onsdag den 5. december 2012

JULEFROKOST @ AMAGER

I lørdags var kæresten og jeg til julefrokost sammen med en stor del af hans venneslæng. Dem kender jeg jo også godt - dette er f.eks. den 5. julefrokost, jeg er til i dén sammenhæng, og derudover er der jo masser af andre arrangementer og fester gennem året. Min kæreste var allerede i KBH i forbindelse med noget konference, så jeg hoppede på et lift sammen med 4 af hans drengevenner. Det var en sjov tur! :D
Det er muligvis det korteste stykke tid, jeg har opholdt mig i København. Og så var vi ikke engang inde i København! Festen blev holdt i en lejlighed i Ørestad, og vi ankom kl. 18 lørdag og tog afsted kl. 16 næste dag fra hovedbanen.

Jeg var iklædt dette tøj til festen. Sort top/t-shirt fra H&M, en sort blazer som er en ny sag fra H&M - min "adventsgave" ;) Eller i hvert fald købt for adventsgavepenge. Jeg har aldrig haft sådan en sag - har bare ikke kunnet finde en, der sad godt, synes jeg. Men denne er okay. Tror jeg. Ligner i hvert fald ikke helt i en idiot i den, haha!! :D
Nederdelen er min elskede pailletnederdel, som endnu engang kunne redde dagen og clutchen er også ny - også adventsgave :)


Jeg synes det er fint med et outfint der er helt sort, så længe der er lidt spil i materialerne. Og det var der her:
Lidt detaljer: Ruskindsclutch, opsmøgede ærmer og grønne negle:
Til festen lå nogle stykker papir med QR koder, som man kunne scanne med sin smartphone. Så kom man til denne hjemmeside, hvor man bl.a. kunne læse dagens menu:
 
Her var også den obligatoriske julefrokostsang - fundet på nettet engang i tidernes morgen :) Elsker de håbløse versefødder - som bare bliver værre og værre sangen igennem ;) 
Ris'a'la'mande:
En skålfuld remo....
Festen var hyggelig, dog ikke så vild for mit vedkommende, desværre... Drak ÉT glas rødvin og fik nærmest øjeblikkelig hovedpine. Det lagde ligesom en dæmper på det hele.. Jeg plejer ellers godt at kunne tåle rødvin, men tror lige jeg vil holde en pause fra det - i hvert fald til fester, for det er da for surt at sidde med ondt i hovedet. Skod... Men det var ok hyggeligt trods alt. Da vi skulle i seng behøvede vi heldigvis ikke gå så langt. Vi skulle nemlig bare en etage ned, for der lå et fint gæsteværelse, man kunne leje. Det havde vi lejet sammen med én af kærestens kammerater. Så vi sov tre derinde - han på en madras. Der var rigeligt plads. Og så kostede det kun 75 kr. at leje, hvilket jo er dejligt billigt, nemt og bekvemt ift. at skulle med en taxa ind til København for at overnatte hos nogen.
Om morgenen stod vi op til dette syn. SNEEE!!! :D
Vi gik i Fields, når nu vi var der... Har kun været der én gang for 9 år siden, og kæresten havde aldrig været der. Det er godt nok stort.... Ikke vildt spændende, men jeg kunne meget godt lide designbutikken med diverse design og kunsthåndværksager. Her var mange fine ting!! 
Vi kom forbi Coldstone Creamery og fik pludselig en ubærlig trang til vores favoritvariant:
Så gik turen ellers hjem søndag eftermiddag. Desværre blev vi en time forsinkede, pga. en teknisk fejl med toget. Det var ikke engang fordi sneen var kommet bag på DSB... 
Træls tur. Men hjem kom vi da.
Lidt køb blev det til i Fields. Dette ophæng som er en ekstraadventsgave fra min søde kæreste:

Og så denne Tim Burton film, som jeg glæder mig til at se! Er jo meget stor Burton fan.




1 kommentar:

  1. God idé - og god idé med spraymaling. Jeg malede med pensel og akrylmaling og det tog eddersparkemig også lang tid! Så de står faktisk fremme hele året bare minus juleophæng men med mere neutrale af slagsen :)

    SvarSlet