ER VI BLEVET FOR DUMME?

Jeg stødte for nyligt på denne artikel skrevet af David Hopkins, og fandt den ganske interessant og tankevækkende. Først tænkte jeg hold da op  han er godt nok vred på tv-serien ”Venner”, det er da ellers en meget hyggelig serie fra min spæde ungdom. Det synes jeg sådan set stadig, den er, og mener bestemt at den har en god underholdningsværdi, men hans pointer fra artiklen satte nogle tanker i gang hos mig.

For er vi blevet dummere? Glemmer vi at sætte pris på intellektuelle værdier, eller der kun prestige i at være smuk, veltrænet, stærk, se godt ud…

 Kort sagt, så handler artiklen om, at Ross nærmest er personificeringen af, hvordan vi i den vestlige kultur i nyere tid ser ned på de personer, der er højintellektuelle, nørdede osv. Når Ross fortæller om sit arbejde, så nedgøres han. Vennerne gaber. Dåselatteren i baggrunden fortæller os, at det er sjovt. Og jeg griner da også. Men forfatteren til artiklen mener, at dette blot er starten på, hvad vi er blevet vidner til efterfølgende i 00’erne. Hvor vi eksempelvis vurderer politikere ud fra, om vi har lyst til at drikke en øl med dem – snarere end om de er dygtige politikere! Og hvor dybdegående journalistik drukner i bras og sladder. For at citere fra artiklen: I am sincerely worried we have not done enough to cultivate intellectual curiosity within our culture.

Tankevækkende, ikke sandt?

Hvis jeg vender blikket indad, så kan jeg da godt se, at jeg ikke er et hak bedre selv! Jeg har faktisk nogle gange tænkt, at jeg f.eks. er blevet ”dummere” af at have fået en smartphone! Nu har jeg haft én i 4 og et halvt år, og jeg kunne ikke undvære den. Men før jeg fik den, havde jeg ikke behovet. Anede ikke, hvad jeg skulle bruge den til. Nu ”stjæler” den rigtig meget af min tid. Det er en anelse irriterende. Jeg siger også til mig selv, at NU skal jeg også blive bedre til at lægge den fra mig, og bruge min tid på noget mere fornuftigt. Men det er så let at blive fanget i ”fælden” igen. Det er skide vanedannende, det pis. Og fordummende.

Men. Helt ærligt… Jeg er også begyndt at følge med i Paradise Hotel. Det er jo på ingen måde intellektuelt berigende. Det er ren underholdning. Af værste skuffe, tilmed. Virkelig trash-tv, men alligevel ganske udmærket underholdning kl. 22 om aftenen, når man er for træt til at lave så meget andet fornuftigt, men samtidig synes det er for tidligt at gå i seng.

Men man kunne jo også læse i en bog?

Se noget mere Dr2. Og den slags.

Jeg er selv opvokset i et hjem med mange bøger. Der blev læst meget. Diskuteret meget. Om alt muligt. Hørt klassisk musik, Beatles, Jazz. Jeg føler, jeg har fået en god ”ballast” med hjemmefra ift. alt det. At jeg er blevet godt oplyst.

Så nogle gange tænker jeg, at jeg jo for filan  også gerne vil kunne give lidt af det samme videre til mine egne børn, engang. At de ikke bare kommer til at drukne i en fordummende kultur, præget af realitytv og de sociale medier, korte artikler – uden dybde, og ordentligt indhold. Hvor vi glemmer alt det andet. Og det har jeg jo ikke lyst til skal ske. 

Men det kræver jo, at jeg selv lige kommer lidt mere ind i kampen. Så det vil jeg virkelig forsøge, nu. I en verden, hvor Donald Trump er præsidentkandidat kan man virkelig tale om,  at der er mange mennesker, der nok godt kunne bruge at blive lidt klogere!

Hvor er vi egentlig på vej hen? Det er da skræmmende…

Hvad tænker I – bliver vi dummere?

David Hopkins har fire gode råd til os: read a fucking book, learn something, stop buying so much shit og protect the nerds.

Det har i hvert fald sat nogle tanker i gang hos mig, og inspireret mig til at forsøge at efterleve det noget mere – det der med at blive lidt mere klog.

Selvfølgelig kan man godt se Paradise Hotel. Man der skal også være lidt balance i tingene.

NOGET OM KROPPE

Jeg læste et interessant indlæg hos Tankeskrald. Det er altså "sjovt", det med kvinder og deres kroppe, for JA, man skal helst være lidt utilfreds og sidde og mukke over det sammen med veninderne, hvor man i fælles-mukkeriet også samtidig sørger for at fuldstændig modsige det mukken, éns veninder siger om deres egne kroppe. Det er da egentlig en skør tendens, vi kvinder har - tænk hvis mænd gjorde det samme i omklædningsrummet efter fodbold? ;) (nu kom jeg til at tænke på "Bildæk" sangen fra Drengene fra Angora, den er altså stadig sjov!)

Nogle gange ryger jeg da også selv i "mukkefælden" - men egentlig synes jeg sgu det er lidt kedeligt og trist, og jeg gider faktisk ikke. For egentlig er jeg ikke så utilfreds med min krop igen... Ok, lige for tiden synes jeg den er lidt nederen, men her post-sommerhusferie og en masse sukker og kulhydrater er min mave liiiidt som en spærreballon, og det er bare ikke så fedt at se gravid ud uden at faktisk være det. Og jaja, mine lår flader gerne ud over det hele når jeg sidder ned, og har i den tilstand mest af alt konsistens som ubagt gærdej - men jeg HAR faktisk en krop. Og den virker! Optur over det!! TÆNK hvis man hverken havde ben eller arme. Eller var lammet fra halsen og ned. Nej, det småbrokkeri over bløde lår er jo petitesser ved siden af. 

Jeg bliver jo aldrig et lille nips, til gengæld har jeg (håber jeg!) ganske fødedygtige hofter og en krop der generelt er ganske ok - også selvom den byder på både knopper på ben og overarme (har jeg bare altid haft), åresprænginger på benene siden puberteten og små hvide strækmærker på inderlårene, som piblede frem, da man pludselig fik travlt med at skyde i vejret. 

Jeg blev så glad, da jeg læste hvor meget gennemsnitsdansker-kvinden måler og vejer, for det er sådan cirka næsten præcis det samme som mig (eller, her efter ferien vejer nok liiiidt mere end gennemsnittet, haha! :D). Og så kan det vel ikke være helt skidt? Ofte vil man nødig være som gennemsnittet, for det er jævnt og kedeligt, men lige i dette tilfælde er det faktisk ganske okay. Selvom min krop er kilometervis fra "bikinibridge" og "thigh gap", så er den MIN krop og den er faktisk ikke helt værst! Synes jeg. Må jeg godt sige det?

I øvrigt synes jeg Miriam fra Miriams Blok skriver det ret godt her: "Der findes ikke et menneske, der tænker så meget på dit udseende, som du selv gør, og hvis du beslutter, at du er cool med det, så følger resten af verden trop".

Her er mig og min "beachbody" = min krop. På stranden. I vandet. Ahhh!!

ET TAL

I går var jeg til eksamen. Vi var til gruppeeksamen alle fem sammen omkring vores skraldeprojekt og opgave. Og vi fik saftsuseme 12 allesammen!! Det var så vildt! Jeg havde aldrig I MIT LIV troet at jeg skulle opleve at få 12! Det føles stadig så vildt at tænke på...
På ergoterapeutuddannelsen fik jeg "bare" 4 konstant (også til min bachelor), også selvom jeg syntes, jeg virkelig kæmpede mange gange. Men her på pædagoguddannelsen føler jeg en større interesse for det hele, og jeg kan mærke at jeg har det mere "under huden", hvis man kan sige det sådan. Jeg tror det betyder meget! Jeg er så glad for at jeg valgte at starte på pædagogseminariet, det har virkelig været det helt rigtige for mig!
Også selvom folk kan undre sig over at man gider at læse igen, at man ikke bare vil ud at tjene penge - for ja, jeg kunne jo bare gå ud at arbejde som ergoterapeut (det er helt skørt at tænke på!). For mig betyder det klart mest, at jeg er glad for det jeg laver. Penge er sekundært. Og jeg synes jo ikke, jeg mangler noget. Får masser af skønne oplevelser samtidig med at jeg er glad og tilfreds for dét, jeg har gang i. Det kan da ikke være meget bedre... :)

LIDT FLERE TANKER OM 2014

Ja, nu skal det hele jo ikke bare handle om nytår. Men jeg havde bare lige lyst til at skrive lidt her på bloggen. Så kan jeg finde det frem igen senere og læse det, minde mig selv mere om det.

Årsskifte får jo typisk én til at reflektere over ens liv. Det kan jeg egentlig ret godt lide. Og jeg har det godt, jeg er glad for mit liv og for hvor jeg er. Jeg havde nok ikke regnet med at jeg ville være hér, nu, for bare to år siden, men det er sådan det er endt, og det er ok. Jeg er glad! :)

2013 var så vildt et år og der skete så mange ting. Jeg aner ikke hvad der vil ske i 2014 - udover at Rasmus begynder job og at vi skal til et bryllup til sommer (som jeg glæder mig MEGET til). Ellers er der ingen planer og ikke noget at se frem til. Det er sådan lidt mærkeligt... og jeg får lyst til bestille en rejse et eller andet sted hen (hvis vi lige ser bort fra de to faktorer, det kræver: tid og penge! ;))

Men så tænker jeg også - sidste år på denne tid havde jeg heller ingen anelse om at jeg ville ende med at flytte til København, og at vi ved årets udgang ville have været både i Hamborg, Oslo og Barcelona.
Sådan et år bringer jo altid en masse med sig, man ikke kan gisne om på forhånd. Og det er jo også dét, der er så spændende! Jeg er spændt på hvad 2014 vil bringe af oplevelser. Jeg synes generelt Rasmus og jeg er gode til at opleve og nyde livet. Og det er jo bare skønt :)

Som sagt har jeg inge deciderede nytårsforsætter. Jeg vil gerne i gang med madplanerne igen og lave sund mad. Og så vil jeg rigtig gerne ind i en god vane med at træne. Det har jeg været før, men det er efterhånden et par år siden. Men jeg har gjort det før, så jeg kan også igen! Rasmus og jeg må bare støtte hinanden i det.

Derudover vil jeg gerne blive bedre til at spare op. Det gik faktisk ret godt i 2013, men en flytning til København og en rejse til Barcelona koster jo også. Men jeg vil netop gerne have penge til gode oplevelser, så jeg vil prøve at se om jeg kan spare op. Det er ikke nemt med en SU og et studiejob (som jeg faktisk ikke helt ved endnu hvad status er med her i det nye år, altså det job). Jeg kunne også tage vikartimer i institutioner - men igen, jeg går jo også i skole. Jeg studerer. Og jeg vil så gerne klare denne uddannelse godt! Så jeg føler heller ikke, jeg altid har tid til så meget arbejde udover studiet - også når mit studiejob faktisk omhandler at fordybe sig godt i lektierne (jeg hjælper en medstuderende :)) - det kræver jo også tid.
Så selvom det uden tvivl kunne være rart med ekstra penge er det også bare begrænset hvad der kan lade sig gøre, når man også går i skole og har lektier for.
Jeg ved godt der er dem der, der formår at have to fuldtidsjobs OG et fuldtidsstudie, men sådan en person er jeg ikke. Og jeg hader at gøre ting halvt. Så vil jeg nok hellere være lidt fattig og vide at jeg trods alt gør hvad jeg kan for at klare mig godt i skolen - det er jo trods alt dét der er min fremtid og det vigtigste!

Nå, sikke jeg skriver og skriver :) Det jeg ville sige var bare, at jeg vil prøve at tænke over hvad jeg bruger mine penge på og så se om jeg kan lægge lidt til side. Det kunne jo være fedt hvis det kunne hjælpe ift. at vi kunne komme ud at rejse, for det er noget, jeg drømmer meget om.

En anden ting vi snakker om, er at vi skal se mindre tv. Og kun se de programmer, vi virkelig gerne vil se eller følger med i. I stedet vil vi hellere læse bøger og gå ture. Nu må vi se om det kan lykkes, men jeg vil egentlig gerne bare bruge min tid mere "fornuftigt" :)

Og så vil jeg gerne se mine veninder mere i 2014 - det kræver dog, at de ønsker lidt det samme jo, haha! ;)

Hvad har I af tanker og planer og ønsker for 2014? Synes det er så spændende at høre om :)

Her er lige et billede, jeg tog i morges. Det jo faktisk en meget køn tur, jeg går hver morgen på arbejde. Især når man kigger op og det for alvor går op for én at bygningerne har de fineste farver :)

CHANGES

Jeg har gået og puttet lidt med noget. Hintet lidt hist og pist, måske. Mange ved det allerede. Men i dag kom det endegyldige, der nu gør, at jeg godt tør dele det for alvor out in the open :)
Jeg er kommet ind på pædagogseminariet med start i september! Endda min 1. prioritet mht. seminarie. Jeg er SÅ glad!!

Jo, det er lidt vildt at tage to uddannelser i rap, men når jeg nu ved at det er dét her jeg vil, så er det jo bare med at få det gjort.

Ergoterapeutuddannelsen er ikke spildt. Dén uddannelse har givet mig en masse erfaringer - ikke mindst personlige erfaringer, der har styrket min person og gjort mig mere målrettet blandt andet. Rent fagligt kan ergoterapi og pædagogik også sagtens forenes. Jeg ser det faktisk som en stor fordel at jeg også har den uddannelse!

Ville jeg gerne have haft den åbenbaring som 20-årig? Tjoh. Så kunne man have været hurtigere færdig selvfølgelig. Men jeg har jo stadig mange gode år foran mig :) Og jeg er ikke i tvivl om, at alt det jeg har været igennem, det har gjort at jeg bliver en bedre pædagog i sidste ende.

Så jeg er nødt til at gøre det her. Fordi det er det, jeg brænder for. Det kan jeg mærke. Og så ville det være helt ufatteligt ubærligt ikke at følge den gnist. Jeg græd af glæde og rystede da jeg kl. 02 i nat læste, at jeg var blevet optaget. Det husker jeg faktisk ikke, at jeg gjorde med ergoterapeut.... Der var det mere sådan "nå, det lyder da ok spændende, men jeg ved ikke rigtigt hvad det er og hvad det går ud på, men vi prøver". Jeg fik det skidt når folk brugte ordet "drømmeuddannelse" for jeg følte ikke at det var min DRØMMEuddannelse. Og så fik jeg dårlig samvittighed. Og en masse tanker... SKAL det være en drømmeuddannelse? Eller skal man nøjes? Eller er det i det hele taget for meget at forlange, at en uddannelse skal være drømmen. For hvad hvis man bare ikke har en drømmeuddannelse?

I mange år gik jeg altså på ergoterapeutuddannelsen, og følte ikke rigtigt for det. Men tænkte at måske skulle det bare være sådan. Det er jo også meget normalt at man ikke er totalt lykkelig for sit studie altid... Men jeg var sgu aldrig sådan rigtig glad for den uddannelse. At droppe ud overvejede jeg et par gange. Men droppe ud til hvad? Det vidste jeg ikke rigtigt. Det er jo også lidt af et nederlag at droppe ud. Føler man alle andre synes.

Så et halvt år inden jeg blev færdig råbte jeg vagt i gevær, tog orlov på et år, fik det skønneste job i den dejligste vuggestue, med søde kolleger og fantastiske børn. Lige dér kunne jeg mærke, at dette her ville jeg faktisk ikke have noget i mod at lave resten af mit liv. Og så var det, at jeg bestemte mig for at jeg ville læse videre til pædagog, når jeg havde taget ergoterapeutuddannelsen færdig. Fordi det er for dumt at droppe en uddannelse, man reelt kun mangler bachelordelen af - så jeg tog den færdig.

Og så blev det pædagog. Og det har det jo altid været. Jeg har igennem mange år læst om småbørn og småbørnsudvikling fordi jeg fandt det spændende. Hver gang der har været noget i tv måtte jeg straks se det. Jeg tror faktisk, jeg har haft den interesse fra da jeg var teenager. Pudsigt, måske, men faktisk sådan det er. Da jeg i sin tid søgte ind på ergoterapeutuddannelsen var jeg faktisk meget i tvivl om, om det skulle være ergo eller pædagog. Jeg besøgte begge uddannelser - og søgte ind på begge, men i sidste ende blev det altså ergo, jeg valgte at begynde på. Dengang.

Men nu bliver det pædagog. Og det føles helt rigtigt i maven. Jeg er glad! Man skal følge sit hjerte. Og det kan være så svært at finde ud af hvad hjertet siger og hvad man brænder for. Jeg kender det. Gik i mange år og tænkte "måske kommer jeg bare aldrig til at brænde for noget, måske skal jeg bare nøjes". Men jeg kan kun opfordre til, at hvis man føler man brænder for noget, så skal man virkelig gå den vej. Man skal ikke gå på kompromis med sin lykke! YOLO!!

LIDT OM AT HA' FØDSELSDAG OG VÆRE HVOR MAN ER

Fødselsdag. Ét år ældre. Men det har jeg det faktisk ok med. Jeg er så glad for hvor jeg er i livet lige nu. Jeg bor i den dejligste lejlighed i den skønneste by med den skønneste kæreste. Jeg har gode veninder og en fantastisk familie.

Havde jeg troet som 20 årig at det på nuværende tidspunkt ville se anderledes ud? Ja, det havde jeg nok. Jeg havde nok troet at jeg var godt i gang med mit arbejdsliv. Måske tæt på at få børn. En kæmpe flok af venner. Osv. Og sådan er det ikke. Men jeg er lykkelig alligevel. Jeg har få, men tætte venner, som er der for mig altid. Jeg har gennemført en uddannelse, men det betyder ikke at jeg dér hvor jeg skal være endnu rent fagligt - men jeg ved hvad jeg skal og hvad jeg vil og det er jo vigtigst. At det ville tage mig så mange år at nå til dén afklaring havde jeg ikke set komme. Set i retrospektiv ville det da have været fedt at have fået den åbenbaring som 20 årig i stedet, men jeg ved også, at alle de år og alle de erfaringer jeg har fået, gør at jeg bliver meget mere kompetent og målrettet indenfor det. Så måske er det for det bedste, alligevel? Alt arter sig. Jeg troede måske jeg ville være meget mere voksen på dette tidspunkt. Men jeg tror næppe man når til det punkt, hvor man virkelig føler sig voksen, selvom man faktisk er det og faktisk har været det i mange år, rent juridisk. Jeg kan stadig blive meget usikker og have brug for hjælp til at træffe store beslutninger. Måske går det aldrig væk. På nogle punkter føler jeg mig stadig meget ung - på andre punkter kan jeg godt mærke, at jeg trods alt er blevet ældre og mere selvstændig. Så lidt er der da sket.

Jeg har det fint med at fylde år. Jeg kan godt lide at være der, hvor jeg er nu. Jeg hviler mere i mig selv. Jeg har de seneste par år fundet ud af (nej, et eller andet sted har jeg jo vidst det altid, men har endelig fået sat de rigtige ord og beskrivelser på) - at jeg er introvert. En egenskab, der har givet mig mange frustrationer i min tidlige ungdom, men som jeg her i mit voksenliv (gulp, for et ord "voksenliv") har vendt til en force frem for noget negativt. Jeg er ikke genert, stille, asocial eller kedelig (som folk måske umiddelbart kan dømme én til) - jeg tænker blot mere over tingene, siger kun noget når jeg har noget at sige og jeg har en stor ro og tålmodighed. Det kan selvfølgelig være frustrerende, når folk dømmer én ("Du er jo anderledes i virkeligheden end på Facebook") - men jeg trøster mig ved, at så må det være fordi de ikke kender mig godt nok. For det er ikke en facade, jeg stiller op, det er mig. De har bare ikke brugt tid nok til at finde ud af det. Og det er nok også derfor, jeg ikke har en kæmpe venneflok. For måske kræver jeg lidt mere tid end så mange andre at komme ind på livet af. De folk, der så tager sig den tid, dem ved jeg også jeg kan regne 100 procent med, og at de er der for livet.

Men nu har jeg altså fødselsdag. Et år ældre, klogere, visere - måske... Jeg er spændt på hvad dette år har i vente til mig :)

GRØN

Det er virkelig længe siden, at jeg havde dette kluns på, men her er nogle billeder af det. Er temmelig begejstret for de mørkegrønne bukser!

Ellers er der ikke så meget nyt at berette... Jeg synes tiden går og går og jeg ved virkelig ikke hvad den går med. Jeg kommer ikke videre, og jeg har stadig ikke noget job. Utallige ansøgninger sendt af sted, og nada sker der. Så jeg begynder efterhånden at tvivle på, at det jeg først havde håbet på, kan lade sig gøre. Så hvad jeg så gør - dét ved jeg ikke heeelt endnu... Men lige nu er jeg nok bare lidt..sur.. Jeg er træt af ikke at lave noget, jeg er træt af at jeg så super gerne VIL lave noget, men at man ikke kan sparke sig frem fordi der lige er 499 andre mennesker i vejen, som OGSÅ søger alle de jobs, man selv søger... Det er faktisk utroligt stressende ikke at lave noget, når man så gerne VIL. Altså selvfølgelig laver jeg noget. Jeg læser mange bøger, jeg hjælper min kæreste med specialet (transskribering af interviews) og jeg får tiden til at gå på en ok meningsfuld måde. Alligevel føler jeg bare ikke at jeg opnår noget, at jeg bruger mig selv, at der SKER noget, at det rykker noget... Jeg er frivillig en gang om ugen, og dét betyder virkelig meget for mig! Men ellers.. bum bum, så er jeg godt nok ved at være træt af hele situationen! Er ikke i tvivl om at det er det rigtige valg, jeg har truffet med at tage en pause fra studiet, men havde da ligesom håbet jeg ville kunne få et spændende job også? Er også super træt af at det ene skal afhænge af det andet, som afhænger af det tredje.. og at jeg ikke ved om nogle af de ting, jeg måske går og overvejer og drømmer om måske kan lade sig gøre... 

Bare man dog vandt i det der lotto, man ikke spiler! Det ville da give en ende på mine problemer!

Undskylder for alt min orddiarré, jeg ved heller ikke hvor meget mening, det giver, men det var meget rart at komme ud med :)

AT VÆRE INDADVENDT I EN UDADVENDT VERDEN...

Jeg har tænkt lidt på, om jeg nu skulle udgive dette indlæg. For egentlig er det jo ret personligt... Og så igen, det er jo bare sådan, jeg er. Indeni og udadtil, det er jo ingen hemmelighed. Folk, der kender mig, ved det jo godt, og folk, der ikke kender mig, må gerne vide det. Det er ingen hemmelighed, og det er ingen skam. Det MÅ nemlig ikke være en skam! Det er så vigtigt at belyse, at vi alle er forskellige, her i verden. Og i en verden fyldt med udadvendte mennesker, bliver de indadvendte let oversete. Og føler sig forkerte. Og sådan må det ikke være!
Og netop derfor vil jeg også udgive dette indlæg. Også lidt inspireret af Sofie, der forleden skrev om at være et særligt sensitivt menneske. Virkelig fedt - og vigtigt -  at hun skrev om det!

Dette bliver et utroligt langt indlæg. Så er I advaret... :)

Jeg er ved at læse bogen ”Fordelen ved at være indadvendt”. En bog, der hjælper mig til en accept og forståelse af hvorfor jeg er, som jeg er. 75 % af alle mennesker er udadvendte. Så de fylder naturligvis meget, og som indadvendt er man derfor ”som en fisk ude af vandet”.

Jeg kan godt have det lidt svært med det med at man.. ja, læser bøger om hvordan man er og den slags, det kan blive… ja nærmest helt religiøst og som en diagnose, man skal have…

Men for mig har det at læse i bogen hjulpet til en accept og forståelse af hvorfor jeg er, som jeg er. Den hjælper til at se fordelene ved at være, som jeg er.
Og det er faktisk en stor hjælp – og ikke mindst, forløsning. 


I bogen er der denne liste, hvor jeg kan svare "ja" til det hele: 
- Jeg indøver somme tider ting, før jeg taler, og skriver lejlighedsvis noter til mig selv
- Jeg er tilbøjelig til at bemærke detaljer, som mange mennesker ikke ser
- Hvis to mennesker lige har skændtes, fornemmer jeg spændingen i luften
- Hvis jeg siger, at jeg vil gøre noget, gør jeg det næsten altid
- Jeg kan blive fraværende, hvis der foregår for meget.
- Jeg skaber varige forhold til andre
- Jeg kan ikke lide at afbryde andre, jeg kan ikke lide at blive afbrudt
- Når jeg modtager mange informationer, tager det mig et stykke tid at få orden på dem.
- Jeg er kreativ og/eller fantasifuld
- Jeg føler mig drænet efter socialt samvær, selv når jeg nyder det
- Sommetider bliver jeg tom i hovedet, når jeg uventet bliver bedt om at tale
- Jeg føler det som om jeg ikke kan vise andre mennesker mit arbejde eller mine tanker, før de er fuldt formulerede
- Jeg føler mig ængstelig, hvis jeg har en deadline eller er undre pres for at afslutte et projekt
- Jeg kan lide at iagttage en aktivitet i et stykke tid, inden jeg beslutter mig for at deltage i den
- Jeg føler mig ofte ilde til mode i nye omgivelser

Gennem mit liv har det ofte irriteret mig, at jeg ikke er som ”alle andre” og jeg har virkelig ønsket at være mere udadvendt, og været utrolig ulykkelig over at det bare ikke er så ligetil.

At være indadvendt er jo en stor del af ens personlighed. Det kan ikke som sådan ændres. Men man kan lære at acceptere og leve med det på bedst mulig vis. At se fordelene i det!

Problemet er nemlig også, at det altid skal gøres til en dårlig ting at være indadvendt.  Det ”at være stille” får oftest følgeskab af kedelige prædikater som kedelig, asocial, genert m.m. Og det synes jeg ikke, jeg er.

Jeg elsker at være social! Jeg nyder det virkelig! Jeg elsker at være sammen med andre mennesker, og mine venner betyder alt for mig - jeg nyder virkelig at bruge tid med dem. Jeg elsker at opleve og at rejse  - men har også brug for tid til at fordøje indtrykkene.

Jeg elsker fester!! Men hvor jeg ikke er hende, der er centrum af gruppen og snakker med alle på én gang (med mindre festen altså er alle mine få gode venner på ét sted) – så er jeg mere hende, der sidder og lytter, betragter, observerer, smiler, griner og byder lidt ind indimellem. Men jeg hygger mig skide meget! (og når jeg så har fået lidt alkohol, så mister jeg lidt af mine indadvendte karaktertræk! ;))

Gruppesnakke kan jeg godt indgå i. Men det er aldrig mig, der starter dem, og jeg er bedst til det andet.

Oftest er jeg også den, der går først hjem. Fordi jeg simpelthen bliver træt og får nok af alle de mennesker og al den larm, og gerne bare vil hjem og være mig selv. Jeg får nok hurtigere "nok" end så mange andre mennesker.. 

Indadvendte mennesker får nemlig energi ved at være sig selv, og vende sig indad. Udadvendte mennesker får energi ved at være ude blandt andre mennesker og bruge sig selv.

Og det giver bare så god mening for mig!!

Det gør, at jeg nu IKKE behøver at sidde med dårlig samvittighed, og føle mig som en taber, når en pige fra studiet beretter, at hun altså har 3 studiejobs og ikke kan forstå at andre ikke også kan det (!).

Well, det kan JEG i hvert fald ikke… Når jeg kommer hjem fra en dag på studiet, så er jeg så ”fyldt op” at jeg brug for at trække mig, og være alene for at få energi. Hvis jeg oveni studiet også skulle mestre tre jobs – og altså have energi til det hele – ville jeg ikke kunne hænge sammen…

Jeg har ikke haft noget studiejob under mit studie, blandt andet fordi studiet har fyldt meget og krævet meget energi til tider… (og man føler sig jo bare som en idiot, når man siger dette, når ”alle andre” tydeligvis formår at mestre studie, flere jobs og privatliv uden problemer!) – men jeg ville nu gerne have et studiejob, det har bare ikke lykkedes mig at finde et (jeg vil også gerne have at det har bare lidt relevans til mit studie, trods alt…)

Men de udadvendte – de får jo energi af at være ude og bruge sig selv! Så det giver god mening at de formår at mestre det hele!

Jeg er så ked af at det fra omverdenens side skal gøres til noget forkert og dårligt at man er indadvendt.

Jeg har haft en vejleder i en praktik, der mente at jeg da bestemt ikke kunne arbejde med mennesker, når jeg var så stille!

Hun var jo helt galt på den. Det kan jeg se nu. I situationen blev jeg helt paf, da jeg kom hjem blev jeg ked af det – og vred, og dagen efter sagde jeg til hende, at hun var gået over min grænse. Men det blev bare ”fejet væk”.

Jeg prøver nu at se fordelene ved at være indadvendt. Jeg er et roligt menneske – og dem er der jo også behov for! Jeg er god til at lytte, jeg er tålmodig. Jeg er refleksiv og analyserende, jeg tager tingene ind, og jeg tænker altid før jeg taler.

Jeg er ikke specielt god til gruppearbejde. Det er en bet, når man på dette studie forventes at deltage i utrolig meget gruppearbejde. Og sørme om ikke også bacheloren skal skrives i grupper!

Jeg er utrolig dårlig til det der med at sidde og formulere sætninger i fællesskab med andre. Det har jeg virkelig svært ved! Og man føler sig utrolig dum… (men det er jeg jo ikke ;))– jeg bliver bare helt tom i hovedet i sådanne situationer. Virkelig. Tom. Jeg vil utrolig gerne sige noget – gerne noget klogt jo, men jeg kan bare ikke. Det føles bare helt tomt.

Og sådan er det ofte i pressede situationer, hvor det forventes at jeg siger noget, og bidrager. Jeg bliver tom. Det kan få folk til at tro, at jeg ikke har noget at bidrage med. Men det har jeg. Jeg tager bare lidt mere tid om det..

Man bliver ofte misforstået som indadvendt. Og det er naturligvis frustrerende. Selvom jeg godt ved, at jeg er stille – så er jeg jo også så meget andet end det, synes jeg. Og det ville jeg bare ønske at folk kunne se indimellem.

Jeg elsker fordybelse, og jeg har få, men nære venner. Et typisk træk hos indadvendte. Og det, at jeg elsker fordybelse gør også, at jeg arbejde bedre alene frem for i en gruppe. Men jeg kan godt lide at sparre med de andre! :-)

Jeg dagdrømmer meget, og tænker. Meget. 

Selv synes jeg, for at være helt ærlig, at jeg er en meget empatisk person, med et stort hjerte og med humor. Jeg elsker at lave sjov og ballade, hygge mig med veninderne og at komme ud at opleve en masse! :) - jeg er bestemt ikke kedelig! Og jeg er egentlig heller ikke genert!
Men ofte ser folk ikke forbi "den stille pige". Det er ærgerligt og frustrerende, men jeg tænker, at det må så være deres tab.... Ikke for at være snobbet, men det hjælper bare lidt at tænke sådan :)
Oplever indimellem personer, der mener at der ikke er kongruens mellem hvad jeg skriver på facebook og bloggen og hvordan, jeg er i virkeligheden. Men det er fordi, de ikke kender mig godt nok så :)
Jeg vil gerne være med til at ændre opfattelsen af hvordan en typisk indadvendt er. For ja, jeg er glad, farvestrålende, positiv og siger ikke nej til en fest. Men jeg er også indadvendt. Og det kan godt kombineres. At være indadvendt er ikke lig med at være en stille, grå mus, der ikke kan lide andre mennesker! :)
Vi opfatter bare tingene lidt anderledes. Vi har andre måder, vi får energi på. Vi går i dybden, fremfor i bredden.

Jeg fandt dette på nettet, som jeg synes er super godt, og meget rigtigt:

Myth #1 – Introverts don’t like to talk.
This is not true. Introverts just don’t talk unless they have something to say. They hate small talk. Get an introvert talking about something they are interested in, and they won’t shut up for days.


Myth #2 – Introverts are shy.
Shyness has nothing to do with being an Introvert. Introverts are not necessarily afraid of people. What they need is a reason to interact. They don’t interact for the sake of interacting. If you want to talk to an Introvert, just start talking. Don’t worry about being polite.

Myth #3 – Introverts are rude.
Introverts often don’t see a reason for beating around the bush with social pleasantries. They want everyone to just be real and honest. Unfortunately, this is not acceptable in most settings, so Introverts can feel a lot of pressure to fit in, which they find exhausting.

Myth #4 – Introverts don’t like people.
On the contrary, Introverts intensely value the few friends they have. They can count their close friends on one hand. If you are lucky enough for an introvert to consider you a friend, you probably have a loyal ally for life. Once you have earned their respect as being a person of substance, you’re in.

Myth #5 – Introverts don’t like to go out in public.
Nonsense. Introverts just don’t like to go out in public FOR AS LONG. They also like to avoid the complications that are involved in public activities. They take in data and experiences very quickly, and as a result, don’t need to be there for long to “get it.” They’re ready to go home, recharge, and process it all. In fact, recharging is absolutely crucial for Introverts.

Myth #6 – Introverts always want to be alone.
Introverts are perfectly comfortable with their own thoughts. They think a lot. They daydream. They like to have problems to work on, puzzles to solve. But they can also get incredibly lonely if they don’t have anyone to share their discoveries with. They crave an authentic and sincere connection with ONE PERSON at a time.

Myth #7 – Introverts are weird.
Introverts are often individualists. They don’t follow the crowd. They’d prefer to be valued for their novel ways of living. They think for themselves and because of that, they often challenge the norm. They don’t make most decisions based on what is popular or trendy.

Myth #8 – Introverts are aloof nerds.
Introverts are people who primarily look inward, paying close attention to their thoughts and emotions. It’s not that they are incapable of paying attention to what is going on around them, it’s just that their inner world is much more stimulating and rewarding to them.

TANKER

Det er sjældent, jeg skriver mine personlige tanker ned på bloggen. Som de fleste andre, der blogger, vil jeg jo helst kun skrive om successer. Om de gode dage, og ikke om de dårlige. Men sådan er det jo ikke altid bare her i livet, og det er også godt at kunne være ærlig.
Så efter lidt overvejelser vil jeg nu skrive dette indlæg. Det er rart at kunne lufte sine tanker lidt. Og fortælle lidt om, hvad der sker i mit liv. Det var måske en lidt dramatisk indledning, men det er ganske udramatisk, og ingen er syge og jeg har det godt. Jeg har bare ikke noget job fra 1. februar. "Jamen er du ikke igang med at læse?" - Jo, det er jeg, og det fortsætter jeg også med. Jeg tager bare et halvt års pause/orlov fra studiet fra 1. februar. Ikke fordi jeg er syg, ikke fordi jeg er gravid...

Jeg er rigtig glad for at læse, og er ikke skoletræt. Men jeg kunne bare godt tænke mig et halvt år, hvor jeg prøvede lidt andet. Fik nogle flere erfaringer. Udfordrede mig selv. Lavede noget studierelevant. Jeg har ikke den store erfaring med arbejdsmarkedet, og har faktisk heller ikke haft noget studiejob i al den tid, jeg har læst. Jeg har søgt lidt forskelligt, men ikke haft held til at finde noget. Samtidig ved jeg også at det kan være en kæmpe udfordring at få studiejob til at gå op med praktikker - især hvis man er i praktik i Viborg (hvilket jeg jo har været..). Og nogle gange har jeg bare haft brug for at have fokus på studiet, som ikke altid har været en dans på roser eller lige ud af landevejen. Til tider har jeg været meget i tvivl om, om det var det rigtige studievalg, jeg havde truffet. Det er jeg ikke længere. Jeg føler, jeg har fundet min rette hylde og mit fokus indenfor faget. Om jeg så kan få jobs indenfor det, det er tvivlsomt... I det hele taget er det mangelfuldt med jobs.

Men jeg vil gerne være børneergoterapeut. Det har egentlig altid været mit ønske at arbejde med børn, og derfor vil jeg netop gerne, i det halve år jeg ikke skal studere nu, have et arbejde, hvor jeg har med børn at gøre.
Jeg har søgt noget nær 30 pædagogmedhjælperstillinger. Jeg har været til to samtaler - hvilket er flot, "disse tider" taget i betragtning, og at der er mange om buddet. Men når der ikke er kommet nogle jobs til mig ud af det, så er det knap så fedt... Det er utrolig skuffende og hårdt for selvtilliden at blive valgt fra efter en jobsamtale. Især hvis man virkelig havde regnet med at få jobbet, man følte at man "klikkede" med dem, man var til samtale hos osv., og man 100 procent kunne se sig selv i jobbet og på stedet. Så er det en kæmpe skuffelse, og man bliver slået lidt ud af kurs... Og når man så får at vide "at de godt kunne høre at man kunne en masse og at man brændte for det, men at man ikke viste det nok " - ja så virker det helt håbløst, og ikke mindst frustrerende! For jeg brænder virkelig for at komme til at arbejde med børn, det skal der ikke være tvivl om, og jeg ved at jeg ville elske at være en daginstitution. Ligesom jeg også var meget i tvivl om i sin tid, om det var pædagog eller ergoterapeut, jeg skulle læse til.

Jeg har søgt og søgt siden starten af december, og det har været hårdt og energikrævende, også at skulle have det til at gå op med at jeg også var i praktik med opgaver og eksamen lige om hjørnet.
Nu nærmer 1. februar sig med hastige skridt, og jeg har stadig ikke noget job fra 1. februar...
Der er stadig stillinger, jeg kan søge, og jeg vil prøve lidt forskelligt af, i håbet om at kunne få et job!. Men selvfølgelig er det svært at bevare håbet og troen som tiden går, og man ikke hører fra alle de stillinger, man har søgt. Det er hårde tider at søge jobs i, også selv om man synes at man er mere end rigeligt kvalificeret til at varetage et ufaglært pædagogmedhjælperjob. Men jeg ved jo heller ikke hvem jeg kæmper i mod...

Men det var lidt om, hvad der rører sig i mit liv p.t. En lidt lang smøre blev det til. Og nu, tilbage til det virkelige liv, og en eksamensopgave, der skal være helt færdigskrevet inden i morgen midnat

Tanker om at blogge..

Jeg elsker at blogge, jeg synes det er super hyggeligt både selv at skrive og at læse andres blogs. Jeg har pt 51 blogs tilføjet på "bloglovin" (altså blogs, jeg læser nogenlunde fast...).
Nogen gange tænker jeg, at det kunne være fedt at få mere ud af at blogge - mere respons osv. Jeg er jo rimelig "lukket" med min blog som det er pt. Og jeg ved nogenlunde hvem der følger med. Men det kunne også være lidt hyggeligt med nye læsere, flere kommentarer osv. Dog ville jeg også have det mærkeligt med at folk, jeg slet ikke kender læser med om hvad jeg går og laver osv, osv.. Selvfølgelig ville jeg tænke over, hvad jeg skrev - ligesom jeg også gør det nu!

Jeg synes det er svært - og jeg fortsætter nok bare som jeg plejer.. Denne såkaldte "blogverden" er bare ret hyggelig, og det kunne være lækkert med flere kommentarer når nu man bruger så meget tid på sin blog (og nej, dette skal ikke forstås som at jeg er ked af jeg ikke får specielt mange kommentarer - det er jo som sådan selvvalgt i det at jeg ikke er særlig meget "ude" med min blog..)
Jeg læser som sagt med hos ret mange blogs, og kommenterer også ofte, men da min bloggerprofil er lukket kan de jo så ikke se min blog - hvilket jeg så overvejer at lave om (?!).
Kunne bare være hyggeligt også at få kommentarer hér fra de personer, man følger fast.
Men som sagt, jeg ved det ikke. Kan egentlig godt lide bare at være nogenlunde ukendt og have lidt en idé om hvem der læser med. Samtidig gad jeg godt have flere læsere, for det er jo rart at vide at der er nogen derude, der rent faktisk følger med! Så de få, men trofaste læsere jeg har betyder meget :)

Men selvom jeg elsker at blogge og at læse blogs, så har jeg det også sådan, at jeg synes blogging er et utroligt selviscenesættende medie. Nok også derfor, jeg ikke ligefrem har brølet specielt højt med at jeg har en blog.. ("se mig, jeg synes jeg er interessant, læs om mig allesammen" hmm)
MEN jeg blogger jo også for min egen skyld. Og det er rart nok at jeg kan gøre hvad jeg vil med min blog, på den måde..

Nå, sikke en masse jeg fik skrevet om ingenting! :)

Søndag aftens tanker

Hvorfor er det at tiden i weekenderne går hurtigere end tid i hverdage? Er vi ikke enige om at der er 24 timer i et døgn uanset om hverdag eller weekend?
Nå, men nu er weekend nærmest ovre. Er faktisk ovre - om en time..
Kan så til gengæld glæde mig til at sidde i varm bus og derefter tog. Firefuckingtimerogniogtredieveminutter. Jamen det' bare great! Gud-ske-tak-og-lov-for-stillezone! Havde ikke overlevet turen i "familiezonen".

Glæder mig til gengæld reelt meget til gensyn med kæreste. Håber rimelig meget at han har fået bad og osv. Magter bare ikke flere dages gammel svedlugt som skal overdøve romantisk gensyn efter 1 uges adskillelse. Oh well, er bare glad for at se ham - uanset lugt og status på skægvækst.
(men lidt pigesippet er man vel altid..)

Har haft rigtig hyggelig weekend her i det vestjyske.
Har forspist mig i jordbær hele to gange. Har læst, sovet, læst, sovet lidt mere (det er jo så vaaaaarmt! falder i søvn hele tiden)

Har været til super hyggelig grillaften hos naboen. Spiste: grillede pil-selv-rejer, grillet fisk, grillet lammebøf, kartoffelsalat (ala undertegnede) og lækker salat. OG jordbærtærte. M-Æ-T!!
Sad der fra kl. 18 og nærmest indtil midnat. Mens regnen dryppede på halvtaget. Hyggeligt.
Og fik besøg af nabokatten Georg. Eneste kat i nabolaget, der rent faktisk gider at snakke. Alle de andre katte spiller bare herresnobbede og kostbare.
Har også leget med katten Georg idag. Hvilket resulterede i klo jaget direkte ind i tommeltot. Var lidt min egen skyld. Men gjorde skisme da ondt. Har haft øm tommeltot stort set resten af dagen. Sammen med alle mine blå mærker på ben og lår (hvad sker der for alle de skarpe kanter der er i mine forældres hus? Burde børnesikres. Også selvom "nogen" snart fylder 24.. og stadig ikke har kontrol over egen motorik..aheem..)

Men glæder mig til Sjælland og KBH (fra i morgen til på lørdag). Vi køber sådan et 72 timers kort og føjter så rundt i indre by og omegn tirsdag - torsdag. Og tager til Malmö fredag. Det er sådan umiddelbart det, jeg regner med. (Har ikke konfereret med Roskilde-ramt kæreste endnu. Men det kan jo ikke rigtig hænge sammen på andre måder, vel?!)

Vil gerne se (og ikke nødvendigvis i en prioriteret rækkefølge, og intet er i øvrigt et krav men blot de ting jeg muligvis godt kunne tænke mig at se - mangler som sagt stadig at konferere med kæreste):
- Dansk Jødisk Museum
- Frederik d. 8.'s palæ/Kronprinsparrets hjem (den står jeg altså rimelig meget fast på. Er ligesom eneste mulighed man nogensinde har for at se det. Og jeg er altså nysgerrig.. Kø er desuden ikke så slem, hvis man kommer tidligt)
- H.C. Andersen Eventyrhuset (ja, så barnlig er jeg.. Blev fanget af beskrivelsen: Se og lyt til H.C. Andersens mange eventyr i farverige tableauer med spændende lyd- og lyseffekter!)
- Rosenborg slot (Er det ikke der kronjuvelerne ligger? Lidt prinsesse er man vel altid..)
- Rundetaarn (hurtigt overstået. Men vil have kys i tårn mens vi kigger ud over KBH. Ku lissom bare være ret romantisk)
- Tivoli (bliver bare en gåtur gennem tivoli. Eventuelt en aften(?!). Skal ikke prøve nogen af de der helvedesmaskiner. No thanks..)
- Zoologisk Have (altid hyggeligt at kigge på dyr)
- Danmarks Akvarium (same same)
- Arbejdermuseet (skulle være spændende... efter sigende)

Desuden vil jeg gerne:
- Kigge i udvalgte butikker
- Gå tur ved vandet og Kastellet - se Gefionspringvandet (gerne in action, tak..)
- Tage på Kanalrundfart
- Se anderledes steder/butikker/spisesteder (så kom gerne med forslag)

Har også undersøgt lidt om Malmø. Vil gerne:
- Gå tur i Slotsparken/Kungsparken
- Se Malmöhus slott - udefra er fint nok. (ligger i ovenstående park, så to fluer med et smæk)
- Besøge udvalgte butikker
- Se Lilla Torg (ser skidehyggeligt ud på billeder)
- Gå tur gennem Gamla Stan
- EVENTUELT se "Turning Torso" bygning. Men ser ud til at ligge langt væk på kort. Og ligner lidt bygning vi så i Prag (lidt samme princip..) Så ved ik om jeg gider..

NÅ. Det blev et langt indlæg. Vil faktisk til at i bad. Og pakke i kuffert. Og SÅ i seng. Skal jo med et tog kl. 8.40 i morgen. Lyder pludselig meget tidligt selvom man var vant til at stå op 5.20 hver dag i 8 uger (på nær weekender)

Nat - nat.

Fokusér på det positive!

Jeg har lige brug for at skrive det ned, så jeg kan gå tilbage og se på det når jeg bliver for stresset eller trist.

Jeg er slem til at gå og frygte for flyvetur og eksamen..og en masse andet.. Men der er jo også mange ting, at glæde sig over.

- Flyveturen bliver hyggelig. Vi skal hygge os med blade og slik og snakke om alt muligt. Og jeg tager en pille inden, som dulmer nerverne.
- Vi skal til SPANIEN. Det bliver over 20 grader og rigtig lækkert, og en spændende oplevelse
- Jeg skal i praktik, og det bliver faktisk spændende at få et samarbejde med en rigtig klient
- Rasmus har snart fødselsdag. Så skal han forkæles, og vi skal rigtig hygge os! Og i weekenden efter hans fødselsdag skal vi rigtig hygge os sammen, og få nogle gode oplevelser :)
- Jeg skal til eksamen i kendt stof, som jeg selv har skrevet. Jeg skal desuden til eksamen hos en lærer, som vil mig det bedste.
- Når jeg er færdig med eksamen skal jeg til stor Halloween fest
- Og så skal jeg hjem til Holstebro og forkæles, og det bliver skønt :)

Så, en hel masse at glædes over, men også at være SPÆNDT på - og lidt nervøs må man også gerne være, så længe det ikke får overtaget!

Min økonomiske situation kan man dog ikke se positivt på - no matter what!! :)