Jeg elsker at røre ved dem, og det har en dejligt afstressende effekt at sidde og nulre et par kastanjer i hånden. Jeg elsker farven, at de skinner så flot og at de bare er indbegrebet af efterår . Min yndlingsårstid.
Jeg gik på kastanjejagt i dag og fandt kastanjer nok til en skålfuld. Skålen har min morfar lavet, og den er bare så fin. Så nu har vi fået lidt efterår ind i stuen.
Har man børn er der jo mange aktiviteter man kan lave med kastanjer. Kastanjedyr - det er jo en klassiker, men ellers kan man fylde en balje med kastanjer og komme sine bare fødder ned i og mærke og gå rundt ovenpå dem. Det er super godt for sansestimulationen :-)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar