onsdag den 29. juli 2009

En hel masse..

Det er skønt at have ferie!
De seneste dage har jeg bl.a. brugt på at male et maleri, inspireret af et Ikea tæppe:
Og kærestens respons på min fine paint-indretning var meget positiv! :D Dog mente han, at det limegrønne tæppe var lidt for meget. Og at der var lidt for mange farver. Så nu har jeg lavet en ny version, mere i hans smag:

Vi har i øvrigt brugt hele aftenen på at kigge på ejerlejligheder.. Hans onkel og tante overvejer nemlig at købe en lejlighed til datteren, som vi så ville kunne leje indtil hun skal læse om 3-4år. Sweet! :) Så vi har været ved at kigge på hvad vi kunne have råd til osv. Det bliver nok LIDT dyrere end kollegie, men ikke meget (eller, det kommer an på hvilken vi vælger, men vi har lavet en liste :D Og den dyreste kræver blot, at jeg cykler i stedet for at tage bussen, haha!!) - og så får vi mere plads, og bedre belligenhed. Åhh hvor jeg håber det vil blive en realitet, det kunne simpelthen være lækkert! :) Jeg har bare NYDT at sidde og kigge billeder af lejligheder, og jeg er selvfølgelig allerede i min fantasi flyttet ind i dem, og er begyndt at indrette - haha!! Jeg drømmer meget om en lejlighed, med spisestue, stue, soveværelse og arbejdsværelse på en hems. Ja, det er meget plads! Og vi VILLE kunne få råd til den. Meeen, det er jo ikke os, der bestemmer. Og den er ikke så delevenlig. Men vi har fundet mange gode, der kunne være potentielle gode bud, til onklen og tanten :)

Nå nok snak om lejligheder! Jeg bliver helt skør i hovedet :)
Her i forgårs lå der en pakke i min postkasse. Det var en gave, fra min søde og dejlige veninde i København. Indeni var et fint brev, samt en lækker t-shirt til mig fra Ganni - med en kat på! Simpelthen så fin.
Svært at se farven ordentligt på billedet.. Den er super fin sammen med min yndlings, højtaljede sorte nederdel. Jeg er meget glad for denne skønne gave! Hvor er det dejligt sådan at få overraskelser :D
Her idag var jeg så nede i byen. Jeg ville se, om jeg kunne bytte min kæde. Jeg fandt frem til, at jeg beholder kæden. Den er jo også meget fin! Og så har jeg købt et ekstra vedhæng til den, et anker helt i "guld". Så kan man skifte lidt - faktisk meget smart!!
I H&M fandt jeg over et bælte fra Matthew Williamson, som jeg syntes var super cool. Og så var det billigt - måske på tilbud?! Så det røg lige med hjem..


Billeder af bæltet på:Den er rigtig fin sammen med denne kjole.. (billederne er sindssygt ringe, det er SÅ meget bedre i virkeligheden!). Måske et potentielt fødselsdagsfestoutfit?!


Og så er min gryde vist gået i stykker. For nu er det sørme anden gang, den laver det trick! Jeg satte vand til at koge under låg, og nogle minutter efter lugter det mega brændt. Og så ser gryden sådan ud:
Meget, meget mærkeligt!! Og det er sket før, hvor jeg kogte kartofler. Måske er den utæt, jeg ved det ikke. Men ud - dét ryger den! Det var "heldigvis" bare en billig fra Ikea.. og jeg har en til.

I morgen skal jeg ned og have klippet pandehår, og om aftenen skal jeg i biffen. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar