Jeg forsømmer bloggen lidt (igen...), men jeg har simpelthen alt for travlt med at hoste, have feber og bare generelt være utilpas. Jep, er stadig syg....
Havde sidste dag i praktik i fredags, men måtte blive i min sygeseng. Er ked af at være gået glip af de sidste dage i praktikken. Men jeg må derud og sige ordentligt farvel, når jeg er blevet rask. Selvfølgelig! Kommer til at savne børnene, men håber de har brug for mig som vikar i ny og næ ;)
Men jeg glæder mig også til at komme i skole.
Nå, men det jeg egentlig ville med det her indlæg var at skrive noget omkring min "shoppingstrategi" for 2014. Jeg har nemlig tænkt mig at skære gevaldigt ned på det. For let's face it. Jeg har ikke behovet, jeg har sådan set nærmest alt det, jeg har brug for i garderoben, og jeg har faktisk en rigtig dejlig garderobe. Så det er med at indse dét og huske det, fremfor at ty til at rende i butikker fordi "man ikke har noget at tage påååå-åh-ååh".
Jeg ved godt vi kun er i januar. Men jeg vil lige pointere, at vi er i slutningen af januar - og jeg har ikke udsalgsshoppet en eneste døjt! Det plejer jeg ellers. Men i år havde jeg besluttet mig for, at det eneste, jeg måtte købe, var en bestemt trøje fra Zoe Karssen, men jeg har ikke kunnet finde den. Så derfor er det ikke blevet til noget.
Jeg har købt træningstøj fordi jeg virkelig
manglede. Det synes jeg er helt ok.
Men ellers vil jeg virkelig prøve at lade være. Jeg vil prøve at spare. Ikke fordi jeg ikke godt kan shoppe, hvis jeg ville, men der er også bare andre ting, jeg gerne vil. Og man kan ikke altid blæse og have mel i munden eller have sin kage og spise den samtidig - alt det der, I ved....
Det kan være, det bliver svært, for der kommer nyt tøj i butikkerne, og man kan godt blive fristet osv. Det er også ok at ryge i indimellem. Men jeg vil i hvert fald grundigt overveje ethvert eventuelt køb - det synes jeg egentlig allerede, jeg gør, men måske i højere grad.
Jeg har fundet ud af, at der er nogle ting, jeg gerne må købe - og måske viser der sig at der er behov for at købe flere ting, og det er også ok hvis der er det, men indtil videre kan jeg umiddelbart kun komme i tanke om følgende ting, der bliver aktuelle:
1) En ny forårs/overgangsjakke. Nu har jeg haft den samme sørgerlige plæderjakke i snart 6(!) år, og den skulle være smidt ud for mange år siden. Den er simpelthen SÅ slidt! Det går bare ikke mere.
(allermest drømmer jeg om en læderjakkke. Gerne lidt i stil med denne lækre sag, som ikke er til at få fingrene i mere. Men ak, læderjakker er dyyyre! Måske kan jeg finde en på bud eller brugt, vi får se... )
2) En kjole til en af mine bedste veninders bryllup. Herunder evt. også nye sko samt accessories.
3) Umiddelbart ikke flere sneakers BORTSET fra disse fra Nike, som skal agere sandaler da de er lette og luftige og lækre (og jeg bare får ondt i fødderne af alle sandaler....) Det er gradeschool udgaven, så de er lidt billigere end voksenudgaven. Havde det ellers lidt blandet med Roshe Run i starten, men nu er de vokset på mig (som man siger - klammeste udtryk på dansk). Jeg kan virkelig godt lide dem!
Derudover kan jeg ikke udelukke at der vil blive tilføjet flere kjoler til skabet, da det er noget af det, jeg mangler - både til hverdag og fest (men så mange fester er der bare heller ikke i mit liv...).
Og så elske jeg at gå på loppemarkeder - og finder jeg lidt der er det også ok, det er jo sjældent formuer man bruger på loppemarkeder alligevel kontra hvor meget sjov og hygge man har mens man er af sted.
Yes... Vi får se hvordan det går! Nu har jeg i hvert fald skrevet det her på bloggen, så bliver det pludselig mere "bindende" ;)