At Synge

Jeg elsker at synge! Elsker, elsker, ELSKER det!! Og jeg synger nok hver dag. I badet, når jeg laver mad, gør rent. Småsynger bare sådan generelt, fordi jeg ikke kan lade være:) At synge er noget jeg har gjort hele mit liv, dog har jeg kun fået meget lidt "seriøs" træning. Jeg er ikke noget sangtalent, men jeg er heller ikke elendig til at synge. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare når nogen spørger mig om jeg kan synge. Jovist har jeg da fået af vide at jeg kan, mest af folk der holdt rigtig meget af mig, og så kan man jo ikke lade være med at tænke om de nu virkelig også mener det;) Men hvis jeg stillede op i X factor ville jeg ikke gå videre til næste runde. Men jeg vil nok mene at jeg synger bedre end gennemsnitsdanskeren.. Tjah, så har jeg vist ikke sagt for meget:D

Da jeg var yngre sang jeg i kirkekor, og var rigtig glad for det. Det var dog ikke noget specielt ambitiøst kirkekor, uden at sige noget dårligt om det, men nogle kirkekor er jo meget strenge omkring hvem de tager ind, og der skal man nok alt andet lige have lidt mere talent for at synge, end hvad jeg havde på det tidspunkt.

Det er egentlig meget få folk, der kender til min sangglæde og det faktum at jeg måske-nok-egentlig-godt-kan-synge-sådan-nogenlunde.. Der er så også rigtig mange mennesker der er bedre end jeg!! Men da jeg var ti år gammel kom jeg på andenpladsen i en kareoke konkurrence, som foregik på gågaden i Holstebro. Jeg vandt en rygsæk fyldt med slik! Og min bedste veninde kom på førstepladsen. Hehe, lidt skørt at tænke tilbage på.. Utroligt vi overhovedet turde! Det tror jeg godtnok ikke jeg ville idag:S Men vi har nu også lavet mange skøre ting sammen i tidernes løb, mig og Marie. Så vi har nok presset hinanden lidt til det:) Jeg sang Lars Lilholts "Kald det Kærlighed" (for jeg var ikke så god til engelsk, så jeg valgte en dansk) Ved ikke hvor godt det har lydt, men sødt er det da ihvertfald. Ja, den historie er der ikke lige så mange der kender til, ligesom der heller ikke er mange der ved at jeg rent faktisk har indspillet en sang. Hvori jeg synger solo og spiller guitar (!) Det var i 1.g. da jeg gik på guitarholdet for begyndere på Holstebro Ungdomsskole. Dengang var jeg bare 17 og sårbar. Jeg var utrolig flov over at så mange skulle høre lille MIG synge sole på en cd.. Især fordi jeg ikke syntes det lød særlig godt. Jeg var forkølet på indspilningsdagen, og det kan godt høres (lidt). Cd'en blev gemt væk i en skuffe, for jeg var flov og ønskede ikke at blive konfronteret med den. Ligesom jeg ikke ønskede at når diverse venindebekendtskaber kom over og fandt cd'en i reolen skulle udbryde "NEEEJ, HAR DU INDSPILLET EN SANG???!! SKAL VI IK' HØRE DEN??? KOM NUUUU!!" Nej. Det ville jeg ikke.

Idag ser jeg anderledes på det. Men jeg er så også lige blevet fem år ældre. Jeg synes ikke sangen er helt skidt, og jeg trøster mig ved at jeg trods alt er blevet bedre til at synge.. Men det der med at synge solo er desværre noget jeg generelt er meget lidt glad for. Underligt nok, når jeg nu elsker at synge - måske. Men det er nok ligeså meget frygten for at skulle blive til grin, selvom det synes jeg nu egentlig heller ikke er så slemt, så jeg ved ikke hvorfor. Generthed, kanske. Men i 3. g valgte jeg at have musik på mellemniveau. Det var et valg jeg tog efter at jeg havde spillet guitar i to år, og generelt var glad for at spille og synge. Og det var bare det bedste valgfag EVER! :) vi var nemlig ikke særlig mange på holdet. Det var faktisk tæt på ikke at blive oprettet, og jeg sukkede indvendigt ved tanken om at skulle have psykologi (jeg synes bare ikke psykologi er så spændende som man rent faktisk snydes til at tro!! det er jo bare en masse røvkedelige teorier) Men heldigvis blev det oprettet, og godt for det. Her lærte jeg nemlig at blive bedre til at synge. Og at stille mig op foran andre og synge solo. Det var vi nemlig tvungne til. Og jeg var ved at skide en gnu af bare skræk første gang. Men heldigvis gik det godt, og jeg fik masser af ros. Det handler meget om bare at slappe af, og turde at give los! For ellers vil det utvivlsomt lyde skidt. Man skal synge igennem! Flere sagde til mig uafhængigt af hinanden at det lød godt når jeg sang. Det gjorde mig glad:) Jeg blev også valgt til at synge solo i et sammenspilsnummer på et tidspunkt, hvor jeg skulle synge John Lennons "Imagine". Det var faktisk rigtig fedt at stå der og skråle igennem i en mikrofon, og med et band i baggrunden:) Til den afsluttende musikeksamen endte jeg på et 9-tal. Ganske tilfredsstillende, om end det var baseret på den teoretiske del frem for den praktiske. Min lærer mente ikke at jeg "gav lige så meget gas" som jeg plejede. Men hvem skulle jeg tro på? Resten af mit hold sagde at jeg aldrig havde sunget den sang bedre! Hmm.. Selv syntes jeg at jeg gjorde mit bedste, og at det lød ret godt egentlig. Jeg var hunderæd, og smårystede som jeg stod der og skulle synge overfor både mit hold + plus deres respektive akkompagnementspersoner (man skulle selv finde en der kunne spille klaver til ens sang. Men jeg kender altså ikke nogen der kan spille klaver, så det blev læreren der akkompagnerede mig. Hun akkompagnerede dog også flere af de andre). Jeg rystede så meget at jeg måtte danse det væk. Så jeg stod der og svingede lidt med kroppen..

Idag elsker jeg stadigvæk at synge. Jeg ville ønske at jeg kunne finde et kor at synge med i. Allerhelst ville jeg gerne gå til solosang på en musikskole - men som jeg har sagt tidligere, jeg er ikke millionær! Et kor ville være dejligt, også en måde at møde andre mennesker på. Men jeg synes det kan være svært at finde et, for det skal jo ikke være top professionelt, samtidig må det godt være nogenlunde over middelmådigt:) Og det må ikke være gospel. Ja, synes det er svært. Er blevet tipset om et kor i IM, men jeg er bare slet ikke særlig indre missionsk. Eller, jeg er faktisk overhovedet ikke indremissionsk, om end jeg dog tror på Gud. Bare nok på en anden facon end de gør. Så det er nok ikke lige stedet for mig. Men hvad gør jeg så? Kører offensivt på en Google søgning, måske? Google er nu min bedste ven..

Jeg har forresten fundet min guitar frem igen, og er begyndt at spille. Tager det stille og roligt, da jeg lige skal ind i det igen. Og selvom jeg gik til guitar i tre år, blev jeg bare aldrig helt god til det. Det var svært at give sig til at øve når man også havde tre tusind afleveringer til dagen efter. Så jeg hyggespiller bare lidt nu. Let fingerspil og akkorder. Sange jeg kan lide. Blackbird, med mere. Jeg skal bare lige have gengroet den der hårde hud på fingerspidserne, eftersom det gør lidt nas pt.

Jeg har været ude at løbe idag, men det var nu ret hårdt. Mine ben er ømme!! Så i morgen laver jeg nok noget andet end at løbe.. :)
/rebekkaY