VORES VEGAS WEDDING! (DAG 7 I USA - LAS VEGAS, 4. FEB. 2017)

Ja, vi er simpelthen blevet gift i Las Vegas! Og nej, det er ikke fake eller en joke – selvom der bestemt er en industri i ”fake marriages for sjov” i Vegas. Jeg var da også kun lige landet i lufthavnen, da jeg fik det første sponsorerede opslag på instagram – Get fake married in Vegas! – nja, ellers tak, jeg tror jeg går med den ægte vare! ;) Jeg ville slet ikke have samvittighed til at lave sådan en joke på folk. Jeg er så dårlig til at lyve – ender altid med at få dårlig samvittighed, og jeg kan knap nok fortælle en aprilsnar. Jeg dur slet ikke til det!

Nå, men modsat hvad mange tror, så kan man faktisk ikke bare gå ind fra gaden og blive viet i et kapel i Vegas. Alle, der ønsker at blive gift, skal nemlig forbi ”Marriage Licence Bureau” og få deres marriage licence – som altså er en godkendelse til, at man kan indgå ægteskab. Sådan en koster 77 dollars. Bum. Og det er vel at mærke blot tillladelsen til at blive gift. Det egentlige marriage certificate som bliver udarbejdet efter vielsen, og som der er noget ekspeditionstid på (det bliver sendt til Danmark) er dét, der er papiret på, at man er gift (og det koster så lige 15 dollars oveni i de 77 man har betalt for tilladelsen). Men det papir (certifikatet) giver man så videre til sin kommune. Og så er man gift! På papir og det hele. Så det er en noget omstændig proces med en del papirarbejde og diverse beløb, der skal betales. Meeen, det er ikke umuligt! ;)

Når man kommer fra Danmark skal man i øvrigt også have papirer med fra sin kommune, der på samme måde er et bevis for, at man må gifte sig – at man ikke allerede er gift, og alt det der. Dem tager man med til det her bureau. Hjemmefra kan man så på forhånd udfylde de informationer, som bureauet har brug for, og så er ekspeditionstiden meget hurtigere. Det er nu også en oplevelse at komme på sådan et bureau – ikke et specielt charmerende sted, men fyldt med ventende par. Og når man kommer ud derfra bliver man mødt med ”CONGRATULATIOONS!” og folk, der reklamerer for deres kapeller. 

Ud over at have styr på papirerne hjemmefra er det også en god idé på forhånd at have bestilt tid ved et bryllupskapel. De populære steder kan nemlig sagtens være booket. Den tid, vi oprindeligt ønskede, var faktisk allerede taget. Der findes et hav af kapeller og muligheder – og de fleste hoteller har også deres eget kapel! Man kan også blive gift ved Vegas-skiltet eller som ”drive-thru” mens man sidder i sin bil. Man kan få hawaii-Elvis og hulagirls til sit bryllup. Der er mange muligheder og ”pakker”, man kan købe, så det er bare med at vælge dét, der nu passer til ens ønsker. Alt kan lade sig gøre i Las Vegas (…når bare pengepungen er stor nok!)

Vi ville gerne have, at der var en Elvis – for det er jo Las Vegas! Så jeg gik i gang med at undersøge, og fandt Graceland Wedding Chapel. De havde en fin pakkeløsning, som passede til os – den inkluderede Elvis, brudebuket, 8 digitale fotos og en dvd af ceremonien.

Men hvorfor så lige et Vegas bryllup? Jo, sagen er den, at jeg altid har vidst, at jeg gerne ville giftes med Rasmus. Men at jeg havde lidt svært ved det der med hvordan for kirkebrylluper er ikke lige min stil, eller noget jeg kan se mig selv i – jeg synes det er super fedt at være gæst til den slags bryllupper, det er så fint og romantisk, men er vitterligt ikke tilpas med tanken om at skulle vralte op af et kirkegulv til orgelmusik og en masse mennesker, der kigger bare på lille mig(!). Jeg kan godt synes det er lidt ærgerligt, at kirkebryllupper ofte bliver fremstillet som det eneste rigtige – der er jo mange måder at blive gift på, og jeg er rigtig glad for at vi valgte Las Vegas løsningen! Hvis ikke vi skulle til Las Vegas havde vi nok smuttet forbi rådhuset – måske havde vi gjort det bare os to, og så holdt en fest senere. Lidt ligesom denne model (dog havde vi vores søde venner med, da de tilbød at komme – ellers havde vi bare gjort det selv, men det var skønt at de ville med! :)).  Og ja, planen er at vi vil holde en fest senere – for selvfølgelig skal det fejres!

Nå, men jeg var en rimelig chillet brud på min bryllupsdag. Frokosten blev pepperoni pizza på hotellets Pizza Hut, inden vi brugte en halv times tid på værelset på at gøre os klar. Mega hårkrise havde jeg, men det løste sig, og det lykkedes mig at undgå at smadre mine strømpebukser allerede ved påtagning – that’s a first, faktisk.

Vi mødtes med vores søde venner – Line og hendes mand – i hotellets lobby, og kørte så af sted til kapellet. Jeg var egentlig ikke nervøs, men kunne da alligevel godt mærke lidt mavepine og spændthed på køreturen derhen. Samtidig var jeg spændt på om vi ville nå det, for trafikken ad The Strip er intens! Men heldigvis nåede vi det i fin stil. Og lige i tid til at tage lidt billeder inden... 

Klar til at blive gift. Rasmus får en tur med fnugrullen

Goiing to the chaaapel and we're gooonna get maaarried!

Da vi trådte ind i Graceland Wedding Chapel blev vi overraskede over hvor småt, der var! Det er virkelig ikke mere end selve ”kapellet”/salen (hvad vi nu skal kalde det) og så et lille rum fortil med reception.

Her fik vi afleveret vores papirer fra Danmark, vi fik skrevet under – og vores venner skrev under som vidner. Jeg ved egentlig ikke hvad vi havde gjort, hvis ikke vores venner havde været med til at vidne – hm, men det må der vel være en løsning på, eftersom mange jo bare kommer som par og bliver gift – altså uden venner, familie, men bare to mennesker, der skal giftes. Så det må de være vant til – selvom vi da fik kommentaren ”Is that your wedding party? All two of them?!” (haha).

Så sad vi ellers der i ”forhallen” og ventede på, at det skulle blive vores tur. Et par, der havde tiden halvanden time efter os, var allerede dukket op og ventede sammen med os. Bruden havde i øvrigt – ligesom jeg selv – åbenbart tænkt, at guldpailletter passede godt til Elvis! Det blev naturligvis bemærket af medarbejderne ”ooooh look at you two! Did you co-ordinate? Haha” . Ja, det var da ret sjovt at vi begge stod i lignende kjoler! :D

To gange gylden kjole

Jeg fik udleveret min brudebuket (ud af valget røde, pinke eller hvide roser havde jeg valgt hvide) og Rasmus fik matchende knaphulsblomst. Så var det tid til at gå ind i selve det rum, hvor vielsen skulle foregå. Jeg havde nok egentlig forestillet mig, at jeg skulle ud i et rum for sig sammen med Elvis, og så træde ind i rummet til de andre – men sådan var det ikke. Det er godt, at vi ikke er så traditionelle omkring dét der med at se bruden og brudekjole inden vielse, for det kunne man da bestemt ikke have undgået i denne kontekst. Nå. Men jeg fik besked på at stå ved døren, vores bryllupsgæster satte sig på en bænk, og Rasmus stillede sig ned for enden af bænkerækkerne.

Så kom vores ”minister” som skulle foretage vielsen. Han skulle lige vide om vi havde nogle ringe. Vi havde kun en enkelt ring. Til mig. Bagefter kom selveste Elvis – en noget ranglet udgave, men i klassisk Elvis-jumpsuit med rhinsten. Sådan! Han gav mig hånden, musikken blev sat på, og så begyndte han at synge. Han sang godt!

Det hele var en lille smule uvirkeligt og mærkeligt at være tilstede i. Nu var det altså nu, og Elvis førte mig ned ad gulvet til Rasmus. Det skete til tonerne af ”Can’t Help Falling in Love”.

Jeg havde tænkt meget på inden om jeg mon ville være typen, der tudede. Men det gjorde jeg ikke – jeg var så koncentreret og fokuseret!

Bliver lige ført op af Elvis!

Vielsen begyndte med at "the minister" holdte en ret standard tale til os om kærlighed - taget lidt fra Biblen også "love is patient, love is kind, it does not envy"....

Under vielsen skulle vi holde hinanden i hænderne og gentage en helt masse ting på engelsk, der endte med ”till death do us part”. Han var noget utydelig og hurtigttalende vores minister, så Rasmus måtte liiiige have en af replikkerne igen, haha.

Men dét at stå og holde hinanden i hænderne og høre sin kæreste sige at han tager én ”to be my wife” – hold fast altså, det kan sgu noget! Vi blev begge rørt i det øjeblik, for selvom setuppet var lidt mærkeligt, og det hele skulle siges på engelsk – så er det bare stort. Betydningen i ordene er stor: …for better or for worse, for richer, for poorer, in sickness and in health, to love and to cherish, till death do us part. Det er noget mere end det enkelte bekræftende ”JA!” vi er vant til fra Danmark! :)

Senere skulle vi dog også bekræfte med et ”yes!” – eller, set i bakspejlet skulle det jo nok have været et ”I do” men det blev altså til to gange yes. 

Her står vi og siger de der traditionelle wedding wows <3

Herefter gav Rasmus mig min ring på fingeren (hvor de så studsede over at det var på højre hånd?!) og så var vi gift! Yay! Elvis sang Viva Las Vegas og vi sang med og vrikkede lidt til tonerne.

Rasmus giver mig ring på

Viva Las Vegas!

Det hele var overstået på 5 minutter! Så det går altså utroligt stærkt, men føles lidt længere end 5 minutter, når man er i det, vil jeg dog sige.

I får også lige en video af vielsen! Alle 5 minutter og 23 sekunder af den.

Bagefter brugte vi dobbelt så lang tid med fotografen på et hav af akavede og opstillede billeder. Gennem vores ”bryllupspakke” havde vi adgang til at downloade 8 digitale billeder (vi har så screenshottet nogle af de andre med vandmærke på, de er sjove at have som minder!)

Han var en rigtig spasmager, ham fotografen. Jeg er sikker på at han fyrer de samme jokes af hver evig.eneste.gang han skal fotografere et par efter en vielse. Nå ja, men det virkede da også efter hensigten – vi slappede af og grinede, og det kom der nogle gode billeder ud af! Også enkelte akavede, hvor man kan se, jeg bare står og tænker what the actual fuck? Haha!

Det her billede... seriøst?? Haha. "Do it like Elvis!"

Det her er virkelig også en mærkelig opstilling til et billede.... 

Fotografen var meget interesseret i det med at vi boede i Danmark. Do you have snow all year?! Ehm ikke ligefrem, haha. Det var han noget overrasket over! Han var en frisk fyr med friske jokes ala ”uhhh someone is getting lucky tonight!.....  I mean at the casinos! Hahaha”. Jow jow, han rystede dem ud af ærmet, gjorde han. Alt imens han knipsede løs. Parbilleder. Parbilleder med Elvis. Fællesbillede med gæster og Elvis. Enkeltbilleder af mig. Enkeltbilleder af Rasmus. Alle mulige opstillinger.

Da det var overstået skulle Gud og hver mand have drikkepenge i kontanter. 60 dollars til ”the minister” og 20 dollars til fotografen. Den er lidt skør, den der drikkepengekultur.

Vores DVD af vielsen fik vi med med det samme.

Bagefter tog Line en masse fine billeder ude foran kapellet. Fantastisk lige at have en fotograf ved hånden den dag ;)  Jeg er så taknemmelig for alle de fine billeder hun fik taget, de betyder så meget for mig <3

Her er jeg ved at dø af grin over at en kvinde har råbt "CONGRATULATIONS" til mig og Line. Vi var da også begge i pailletter, og kunne måske godt ligne et same-sex-couple?

Det fine ægteskabsbevis, som altså bare er en souvenir, og ikke er det, der gælder ægte...

Verdens bedste Line

Dernæst gik turen til endnu en ”photosession” for selvfølgelig skulle vi også have taget bryllupsbilleder ved skiltET! Det var der så også sådan ca. 40.000 andre mennesker, der også skulle – og ufatteligt mange brudepar. Så man fik altså ingen forlommer!

just married!!

Kø til skiltet. Og folk tog sig gooood tiiiid. Var der en gruppe skulle billedet jo tages med ALLES kameraer, i stedet for man bare tager ét og deler det bagefter. Det er klart. Jøsses.

Jeg elsker Rasmus' ansigtsudtryk!

Pææænt!

Jeg ved ikke lige hvad det er Rasmus er så chokeret over...

Kjole, ring, brudebuket...

Vi stillede os i kø, fordi vi da skulle have taget billeder heeelt oppe ved skiltet jo. Set i bakspejlet var det måske lidt spild af tid, for de bedste billeder vi fik viste sig faktisk at være dem, vi tog fra siden med skiltet i baggrunden. Nå ja, men nu har vi da i hvert fald lidt af hvert af billeder foran det skilt, og det er jo heller ikke tosset! Inklusiv fraklip…

Knap så heldigt - men sjovt!

Dernæst kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi fik en lille overraskelse på taget af parkeringshuset til vores hotel – nemlig KONFETTI! Det var Lines geniale idé fremfor ris, og jeg var vild med det! Vi fik også en lille bryllupsgave – søde køleskabsmagneter og ”partyanimalbriller”, haha. Og det fineste kort. Søde venner.

min arm på det her billede...?! haha!

yaaaay!

Glad type med konfetti overalt

Glimmer!!

Vi smuttede lige på hotelværelset for en kort bemærkning, hvor vi fik smidt vores flotte falske ægteskabsbevis, min brudebuket og jeg prøvede at få al konfettien ud af håret. Det lykkedes ikke. :)

Vi havde bordreservation på en restaurant på ”The Venetian”, som jeg havde booket til os hjemmefra, og vi tog en Uber derhen. Trafikken var vanvittig! Vi nåede frem, og The Venetian er virkelig et smukt og imponerende hotel. Jeg havde en klar forestilling om, at den der plads ved hotellet med kanaler og gondoler, som man altid ser, når man ser billeder fra hotellet – at den befandt sig udendørs. Men nej – det er simpelthen indendørs! Man har bare lige malet en himmel og lavet lidt overbevisende belysning og regnvåde fliser. Egentlig ganske overbevisende lavet!

The Venetian

Jeg havde reserveret bord ved en italiensk restaurant, og vi kunne sidde inde eller ”ude”, så vi valgte naturligvis ”ude”. Maden var super lækker, og selvom vi egentlig gerne ville have haft dessert, så var vi var bare så stopmætte efter en omgang dele-forretter og hovedret, at vi måtte give fortabt!

Jeg valgte en ret med tre slags pasta! Det var så godt.

Ret flot og overbevisende

Vi overvejede et kort øjeblik om vi skulle tage en tur i en gondol ad kanalen – indtil vi så prisen! Så døde den idé altså…

I stedet gik vi udenfor og til Bellagio, hvor vi endnu engang så springvandet – denne gang i nattebelysning og hvor var det smukt! Til tonerne af Frank Sinatras ”Luck Be a Lady”. Meget imponerende.

Vi var lige et smut forbi Caesars Palace

Efter det endte vi på hotellet ”Paris”, hvor vi satte os og fik drinks. Igen har man forsøgt at lave illusionen af at være udenfor indenfor, men det var ikke helt lige så overbevisende. Men altså – middag i Venedig og drinks i Paris, så fik jeg alligevel det ”destination wedding”, jeg drømmer om. Hæhæ. :)

Paris. Vi er udenfor under Eiffeltårnet, skal det se ud som...

Når man bare vil have alle med på billedet...

Da vi havde drukket ud tog vi tilbage til vores eget hotel, hvor vi fortsatte i baren – og der var livemusik. De var faktisk ret gode! Og der var virkelig gang i dansegulvet, hvilket vi var meget underholdte af at se på. Jeg ville gerne selv ud at danse, men Rasmus er ikke meget for det, og bandet blev ved med at spille sange, som vi ikke kendte. Jeg håbede sådan, der ville komme den heeelt rigtige sang, jeg kunne slæbe Rasmus ud på dansegulvet til – men det skete ikke, og pludselig var de færdige med at spille! Nå. Men Rasmus skylder mig så meget en svingom til vores bryllupsfest engang så! ;)

Vi danser lidt på stolene....

Gang i dansegulvet

Vi sluttede aftenen af med at tabe alle vores penge (arhh…. ) på casinoet.

En skøn og meget unik bryllupsdag fyldt med gode minder. Jeg kunne ikke have ønsket mig den bedre! Nu glæder vi os bare til at holde en fest engang, gerne senere i år (måske på vores 10 års dag) men at finde et lokale til en rimelig pris i København kan åbenbart være lidt af en udfordring! (så hvis nogen kender til noget skal de da ikke holde sig tilbage i kommentarfeltet! ;) )

Nå, det blev lidt af en fristil om vores bryllup – men det er altså også en stor dag! :)