I fredags fejrede vi 9 år som kærester! Det fortjener bestemt en fejring! :)
Vi havde egentlig bestemt os for at gøre det ret "low-key" i år, og "bare" tage i juletivoli (vi har jo årskort) - men så tog Rasmus simpelthen fusen på mig, og overraskede med en bordreservation på en nyåbnet japansk restaurant på Vesterbro!
Stedet hedder Jah Izakaya - og menukortet er ligesom på en ægte izakaya fyldt med små retter til deling. Vi bestilte "chefs choice" for at komme godt omkring en masse små retter.
Vi fik nærmest alt maden på én gang, hvilket jeg syntes var lidt irriterende.... Maden var okay, men.... og nu lyder jeg enoooormt snobbet, jeg ved det godt! - det er heller ikke fair, når vores sammenligningsgrundlag faktisk er selveste Japan - men vi var noget skuffede over maden. I Japan blev vi blæst bagover af den mad, vi fik, og selvfølgelig vil det aldrig blive det samme i Danmark. Men det kunne godt være bedre. Vi syntes begge, at det var noget tamt.
Men altså, vi hyggede os da i hinandens selskab, så helt skidt var det jo ikke. (og ja, det er Emil Thorup i baggrunden...)
Sashimien var udemærket, det hvide fiskekød var blæksprutte hvilket var lidt for specielt til os :P
Deres avocado tempura var til gengæld rigtig god!
Forskellige små retter. En af dem var torskerogn og det var jeg nødt til at spytte ud igen. Ikke fan... :D
Desserten var matcha-is, og var helt cremet og lækker og virkelig spot on! Det ledte tanken hen på en is, vi spiste i Kyoto, så det var jo lidt hyggeligt at blive mindet om.
Generelt var vi ikke imponerede over maden dér, selvom det er fedt at man har forsøgt sig med izakaya-konceptet i Danmark. Det manglede bare liiiige det sidste. Det kunne også have været fedt, hvis man havde gået hele vejen og lavet langborde, hvor man skal sidde på gulvet - ligesom i Japan! :) Til gengæld var toilettet et ægte japansk ét af slagsen, der selv slår brættet op og ned, skyller ud m.m. Det var jo meget sjovt! :) Jeg ved ikke lige om jeg kommer igen - hvis jeg savner japansk mad vil jeg hellere på en god sushirestaurant eller på ramenbar på Griffenfeldtsgade (dén er god!). Men altså, så fik vi da prøvet dét! :)
Bagefter gik turen i et julepyntet Tivoli
Så fint!
Ja, det er jo lige til årets julekort.... ;)
Travlhed på honningkageslottet:
Julelys og julemusik - så hyggeligt!!:
Nå ja, en anden ting... vi fik at vide at der var "masser af mad" i den der tastingmenu, meeeen.... tja. Vi kan godt spise meget, ikk? ;) Så vi endte med en omgang churros med softice og chokosauce (...hver!) i Tivoli til lige at lægge bunden for alvor. SÅ var vi til gengæld også helt vildt mætte, haha! Huha, det var noget af en omgang, og der blev ikke sparet på hverken is eller chokosovs....
Kys under misteltenen!
En skøn aften alt i alt :)

Tillykke! Ser hyggeligt ud :-) Julepyntet Tivoli er SÅ fint!!
SvarSletTak! Tivoli er SÅ fin til jul :)
SletSkønt med kærlighed! Stort tillykke :-)
SvarSlet/Line