Der var heldigvis fantastisk vejr på Northside om fredagen. Så vi sad længe på tæppet og chillede og lyttede til musik.
Og jeg var iført en ny t-shirt, som jeg fik Rasmus til at købe til mig, efter jeg havde spottet den på hende her. Synes bare den er cool, og så kostede den ikke en fis da den er fra børneafdelingen ;)
Det band, jeg havde glædet mig allermest til fredag, var Kaizers Orchestra. Og de gjorde det godt! Det var deres sidste koncert i Danmark, da de holder pause på ubestemt tid. Jeg er glad for, jeg endelig fik muligheden for at høre dem live. Jeg har vel været fan af dem i omkring 8-9 år, så det var jo også på tide...
Fredagens bedste koncert må dog siges at være Nephews. Det var ikke en koncert, jeg havde set specielt meget frem til - egentlig havde jeg tænkt, at jeg skulle se Spleen United. Men jeg er nu glad for at valget alligevel faldt på Nephew. For de leverede et fantastisk show, og det var fantastisk med en koncert, hvor man kunne synge med på samtlige sange. Og nå ja, så havde han Marie Key med! Heldigvis snavede de ikke på scenen (ej men det er da bare så MEGA akavet i den video!!).
Vi var glade!
Om aftenen flød pladsen med 1 milliard plastikkrus. Thumbs up til dem, der ryddede op - de gjorde det godt, for næste dag var pladsen helt clean igen.Og det var slut på fredag på Northside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar