fredag den 7. august 2015

EN DAG I UNIVERSE! (ONSDAG PÅ ALS)

Onsdagen i det sønderjyske blev brugt i Universe - det, der tidligere hed Danfoss Universe, men de har åbenbart slettet "Danfoss". Stadig ret meget Danfoss, dog.

Rasmus, min storebror og jeg var af sted, og vi fik lige orienteret os lidt i kortet over parken. Hvis man var i tvivl, så var det altså HER vi var!
Den blå kube, hvor det siler med vand ned ad siderne konstant
Inde i en blå kube var der forskellige oplevelser. Bl.a. at gå inde i en gletcher - det var sgu ægte is! Bum.

Der var også en geyser!
Og vulkan. Agtigt.
Og lyn! 
Trædemøllen af sten blev afprøvet - den var lidt våd og glat, dog! (jeg sprang over...)
Så var det tid til segway! Jeg har jo prøvet det før sammen med Rasmus, men det var min storebrors første gang. Vi stod i kø ok længe, men det var til at klare, og endelig var det vores tur.
Klar parat til start!
Vi rundede lige Pixelineland, bare for at se hvad det var. Det er målrettet ret små børn, og består af en lille by med bygninger, hvor man så kan spille forskellige Pixelinespil.

Rasmus havde dog en fest med at farvelægge en dino
Der var raketworkshop for børn, og nogen havde bygget en Minion-raket! Vi så raketterne blive affyret på en bane ude ved parkeringspladsen, da vi skulle hjemad igen. Det var med nedtælling til launch og det hele, og raketterne er bygget af sodavandsflasker, og flyver ved hjælp af vand, på en eller anden måde... De fløj mega langt! Var nær ved at få en i hovedet :-O 
Sæbeboblesjov! Tænk at noget så simpelt kan fascinere alle aldre.

Og en tur i trædemølle! Jeg gik lidt i panik, da jeg pludselig fik for meget fart på, og jo ikke bare kunne stoppe den igen, haha!
Vi fik også afprøvet at styre en rigtig gravko. Det er sværere end man skulle tro!

U-lands ludo - endnu en aktivitet, som vi fik afprøvet og brugte en del tid på. Her skulle man løse forskellige opgaver i de enkelte hytter - f.eks. skaffe rent vand, dræbe malariamyg, få strøm m.m. Det var en ret god aktivitet! En af opgaverne var dog så svær, at vi gav op, så vi fik aldrig gennemført det helt, desværre.

Rent vand - men Rasmus skulle stå på det blå, før opgaven var løst :)

Vi var også i 5D biograf! Den femte dimension var vind.... og røg... uhh, eller noget. Ej, det var faktisk ret godt lavet. Man sad som var man i et fly (agtigt), og så fløj man henover Als og alle seværdighederne - fra Augustenborg Slot til Dyvig Badehotel (3D animationer) og slutteligt endte man ved Dybbøl Mølle og slaget dér. Synes egentlig det var ret effektfuldt! Og sjovt at prøve.
Vandlegeplads udenfor
Jeg matchede blomsterne med min nye blazerjakke fra genbrug!
Vi var også et smut omkring museet om Danfoss, men det var pretty kedeligt, for at være ærlig...
Men men, så var det at vi lige nåede endnu en tur på segway! Wuhu!


Fuld fart frem!

Jeg kan varmt anbefale Universe, også til voksne. Hvis man har et legebarn inde i sig, og er nysgerrig på sin omverden og videbegærlig, så er det sagen. Jeg synes i hvert fald, det var fedt! Vi var der også heeelt til de lukkede, fordi der var så meget at se og lave - og så var der endda flere ting, vi sprang lettere hen over. Det var også super hyggeligt at være af sted bare med min storebror og Rasmus, og en fed måde at være sammen på. Vi havde en rigtig dejlig dag! :)

Om aftenen spillede vi Bezzerwizzer, og mit hold vandt selvfølgelig ;) :P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar