FLODSEJLADS, BAMBUSSKOVE, 1200 SKULPTURER - OG NOGET DER SKETE VED FLODBREDDEN... (DAG 4 I KYOTO, DAG 13 I JAPAN, FREDAG D. 13. MAJ)

Fredag i Kyoto stod vi op, og begav os med toget nordpå til Arashiyama, der ligger lidt udenfor Kyoto. Et smukt område med floder, bjerge, bambusskove og templer.

Jeg havde via min research hjemmefra – og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg kom frem til det! – fundet ud af, at man kunne sejle på en flod mellem bjergene. Jeg fandt en ret god hjemmeside, hvor det hele også stod på engelsk – priser, sejlafgange, hvor de sejlede fra osv. Al den info, vi skulle bruge. Så det var dejligt nemt!

Vi tog toget til en station, der ligger lidt længere ude end selve Arashiyama station. Herfra kan man nemlig sejle i bådene ind til selve Arashiyama. Altså det er ”one-way”, men praktisk nok for os, da vi også havde en del, vi gerne ville udforske i Arashiyama.

Vi fandt frem til stedet med bådene, og betalte ved kassen, hvor vi også fik udleveret en seddel med et lille nummer. Her fik vi at vide, at de ville kalde vores nummer over højttaleren, når det var tid til at sejle. Dog blev vi lidt forvirrede over, at de kun talte japansk over højttaleren – men da de nåede til vores nummer blev der klart og tydeligt sagt ”sixteen” og så måtte vi følge flokken ned til floden, hvor båden holdt klar.

Vi var de eneste vestlige turister om bord! Faktisk tror jeg, at vi var de eneste, der ikke var japanere om bord. Vi fik udleveret nogle små svømmebælter, man bare klikker om livet. Jeg kunne ikke lade være med at tænke lidt på, hvor meget de lige ville hjælpe, hvis jeg røg i vandet? ….så det lod jeg være med at tænke på. I stedet nød vi turen i bagende solskin, den startede roligt ud ned ad floden, ind mellem bjergene.

To blegfise på den båååd dér!

På båden var der tre ”styrmænd” (altså jeg ved ikke hvad man kalder det på ægte sejlsprog) – en sad ved roret bagtil, en styrede åren og en løb frem og tilbage i forenden af båden med en stor kæp, for at støde fra på bunden og på diverse sten, som vi sejlede forbi.

Ham, der styrede åren, sad med front mod alle os passagerer. Og jeg tror, han var en rigtig spasmager! Men det er jo svært at vide, når man ikke forstår japansk… I hvert fald grinede alle de andre konstant hver gang han sagde noget, og det blev lidt akavet for os vesterlændinge, der sad helt blanke og ikke fattede hvad det drejede sig om. Så vi smilede bare høfligt. Man kommer langt i Japan med høflige smil!

Der var skilte på nogle af klipperne, hvor navnet også stod med vestlige bogstaver. Det var jo fint. :)

Turen blev vildere – nærmest som river rafting! Arhh, måske ikke helt så vild, men helt klart vildt nok til mig ;) I hvert fald i starten, hvor jeg sad med et lidt anstrengt smil på, mens båden nærmest rutsjede ned ad små ”vandfald”/niveauforskydninger (jeg ved ikke hvad pokker, jeg skal kalde det) i floden, og forbi sten og klipper i fuld fart! Dér fik jeg liiige lidt nerver på, for det virkede ofte som om, at vi var millimeter fra at støde imod en stor sten i floden. Men det skete aldrig, og efter lidt tid slappede jeg helt af. Det var tydeligt at se, at bådmændende kendte floden ud og ind, og at de havde styr på hvad de gjorde. De sejler jo også mange gange om dagen, året rundt.

Undervejs blev der fortalt om nogle af de klipper, vi sejlede forbi. Men det forstod vi jo ikke noget af… Og pludselig var det med at finde tandpastasmilet frem, for på flodbredden stod der sørme en fotograf og tog et billede af os! Så var der bare smile and wave og så kunne vi jo få lov at købe fotografiet med hjem – det sprang vi dog over… :D

På et tidspunkt kom en lille salgsbåd sejlende op på siden af os, og så kunne vi få lov at købe diverse japanske snacks – agurk på pind, mochi på pind og sådan noget. Deeet sprang vi også lige over!

Sejlturen tog 1 time og 15 minutter – vi fik at vide, at det ville tage ca. 2 timer, men det var nu fint nok. Vi havde fået sejlads nok efter den time. Og jeg havde jævnt ondt i ballerne efter at have siddet så længe i båden. Man skulle ellers tro, jeg var polstret nok… Rasmus var blevet noget solbrændt på armene, fordi vi sejlede i bagende solskin, og han ikke liiige havde tænkt på, at det dér solcreme sgu nok var en god idé den dag.

Vores båd - og "crew" :)

Da båden lagde til i Arashiyama gik vi lidt ud på den meget berømte bro og kiggede på floden. Det var smukt, men efter en lang sejltur på floden gennem bjergene var vi selvsagt lidt svære sådan at vælte bagover af begejstring. Vi gik til en Family Mart, hvor vi købte os nogle is (og Rasmus købte solcreme. Sådan, lige to timer for sent…)

Den berømte bro ved Arashiyama

Der var nu smukt

Den lille by ved Arashiyama

Jeg fik en is, der var som en Københavnerstang, bare med matcha!! Shit, den var god!

Tiltrængt med is i varmen!

Efter isen var spist ville vi gerne se de der famøse bambusskove. Så vi fulgte bare flokken. Der var mange turister, og bambusskoven var flot, men ikke ret stor. Og nok i virkeligheden flottere på de der billeder, man ser (bare så man ikke bliver alt for skuffet….) – men det var da bestemt en oplevelse! Dog hurtigt overstået, haha!

Rickshaws for de rige

Vi bestemte os for, at sætte kursen lidt yderligere nordpå. Jeg havde nemlig læst et ret så genialt tip hos bloggeren Ungt Blod om et tempel, der skulle ligge lidt længere ude end bambusskovene (et par kilometer) og der skulle være rigtig fint, særligt fordi turisterne ikke har opdaget stedet endnu. Så vi gik derhen, en rigtig smuk tur gennem små fine gader med smukke huse langs med.

Den fineste lille by!

Da vi kom til templet – som hedder Otagi Nenbutsu-Ji skulle vi betale en beskeden entré. Og så havde vi stedet stort set for os selv!

Det er et ret fantastisk buddhistisk tempel, hvor der er bygget 1200 statuer, der reprænsenterer Buddhas deciple. De har alle forskellige ansigtisudtryk, og det var ret sjovt at gå rundt og kigge på de forskellige figurer – de var meget udtryksfulde!

Rækker og atter rækker med skulpturer - og alle er de forskellige!

Bregner og mos gjorde det hele meget "eventyragtigt"

Min personlige favorit :) - skååååål!

Inde i templet

Dejligt at hvile fødderne ved templet

Skulpturerne var meget forskellige

Det var et virkelig smukt, og meget magisk sted, på en eller anden måde… Virkelig specielt og unikt, og meget anderledes! Jeg er så glad for, vi kom derhen.

Der går en bus derud fra Arashiyama station, og vi overvejede at tage den tilbage fra templet – men valgte så alligevel at gå. Turen var jo så smuk, og det er altid dejligt at gå! Selvom vi godt nok fik gået mange kilometer den dag, og det kunne mærkes i benene J

På vej tilbage. Fin kvinde i traditionelt tøj.

Tilbage i Kyoto besøgte vi en smuk park, virkelig fin og meget japansk med en lille sø med sten i, en bro over, små templer osv. Her gik også mange turister rundt med kimono på, som de havde lejet. Må altså være varmt at gå rundt i fuldt ”udstyr” sådan en dag med 27 grader og sol!

En mand spiller på fløjte i parken

Mange tog billeder i deres kimonoer ude på broen. Der var også fint!

Videre på vores gåtur kom vi forbi denne kæmpe Buddha!

Kyoto, altså! <3

Pagode og Kyoto tower

Gaderne i Kyoto. Så smukke!

Kamo floden, der løber igennem midt i Kyoto. Så smukt område

Da det blev aftensmadstid havde vi lidt svært ved at finde et sted. Vi drømte lidt om et sted med mange små lækre retter, men vi havde heller ikke ret mange kontanter på lommen (vi måtte hæve lidt i en 7-11 til slut på rejsen. Mange siger, at det er svært at hæve kontanter i Japan, men det er altså meget nemt i 7-11!) – så det gav også visse begrænsninger…

Vi gik rundt i centrum og ledte, og mange restauranter prøvede at lokke os ind – ”are you hungry??” – dét var vi ikke lige i humør til, så jagten fortsatte, og til sidst endte vi et sted, der serverede ramen og lidt forskellige små retter til tilbehør. Det var måske ikke helt det, vi havde drømt om/forestillet os, men det var bestemt udmærket.

Vi overvejede dog om vi skulle spise her. En virkelig dårlig reklamefilm med en kvinde, der VIRKELIG nød sine nudler!!!

Lidt forskellige lækkerier

Bagefter gik vi en tur på Ponto-Cho ”geisha-gaden”. Og så endte vi nede ved floden, Kamo. Jeg skulle lige indsnuse aftenstemningen ved floden en sidste gang, for der er simpelthen så smukt! Vi satte os ved flodbredden, og nød det bare.

Rasmus var fuld af søde ord, og det var helt overvældende! Sådan plejer han ikke at være, haha, så jeg blev lidt perpleks. Efter mange roser og gloser om hvor sød og dejlig, jeg var endte jeg med at sige ”hvad vil du gøre?” – og det er måske ret mærkeligt at sige, men det er en sætning, som Rasmus ofte siger ”hvad vil du gøre? – Det er en pony!”. Altså, ofte undlader vi bare pony-delen, da den ligesom er blevet underforstået. Ja, det er ret indspist. Vi har vist været kærester for længe…. Jeg kunne forestille mig, at det er noget fra Casper og Mandrilaftalen, da det ofte er derfra diverse fjollede sætninger og citater stammer fra. Jeg mente i øvrigt ikke noget med ”hvad vil du gøre?” det var bare en yderst fjollet respons på al for megen ros – det er jeg jo slet ikke vant til, haha! :P Så det røg bare ud af mig…

Men Rasmus tog totalt fusen på mig, og sagde ”Ja hvad vil jeg gøre? Det kan jo være, jeg vil putte på en ring på dig…” Mig: ”…..”. ”Jeg har godt nok ikke nogen ring” Mig: ”…..”. Herefter var der vist nogen, der gik på knæ og spurgte ”Må jeg godt putte en ring på dig? Vil du gifte dig med mig?”. Hvortil jeg kun kunne svare, at der ikke er noget, jeg hellere vil! Og således blev vi altså forlovede, midt i Kyoto, ved flodbredden. Meget romantisk! J

Slutteligt nogle billeder af den smukke flod hvor det skete. Billederne er dog taget et par dage før, da vi gik tur der, men jeg syntes de passede så fint ind i indlægget her :)