tirsdag den 18. august 2009

Coldplay koncert 2009

Igår var jeg til verdens fedeste koncert - Coldplay i Herning. Jeg skulle afsted sammen med min veninde, Lea, og så skulle vi mødes med hendes kæreste på pladsen i Herning.
Vores plan var egentlig at tage toget, men så ringede Lea og sagde, at vi kunne få et lift af lillesøsteren til en, hun bor på kollegie med. Hende og hendes kæreste skulle derned, og så kunne vi jo lige så godt køre med. Så det var bare super! (desuden skulle de kun have 25 kr for kørsel!) Vi varmede op i bilen med "Viva la Vida" og kørte i kø med 20 km i timen lang tid før og efter Silkeborg. Vi var godt nok spændte på, hvornår vi ville være der. Heldigvis ophørte køen og vi var fremme ved Herning kvart i seks, hvor pladsen ville åbne kl. 18.

Vi fandt den indgang, vi skulle igennem, og kom heldigvis hurtigt ind på pladsen. Omkring halv syv mødtes vi med Lea's kæreste, og så gik vi op af mod scenen for at få nogle pladser. De pladser vi fik var nogenlunde, det kunne nok ikke blive så meget bedre, da den lukkede inderscene fyldte en del (jeg ville gerne have haft billet til inderscenen, det kostede vist kun 100 kr mere, men der var udsolgt..). Vi fik nogle øl, og så gik opvarmningen igang kl. 19 med Moi Caprice. Bagefter var det White Lies. Intet af det var super fantastisk..
Da White Lies havde spillet sidste nummer, begyndte de med en masse pausemusik. Hver gang et nummer stoppede, hujede og skreg publikum i håb om at Coldplay ville dukke op, men nej.
Efter sidste pausenummer blev der i stedet heeelt stille. Og pludselig startede temaet fra Strauss' "An Der Schönen Blauen Donau" mens man på storskærmene ved siden af scenen så billeder af universet, en satellit, jorden, der blev filmet forbi England og kameraet standsede ved Danmark (vild jubel) herefter blev der zoomet ind (ala Google Earth) på Herning MCH, og pludselig så man publikum fylde storskærmene samt lyden af stor jubel. Og pludselig startede så "Life in Technicolor" - introen fra "Viva la Vida" albummet. Coldplay var på scenen! Fantastisk!! De lagde ud med nummeret "Violet Hill" som er et af de nyeste numre. Da nummeret var slut råbte Chris Martin "God aften allesammen!" - altså på dansk.

(jeg vil lige sige, at mit kamera snyder. Scenen var slet ikke så langt væk, som det synes på billedet. Jeg kunne godt se Chris Martin når han løb rundt på scenen, og ellers når jeg stod på tæer. Og jeg havde ok udsyn til den ene storskærm)
Senere fulgte flere gode og velkendte numre, som fik publikum helt med. Til nummeret "Yellow" fyldtes scenen af gult lys, og store gule ballon-bolde svævede hen over publikum. Det var simpelthen så smukt! Bagsiden af scenen var én kæmpestor storskærm, som enten viste bandet, eller flotte visuelle videoklip, som stemningsmæssigt passede godt til sangene.

Den dejlige forsanger Chris Martin var i det hele taget god til at få publikum med i det hele, og opfordrede til at synge med og lavede desuden mobiltelefonbølger (hvor man lader displayet lyse op mod scenen). Super fedt! :D

Speed of Sound live:
Da titelnummeret fra "Viva la Vida" blev spillet, gik folk helt amok og der blev skrålet med på det kor-agtige tema fra sangen. Dette tema blev i øvrigt skrålet af publikum flere gange under koncerten, når der var pauser pga sceneskift..

På et tidspunkt slukkedes lyset på scenen. Der var helt stille og man nåede lige at tænke "øhh, var det dét eller hvad sker der lige?!" indtil man pludselig kunne høre "I'm Singing In the Rain" over højtalerne (det regnede nu ikke rigtigt, selvom verjudsigten havde sagt det ville gøre det lidt). Men det var da meget skægt :).
Pludselig kom et billede op på skærmen af Coldplay og de begyndte at spille - men hvor var de?
De stod så på en platform, som vist gik ud fra scenen (jeg ved det ikke rigtigt, kunne ikke se det derfra hvor jeg stod). Det var super fedt!
De gjorde samme trick én gang til, hvor de pludselig dukkede op på en scene helt nede bagi. Vi kunne intet se, men på storskærmen kunne vi følge med. Jeg synes det var super fedt at de også kom helt ned bagi, så folk dernede også kunne få lidt mere del i det hele. Jeg gad godt lige have stået ved den platform dér, for der var de jo heeelt tæt på!
På platformen gav de den akkustisk til forskellige numre, bl.a. sang trommeslager Will Champion for på "Till Kingdom Come", hvor Chris Martin og ham fint harmonerede som duet i omkvædet. Herefter fulgte "Billie Jean". En fin tribute til MJ. Det bliver kritiseret i samtlige anmeldeser, at han spillede det nummer, da det bare er so "last month" at spille Michael Jackson covers. Men jeg synes det var fedt, og folk gik helt amok! Hør selv her i videoen:

De spillede i øvrigt en lille sang, som de selv lige havde fundet på, hvor de sang ting som "We've come to visit all the people in the back" og "I heard the Danish make a lot of noice" (selvfølgelig efterfulgt af et høj WUUUUUUUHHH!!).
Det er sådanne små overraskelsesmomenter, der gør en koncert til noget særligt.

Selvom vi stod lidt langt tilbage, blev det aldrig kedeligt. Storskærmene gjorde, at man sagtens kunne følge med, og det smukke visuelle lysshow m.m. gjorde det hele til en fantastisk oplevelse. Der var laser lys, og på scenen hang der store kugler og blafrede let i vinden. Disse kugler lyste i forskellige farver, viste tekst som drejede rundt på dem eller levende live-billeder af bandet. Så flot!Under et af numrene blev der skudt en masse konfetti ud over publikum. Det var bare så flot, når der kom bølger af konfetti henover en (jeg greb to stykker som "minde", hehe). Jeg har hørt at noget af konfettien var sommerfugleformet, men det nåede vist aldrig længere end indenfor inderscenen (øv..).
Det var super smukt!Coldplay afsluttede med brag af ekstranumre, og masser af fyrværkeri. Simpelthen bare så flot!
Man gik bort fra koncerten med en rigtig "wauw-følelse". Det var alle 500 kr værd - selvom vi stod langt væk fra scenen, var det bare super fedt. Virkelig en fantastisk oplevelse! Det eneste jeg er skuffet over, er at de ikke spillede "Shiver". Min absolutte yndlingssang.. Når jeg hører den sang, så tænker jeg på en 16-årig Rebekka, ulykkeligt forelsket i klassens følsomme fyr. Sådan en fyr, der kan spille guitar og synger som en drøm. Han sang faktisk næsten (men også kun næsten) lige som Chris Martin. Og lige netop dén sang spillede han til en fødselsdagsfest, og lige netop da han sang dén sang tror jeg det gik op for mig, at jeg da vist synes han var ret sød.
I kan høre sangen her, i en live-version fra 2003:


Da koncerten var slut kl 23.20, havde vi travlt. Ved udgangen fik vi en gratis live cd med 9 numre, som jeg allerede har hørt to gange. Den er super god, den cd!.
Lea havde set at toget kørte til Århus kl. 23.56, så vi løb alt hvad vi kunne ned til de shuttle-busser man kunne tage ind til banegården. Der var bare RENT kaos ved de busser! Ingen kø-kultur, masser af maseri osv. Når en bus endelig stoppede, nøjedes den ikke med at stoppe lige dér hvor man stod, nej den kørte liiige en tand længere frem, sådan at vi faktisk kom bagerst i køen. Sådan var det HVER gang indtil vi endelig fik presset os i en bus!. Jeg var ret smadret i kroppen af at have stået op uden siddepause i syv timer, desuden havde jeg ikke spist siden kl. 13. Vi havde simpelthen ikke haft mulighed, og Coldplay er jo meget vigtigere end mad - og så må man bare tære lidt på depoterne! ;)

På Herning banegård var der om muligt endnu mere kaotisk. KÆMPE kø til samtlige billetautomater og til kiosken. Toget kørte halv et, og klokken var på det tidspunkt kvart over tolv. Heldigvis gik der også et tog kl. et..
Vi stilte os i kø, og fik endelig købt en billet. Toget halv et var kørt, men det var nu godt nok for det tog var nemlig fuldstændigt proppet, da det var det tog som ALLE skulle med. Da vi kom med toget kl. 1 fik vi siddepladser ved et bord - det var FANTASTISK at komme ned og sidde igen, men så kunne man også pludselig mærke hvor ondt man havde i fødder, lænd og skuldre (jeg skulle have haft en bæltetaske! note to self om at huske det næste gang!). Selvom man kun har en lille skuldertaske kan den belasting alligevel mærkes, når det drejer sig om mange timer..
Puha, jeg var godt brugt! Og sulten. Nu var det pludselig 13 timer siden, jeg havde spist.. Min mave gjorde simpelthen SÅ ondt, tror det var en kombination af at have stået så meget op, og selvfølgelig af ikke at have spist. Der var ikke andet end tom luft i min mave...
Toget kørte af en eller anden grund som vi IKKE blev oplyst om først kl. 1.18. Så vi var i Århus kl. 03. Det første jeg gjorde, var at spæne ind i 7-eleven og købe fire pølsehorn, som jeg slugte på hjemturen. Jeg var så sulten at jeg ikke kunne spise ordentligt, og fik dem galt i halsen flere gange. Omkring halv fire låste jeg mig ind hos Rasmus, og gik omkuld i hans seng. Fuldstændig smadret, men lidt mere lykkelig efter sådan en fantastisk oplevelse! :)


Setlisten:
1. Life In Technicolor
2. Violet Hill
3. Clocks
4. In My Place
5. Yellow
6. Glass Of Water
7. Cemeteries Of London
8. 42
9. Fix You
10. Strawberry Swing
11. Speed of Sound
12. God Put A Smile Upon Your Face/Talk
13. The Hardest Part/Postcards From Far Away
14. Viva La Vida
15. Lost!
16. Green Eyes
17. Till Kingdom Come
18. Billie Jean
19. Viva La Vida (Remix)
20. Politik
21. Lovers In Japan
22. Death And All His Friends
23. The Scientist
24. Life In Technicolor 2
25. Outro: The Escapist

2 kommentarer:

  1. Oh, wow WOW det er fedt! :D Må virkelig have været en oplevelse. Og kanooooon sang at starte med. Kan nærmest mærke gåsehuden på armene, når introen går i gang og alle skriger. Bruuu.

    SvarSlet
  2. Det var en KÆMPE oplevelse! Noget af det fedeste, jeg nogensinde har oplevet. Håber meget at jeg kan opleve det igen!! Ellers må jeg tage til Tyskland eller Sverige - I don't care! :D

    SvarSlet