Viser opslag med etiketten make-up. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten make-up. Vis alle opslag

torsdag den 12. november 2015

LIPSTICK LIES

Jeg har købt min første læbestift! Altså, jeg har aldrig ejet en før. Det tror jeg er ret atypisk som kvinde. Eller hvad? Jeg har altid været lidt usikker på det der læbestift. Jeg synes det ser hamrende godt ud til andre, men har ikke selv tænkt at jeg kunne "bære det".
Nu er det så sådan, at jeg i morgen skal optræde til et hulahopshow på Nationalmuseet, og der skal vi have rød læbestift på. Så måtte jeg jo ud at skaffe én! Sikke en jungle, i øvrigt, de findes jo i et hav af røde nuancer. Det var lidt et sats, da jeg tog denne, for jeg fik den ikke lige prøvet på før jeg kom hjem (jeg er sgu lidt sart med de der "testere" af makeup, de ser jo herreklamme og splattede ud?!). Men jeg tror den går an, den er meget sådan klassisk læbestiftsrød. Den er fra L'oreal "Color Riche" og den holder overraskende godt på læberne. Ja, nu er min referenceramme ca. intet, men jeg er positivt overrasket, havde regnet med at have det ud over det hele med det samme.
Jeg er slet ikke en "make-up" pige, det interesserer mig virkelig ikke, men jeg kunne måske godt finde på at male læberne røde til årets julefrokoster og nytår. Det er da meget sjovt at prøve, egentlig... :)


søndag den 27. november 2011

JULEMANDEN

Fredag aften var der åben by og julemand i Århus. Hvert år er der stor hurlumhej og optog og en julemand i en hvid cadillac, der skal tænde lystæppet ned af Strøget. Jow, jow...
Vi var selvfølgelig også dernede. Og jeg tog faktisk en masse gode billeder. Eller, det troede jeg at jeg gjorde. Men jeg er ikke så bekendt med at tage billeder med live-view (altså ikke gennem søgeren) og man skal åbenbart holde knappen inde ret så længe for den gider tage et billede, når man er i dét mode. Arhh, så ingen billeder på kameraet. SÅ dumt at knipse løs og så er der bare ingenting på kameraet!! :)
I stedet må I nøjes med nogle genbrugsbilleder fra da vi så julemanden i 2009 - det er jo samme show hvert år alligevel....



Lystæppet blev tændt, og det fik jeg dog et billede af. Og der var maaange mennesker.


Byen havde åbent til kl. 23, så vi gik rundt og kiggede. Og jeg købte en enkelt gave.


Julemarked på Clemens Bro:


Jeg kom også til at købe et par "gaver" til mig selv: Nilens Jord mascara - tiltrængt, det er næsten et år siden, jeg sidst købte mascara, så den var godt tør efterhånden. Hader bare at bruge penge på makeup, det er så kedeligt(!)  men heldigvis var der 20% rabat, det hjalp lidt.. ;)
Milka Julekalender. Had to have it. Bum.
Kirigami stjerne-sæt fra Djeco (sæt til selv at samle fine papirsstjerner). Har haft ret svært ved at finde ud af hvor det kunne købes, og har været lidt på jagt (synes det lød lidt sjovt!) - så da jeg endelig fandt det i Salling måtte det med hjem.

fredag den 31. december 2010

Dullegrej!

Det er ikke noget, jeg køber ret tit, men i dag var dagen. Min mascara er 1½ år gammel og trænger derfor i dén grad til udskiftning, og min eyeliner er en lille sørgelig stump. Desværre var intet af det på tilbud, og jeg hader bare et bruge penge på den slags.
Jeg købte en eyeliner fra Tromborg, og gav 110 kr for den, hvilket er nærmest dobbelt så meget som den jeg har fra Maxfactor koster. Men det kan altså ikke nytte noget, for jeg tror ikke jeg kan tåle Maxfactor's. Har i hvert fald døjet med lidt rødlige og kløende øjne, om det er derfor ved jeg ikke, men man kan jo ligeså godt undvære det skidt. Og pudsigt nok er det åbenbart dyrere at købe noget uden "skidt" end med.. :) Mascararen er bare en ny udgave af den jeg har, og er også uden parfume og parabener og alt det der. Og så røg der lige et par hårnåle med, for de har det med at blive væk, men er jo gode at have - især til i aften :)
Og dagens sidste hverdagsoutfit. Lidt hyggeagtigt.. :)