søndag den 18. december 2011

HYMNS FROM NINEVEH

I går aftes var vi (kæresten og jeg) til koncert med Hymns From Nineveh i Århus Valgmenighedskirke. Vi har tidligere hørt dem på SPOT festival 2011, og deres koncert var den bedste, jeg hørte på SPOT dét år. Det er et kristent band, musikken er utroligt melodisk, smuk og oprigtig. Det er svært at forklare i ord, men det er simpelthen fantastisk. Især live. De er hamrende talentfulde og forsangeren synger så godt - hans stemme er virkelig fantastisk. Når han står på scenen og synger, mærker man en ærlighed og stor passion. Igen, lidt svært at forklare... Men de skal opleves!
Til koncerten igår spillede de numre fra deres nye album Endurance In Christmastime. Et album, jeg virkelig er fristet til at købe nu, men der er jo så meget andet, der skal bruges penge på her i december *suk* ;)
Men hvis nogle mangler at købe en julegave til mig, såehhh ;)
Jeg er vild med at de også bruger lidt alternative musikinstrumenter - fløjte, sav, mundharmonika, accordion...



Hvis I ikke kender bandet vil jeg virkelig anbefale jer at lytte til dem! Kan man godt lide melodisk musik med en stor stemme er jeg sikker på, at man vil kunne lide Hymns From Nineveh :)
Her er den video, vi optog på SPOT festival i maj (og som har fået ret mange view på YouTube - sejt! :P)

Deres optræden i God Morgen Danmark for knap et år siden. Den skal I altså se, det er så smukt!:

Dette var en af sangene, de spillede igår, som også er på julealbummet. Synes det er sådan et godt nummer, som man bliver rigtig glad af 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar