mandag den 25. april 2016

KØER I HOPLA, KALVENUS OG EN IS I NORDBY (BEDEDAGSFERIE PÅ SAMSØ, PART 1)

Vi har haft en dejlig bededagsferie på øen!
Allerede torsdag aften tog vi færgen derover, hvor vi stødte på et par venner, og hurtigt blev enige om, at vi da skulle have os en omgang Færgeøl. Det forholder sig nemlig sådan, at man på færgen kan købe 5 Færgeøl i en gaveæske for 125 kr, og hvis man orker at diskutere lidt med personalet, kan man tilmed få dem uden gaveæske og kolde fra køleren... ;) Bare et lille tip! :P
Så vi fik skålet og sludret og fik lidt tip til Japan.
Vel fremme i Tranebjerg var det tid til varme hveder. Jeg er sådan lidt fin på den når det kommer til hveder, jeg vil helst have de bedste af de bedste. Og i København fås de hos Andersen Bakery. Dem havde vi medbragt på vores tur derover, og de smagte lige så godt som sidste år. Mindst. Jeg foretrækker dem egentlig bare med smør på, så man virkelig kan smage den gode kardemommesmag. Men lidt pålægschokolade skal man jo heller ikke kimse ad (..den var sukkerfri!)
Selve Store Bededag var det virkelig smukt vejr, så vi var ude det meste af dagen. Flere af butikkerne havde åbent, og denne nye antikvitetshandler havde så mange fine sager. Særligt var jeg vild med mængden af mågestel. Det er nu fint, synes jeg, selvom kongeligt porcelæn ikke siger mig sådan synderligt meget. Jeg bliver aldrig en ægte samler på dét punkt.
I den gamle Danske Bank er der nu butik, og der var vi for første gang inde at kigge. En stor butik med mange spændende ting, faktisk.
...men vi havde ikke tid til at dvæle alt for længe ved varerne, for kl. 13 stod den på ko kigning i Kolby. Køerne blev lukket på græs, og det skulle vi da være med til at se på. Vi tog derud i selskab med Rasmus' lillebror og hans kæreste. En hyggelig tur ud på landet!
SÅ! Fart over feltet, da køerne blev lukket ud.
En glad ko i fuldt firspring!
Og en ko, der bare måtte rulle sig i jorden ude i det fri.
Rasmus optog denne ko i slo-mo. Det så ret skægt ud! 

...men de skulle længere væk, skulle de. Afsted gik det over marken i flok.
...men nogle måtte stadig blive i stalden. Vi fandt ikke ud af hvorfor.
Der var også små kalve. Hvilket fik mig til at gå helt i selvsving, og nærmest i et supersonisk toneleje forsøgte at hidkalde dem, med ord som "kom her, lille skat!". Ej men. Se. Den. Lige! Can you blame me?
Der var heldigvis en kalv, der gerne ville snakke lidt med mig.
Vi blev rigtig gode venner. Dog ville den utroligt gerne slikke på min uldjakke. Jeg prøvede at tilbyde den, at slikke på mine hænder i stedet, men nej. Dyr smag den havde, den kalv...
Tre små kalvevenner på stribe
Simpelthen så søde!
Og der var flere kalve inde i stalden.

<3
Efter frokost tog vi på tur igen. Solen skinnede, og det kunne jo kun betyde én ting - nemlig direkte kurs mod Nordby og en tur i ishuset! Det kan godt være, vi er sukkerafholdne denne måned herhjemme - men nogle situationer kalder simpelthen bare på to kugler med hele pivtøjet. Det skal man ikke sådan fucke med... 
Den ene kugle var med cookie dough, så jeg var faktisk temmelig lykkelig lige dér...
Efter isen tussede vi lidt rundt i Nordbys fine gader
Der er bare så fint overalt! Jeg er helt vild med Nordby. 
....og okay, okay, også lidt vild med ham hér!



Vejret var jo fantastisk, så hjemme igen besluttede Rasmus og jeg os for at gå en lille tur i det blå.
Det er ikke kun de københavnske kirkegårde, der kan bryste sig af kirsebærtræer - næ, Samsø kan skam også!
...godt nok kun et enkelt lille træ, men fint var det, som det stod der i fuld blomst. Det krævede naturligvis et billede!
Og vi passerede flere fine forårsblomster, inden vi måtte skynde os tilbage og hjem til en skøn omgang wokmad! :)

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det total dyller ud på Samsø! Og de kalve der, ikke til at stå for :-)

    Og nu har jeg ustyrlig lyst til en gammeldaws!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nemlig så fint og idyllisk, jeg føler mig enormt heldig over at have "fået Samsø med i købet" :) Det er en skøn ø, særligt om sommeren.

      En gammeldaws skal man aldrig kimse ad, især ik i solskin!!

      Slet