Hermed lidt omkring, hvad weekenden har budt på...
Fredag aften var vi til Zetlands fejringsfest. Zetland er jo et medie, som har udviklet sig meget gennem de sidste par år. Vi har jo fulgt dem på rejsen - været med til hele tre forskellige arrangementer tidligere (se bare her, og her hvor vi hørte historier om truckere, samt her hvor vi hørte om reality og var vidne til Gustav, der foldede sig ud i agressioner overfor Zetland...)
Rasmus spugte om jeg ville med fredag - og det ville jeg da gerne!
Så jeg hoppede i dette kluns! Og passede dermed godt ind i mængden... Men nogen gange er det nu rart nok at være en lemming, så med min mavebælte, scrunchie, røde læbestift, Adidas Gazelle og tilstedeværelsen af Stine Goya skilte jeg må således ikke for meget ud ;) :P
Festen foregik i Tribecas baggård, samt lokalerne omkring. Der foregik lidt af hvert, bl.a. musik og denne kvinde, som var imponerende dygtig til at skære motiver i papir.- man kunne også få taget billeder i en "FunBooth", og dét skulle vi da! Det var vist mest mig, der syntes det, men jeg var også i vældig godt humør, ovenpå de par øl i praktikken ;)
Stemning i baggården
- og gang i dansegulvet!
Lørdag blev bl.a. brugt på en omgang frokost hos Nordic Noodle. Det var første gang, vi prøvede stedet, men jeg havde nemlig læst, at man kan vælge at få grøntsager i stedet for nudler! Og nu er det ikke fordi, jeg ikke kan lide nudler - men prøver lige at være lidt ekstra sund sådan lige pt, så det var jo super at finde et frokoststed, der harmonerede totalt med vores sunde vaner. Tilmed var det ret billigt. De har frokosttilbud, så 100 kr. i alt for 2 x lækker frokost. Det synes jeg ikke er galt.
Efter maden gik vi videre, gennem byen. Vi endte ved Christiansborg, hvor vi egentlig tænkte, at vi ville op i tårnet (det er gratis!). Det var der så også mange andre, der havde tænkt, så der var en ganske så lang kø. Vi gør det en anden dag...
...i stedet gik vi en tur i Bibliotekshaven. Den er så fin, og altid ret så mennesketom.
Inden vi tog en bus hjem mod Nørrebro fik vi også kigget nærmere på Dome of Visions.
Jeg har aldrig været inde i den før, men sikke fin den er.
Søndag havde Rasmus lavet morgenmad :)
- og om eftermiddagen fik jeg lokket ham med til en times H.I.T. træning. Første gang, jeg prøvede det hold. Det hårdeste puls/styrke hold, de har! Jeg d.ø.d.e.!!! Men det var nu egentlig ret fedt - bagefter. Trods kvalme, træthed og hovedpine - ha!
Men jeg tror jeg vil prøve det igen, for det er sindssygt effektiv træning, jo - og det er lige, hvad jeg har brug for.
Jeg nåede også lige et smut på biblioteket, hvor disse bøger lå klar til mig. Alle skal åbenbart til Japan, for der er 19(!!) reserveringer på den nyeste Lonely Planet guide til Tokyo. Så derfor måtte jeg nøjes med en udgave fra 2011.
Vi rejser om 24 dage! Det er for vildt!





Ingen kommentarer:
Send en kommentar