fredag den 19. november 2010

"Synes ikke godt om" - Siden sidst

- Når man taber ikke bare stort, men gigantisk stort i bowling til sin kæreste..

- Når man træner til RetroMix og er totalt blommefarvet i hovedet, og der står en lækker fyr bag glasruden til døren og betragter en (og ens manglende motorik i øvrigt!) - jamen, det er jo altid dejligt..

- Når cyklerne udenfor Fitness World er væltet som dominobrikker, og ens cykel ligger nederst (but off course!)

- Når cyklen efterfølgende siger alverdens af mærkelige lyde (men den kører fint nok?)

- Når man er i biografen, og skal tisse helt sindssygt meget, men ikke ønsker at gå fordi man ikke vil gå glip af filmen. Og man ender med at sidde med vand i øjnene den sidste time af filmen..

- Når man tænker "men så låner jeg bare biografens toiletter bagefter" men ender med at blive smuglet ud af en bagudgang, så man ikke engang har dén mulighed. ORK!

- Når man er så optaget af at læse sød sms fra kæreste, at man går durk ind i en kæmpe gren på et træ (av da)

- Når der er så mange mennesker i Fitness Worlds omklædningsrum, og så lidt plads, at det faktisk er uundgåeligt ikke at komme til at gå ind i en bar røv eller to (jamen hej til dig også!!)

- Når man bor på tredje sal og den hund, der bor i kælderen(!!) begynder at gø så snart man låser sin dør op (jamen så lad dog vær, hund!?)

- Når man åbenbart spiller så meget Sims i sin ferie, at man i en periode konstant har muzak-musikken fra spillet på hjernen (jeg kan sige jer, det er pænt belastende..)

- Når man betaler 47 kr for et stykke kage (!!)

-  Når man betaler 49 kr for kaffe til kagen (!!!!!!!!!)

- Når man sidder i en stillekupé, og personen ved siden af én synes hun skal sidde og øve noder og nynne og rive papir i stykker hele tiden (SHH! Blev der sagt!!)

- Når man sidder i toget og læser om psykiatri for derefter at diagnosticere sine medpassagerer.. (hvorfor er det ALTID sådan nogle mærkelige typer, jeg kører i tog med?!)

- Når der er kommet et HUL i ens yndlings cashmere cardigan! (jamen la' nu vær'? hvor kom det lige fra??)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar