Vi har været i Cinemateket et par gange her i løbet af den seneste uge. Jeg gav nemlig for efterhånden ganske længe siden nogle fribilletter til Rasmus i fødselsdags. Fire styks i alt. Men problemet var, at de skulle indløses på én gang. Altså, skulle man finde en periode, hvor der var to film, man gerne ville se. Og det er ikke altid så nemt at få til at gå op i en højere enhed. Men nu lykkedes det. I lørdags var vi inde at se Disney klassikeren "Bambi" sammen med alle børnefamilierne, haha!
Og i tirsdags så vi Bjergkøbing Grandprix - med oplæg inden af selveste Bent Fabricius Bjerre, som jo har komponeret musikken til filmen. Derudover talte Jacob Trier også, han er manden bag lydeffekterne i filmen og havde et hav af sjove anekdoter. Han var helt ustoppelig med alle sine fortællinger, men det var rigtig sjovt at høre om.
Efter filmen gik vi en lille tur rundt i de julepyntede gader inde i København.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar