Trodsede snevejret og gik turen op til Fitness World for at træne 2 hold. Det er nu meget hyggeligt at gå tur i dalende snevejr. Hvis det da ikke blæser! For så føles det bare som syle, når snefnuggene rammer kinderne. Av.
Lignede da vist også nærmest "Den afskyelige Snemand" da jeg vadede ind i receptionen i Fitness World, helt hvid af sne. Men det var nu dejligt at få rørt sig lidt.
Mens jeg skriver dette indlæg ser jeg "Omsen og Momsen" på Ramasjang. Århh, nostalgi!♥ Er altså faktisk ret tosset med det dér Ramasjang. Børnetv fra man selv var barn, Asterix, Tintin.. Det er nu meget hyggeligt :)
Her er lige lidt billeder af snevejret fra de sidste par dage. Og juletræet, som stod ude på altanen og var helt dækket af sne. Nu er det kommet indenfor, og i morgen (eller måske i aften) skal det pyntes :)







Ingen kommentarer:
Send en kommentar