GRAVIDITETSDAGBOG UGE 4 OG 5

(Jeg har igennem hele min graviditet skrevet diverse tanker og noter ned, og jeg tænker at jeg vil dele det på bloggen løbende. Jeg fandt selv stor glæde ved at læse den slags indlæg hos andre bloggere, og måske det kunne være interessant for andre at læse med her, også)

Uge 4+

Jeg er gravid.

Jeg. Er. Gravid. Og det er totalt uvirkeligt, og jeg tror ikke rigtig på det, men testen som jeg tog i forgårs viste to meget skarpe og tydelige streger. Med det samme. Der var ingen tvivl.

Et par dage forinden, i weekenden, var vi på diskotek på Samsø, og der blev danset løs. Jeg tænkte godt nok, at det var pudsigt så ondt det gjorde i mine bryster at danse, men tænkte også, at det var en dårlig bh, jeg havde på. Dagen efter syntes jeg godt nok mine bryster var noget mere spændte end normalt, og til mandagens hulahoptræning gjorde det decideret ondt at have en hulahopring kørende om brystkassen.

Så var det, jeg tog en test. Jeg havde bestemt ikke regnet med noget, ikke allerede. Jeg blev meget glad! Og en smule forvirret – det var to streger, der betød gravid, ikk? Hvordan var det nu?!?!

Jeg viste testen til Rasmus lige midt i madlavningen. Spurgte simpelthen ”hvaffor en hånd vil du have?” og da han så testen med de to streger spurgte han ”hvad betyder det? – Betyder det gravid?” mens han smilede. Et lidt dumt spørgsmål, for jeg ville jo nok ikke have ”pralet” af en negativ test, haha! :D Men det er jo til at forstå at man kan blive lidt forvirret – det blev jeg jo også selv. Heldigvis blev han også meget glad. Dejligt!

Vi glæder os meget til at fortælle det til venner og familie, men vi venter lige lidt. Risikoen for spontan abort er jo desværre også til stede, så vi forestiller os at købe en privat scanning om noget tid, og senere vil vi fortælle det til familie, når vi skal på sommerferie sammen. Jeg håber alt vil se godt ud på den scanning, og at vi kan se et lille hjerte der slår.

Lige nu er det nemlig helt vildt surrealistisk, at jeg er gravid. Jeg har absolut ingen symptomer – ud over lidt ømme bryster. Jeg føler mig en anelse mere træt, men det kan lige så vel skylde lange arbejdsdage kombineret med en aktiv weekend på Samsø. Jeg synes i hvert fald ikke, jeg er sådan overdrevet træt – men det kan vel tids nok komme ligesom kvalme, som jeg (heldigvis) ikke mærker noget af endnu.

Jeg kan dog godt føle, at jeg hurtigere bliver småirriteret. Jeg kan mærke det på arbejde – ikke at jeg bliver irriteret over børnene, men det kan være nogle småting, der driller som bare irriterer mig mere end det normalt ville gøre. Da jeg fortalte det til Rasmus, at jeg følte jeg blev nemt irriteret for tiden konstaterede han tørt at ”ja, det havde han også bemærket…” Haha! Jeg håber sørme ikke, jeg bliver en alt for sur og tvær preggo-type ;)

Lige nu har jeg det godt, er super glad og glæder mig til at tiden går, så det hele er mere ”sikkert”. J

_____
Okay, det er lige gået op for mig hvor udfordrende denne sommer bliver ift. alkohol og at jeg jo ikke må drikke det.

Det er utroligt så meget det forventes i det danske samfund at man selvfølgelig drikker alkohol til diverse lejligheder – eksempelvis når der er gang i grillen i parken. Det tænker man meget over, når man ikke selv må drikke ;) Jeg var bestemt heller ikke typen der sagde nej til en øl eller et glas rosé før jeg pludselig stod med en positiv test, og netop derfor virker det bare ekstra mærkeligt/suspekt at skulle takke nej nu.

Her til aften har vi grillet med en af vores gode venner i Nørrebroparken. Det blev kommenteret at jeg drak ”non-alcoholic” ginger beer, men jeg sagde bare ”…at jeg ikke lige havde lyst til øl. Men at jeg meget gerne ville have et glas rosé”. Vi havde medbragt en flaske Somersby rosé, som vi har haft liggende i køleskabet i noget tid – den er ikke ret stærk (kun 4,5% så slet ikke som en almindelig rosé, der jo typisk er på omkring de 12%) så jeg tænkte at et enkelt lille glas nok ikke ville skade…

Senere faldt snakken (vores vens forslag) på at tage videre og drikke noget vin sammen. Rasmus var hurtig! ”Bex, er det ikke noget med, at du har andre planer?” og her måtte jeg jo så hurtigt brygge en historie sammen om at jeg skulle om til en studieveninde, og at vi blev nogle stykker, der nok skulle videre på en brun bæverding i Nordvest. Shit, jeg h.a.d.e.r. at lyve! Jeg er så dårlig til det!! Jeg får så dårlig samvittighed, også selvom det jo bare er en uskadelig lille hvid løgn…

Efter grillhygge følges vi så hjem til lejligheden, drengene finder en flaske rødvin frem (som de vil tage med over i parken igen – så jeg slipper heldigvis for et glas ;)) – jeg hopper i en fin kjole og sætter mig og begynder at lakere negle for at virke overbevisende om at jeg jo skal videre, haha! ;)

Åha, jeg ”frygter” allerede lidt for næste weekend hvor den står på Skt. Hans (her kan undskyldningen for ikke at drikke dog være, at vi skal tidligt af sted mod Århus dagen efter), familiefest i Århus (her aner jeg ikke hvad min undskyldning skal være, hvis jeg ikke drikker alkohol. Jeg har overvejet noget med en penicillinkur, men overvejer bare at sige ”nej tak” hvis jeg bliver budt vin, og så håber jeg bare det ikke bliver kommenteret, suk….) – og om aftenen i Århus skal vi mødes med et par venner ”til en øl”. Hm… Det er ikke nemt!  ;)
_________________________________
Uge 5

Vi har nu været til den allerførste scanning af den lille grønært!

Jeg kontaktede min læge da jeg var meget i tvivl om hvornår jeg egentlig havde termin fordi min cyklus har været en anelse fucked up efter jeg startede i fast arbejde. Jeg havde tænkt, at det måske skyldtes travlhed og pres eller påvirkning fra mine kolleger. I hvert fald har den været sådan lidt svær at blive klog på, og med en meget positiv test kunne det måske tyde på, at jeg var længere henne end jeg selv tænkte – og hvornår mon jeg så skulle til læge første gang?

Min læge var hurtig til at svare på min mail. Han havde lavet en henvisning til en gynækolog, så jeg skulle bare ringe og bestille tid. Bum. Jeg ringede mandag i min frokostpause på job (fandt et øde lokale i fred) og fik en tid til morgenen efter kl. 9.20, som jeg takkede ja til.

Jeg skulle møde på arbejde kl. 8.30, og gynækologen lå kun 7 min væk på cykel fra min arbejdsplads, så jeg mødte ind og måtte så forlade arbejdet igen for en stund – hvilket jeg ikke havde det ret godt med, da morgenerne på jobbet godt kan være en anelse hektiske – men jeg skulle jo altså af sted.

Rasmus mødte mig ved klinikken, og vi blev taget imod af den sødeste scanningsdame, som viste mig et lillebitte embryo på skærmen som altså ligger inde i min mave. Der var bare tale om en lille bitte prik og så en blommesæk ved siden af, så det var ikke fordi man kunne se så meget – endnu – men det hele så rigtig fint ud, sagde hun.

Vi fik et billede med i en lille kuvert, hvor hun havde skrevet ”Tillykke<3” på. Så sødt. Og så fik vi en tid til om et par uger ”…så vi kunne få lov at se hjertet slå”. Simpelthen så dejligt. Jeg bad dog om, om det kunne rykkes endnu en uge så det lå i vores ferie – det var heldigvis intet problem. Det medfølger altid så mange spørgsmål fra kollegerne, når man skal gå ”fordi man skal til lægen”. Rygterne var da også allerede i gang, da jeg vendte tilbage på jobbet blot 30 minutter efter. Man skal åbenbart ikke sige man ”skal til lægen” og så vende tilbage og åbenbart udstråle glæde på en arbejdsplads domineret af kvinder. Jaja… Jeg har da heldigvis fået lov at være i fred siden ;)