mennesker. Jeg skrev dette:....og hængte det op på træet blandt alle de andre ønsker.
Lidt fra udstillingen:
En kalot med "Friends"
.....eller kosher vingummier
Er man i museet bør man også besøge Holocaust tårnet og haven ("Garden of exiles"). Vi havde desværre ikke tid, da klokken pludselig var mange og museet var ved at lukke. Men så må vi komme igen en anden gang ;) Det er heldigvis meget billigt at besøge museet, især hvis man har "Welcome Cards" (tror det blev 5 euro i alt for os to(?))




















Ingen kommentarer:
Send en kommentar