Jeg har været på loppemarked, og jeg fandt mig en ordentlig bunke tøj til hende den bette til seriøst ingen penge. Mellem 5 og 10 kr. pr del, og der er masser af gode mærker iblandt såsom Joha, Wheat, Holly's, Ej Sikke Lej, Småfolk og Petit Bateau. Jeg har et indtryk af, at man ikke kan have for mange bodystockings, så det er bare med at få fyldt op, når man finder det til ingen penge.
Så jeg endte altså med denne stak!
Små bodystockings med fint print og små bukser med vandmeloner.Striber og en lille bitte dragt i str. 50, og en bodystocking med katte på:
En helddragt med bitte små kløvere, lidt basis/ensfarvet tøj og bløde bukser med små trekanter:
Dette sæt er jeg helt vild med, det er så fint og så småt, det bliver nok noget af det første tøj, hun kommer til at bruge:
...med bittesmå røde stjerner på:
Det bedste kup var denne Ida Ising pusletaske til 75 kr! Sådan en koster vist 1000 kr. fra ny (....om jeg begriber det?!) og selv brugt koster de alligevel en slat. Og det er altså begrænset hvad jeg orker at bruge på en taske, som skal bruges i en begrænset periode og som tjener ét formål (...jeg vil da hellere købe en lækker taske til mig selv! 🙈 )
Men nu er der sat ✔️ ved pusletaske, og tilmed en pæn og neutral version, som barnefaderen også kan have over skulderen, uden at det ser helt malplaceret ud. Det tænker jeg han også sætter pris på 😄
Det smarte er at tasken har en indbygget puslepude, så den lille kan ligge godt og rart og blive skiftet på farten. Ude i siden er der så lommer til bleer, klude og tøj og hvad man ellers skal ha' med sig.
Jeg fik faktisk også købt lidt til mig selv! Man mister lidt shoppelysten, når man sådan vokser på maven, og er begrænset til at købe tøj med masser af stræk i, men jeg fandt en fin kjole i en støvet lysegrøn farve med prikker og flæser, og jeg tænker at der også kan være en stor mave i. T-shirten var jeg jo nødt til at eje - Tokyo♥️, min yndlingsby som jeg glæder mig til at vise vores datter engang :)
Så alt i alt en masse gode køb til virkelig ingen penge! (Måske 300 kr. i alt for alt det, jeg har vist her i indlægget. Det kan man da ikke klage over! :))
Hej! Hvor i alverden går du på loppemarked? :D (bor selv på Nørrebro)
SvarSletPå Stefansgade :-D
Slet