NÅ. Men siden jeg nu har fundet det kort, så skal I da ikke blive fri for alle de gode billeder, I ikke fik set i første omgang ;)
Første måltid i Budapest var som sagt en helt eminent burger fra Goodburger, som lå lige ved siden af vores lejlighed. Det var så godt, så godt.
Og vi var jo også en tur i den store markedshal, på disse billeder kan man bedre se den meget smukke bygning:
Rasmus og Budapest:
Så var vi på Szimpla Kert! En helt fantastisk bar i Budapest.
Baren var en såkaldt ruinbar, hvilket betød at den var opstået i en forladt bygning. Altså er baren bygget op omkring et lejlighedskompleks, komplet med baggård, korridor, en masse små rum, trapper m.m. SÅ hyggeligt!
Der var mange mennesker, og da det regnede kunne man ikke være ude i den store baggård. Så der var en anelse crowded! Det lykkedes os dog at finde et sted at sidde.
Jeg havde åbenbart fået verdens største hjerneblødning, for jeg tænkte "jeg skal da ikke fryse, når vi sådan skal ud om natten!" så jeg havde simpelthen iført mig både strømpebukser og strikcardigan. Nogle gange, altså? Så er jeg simpelthen ikke for snu! Her er jeg ret svedig og tørstig! :)
Bil bygget om til bænk. Sådan var der mange fine detaljer hos Szimpla Kert.
Tror godt man kan fornemme her, at der var mange mennesker og gang i den ;)Jeg savner sgu barene i Budapest! De kunne virkelig noget særligt, og dét skal jeg nok vise endnu mere af.
Elsker rejsereportagerne herinde - det ser så hyggeligt ud! Godt, kortet dukkede op.
SvarSlet- Anne
Årh, det er jeg glad for!
SletPersonligt synes jeg også rejseindlæg er noget af det bedste at læse på andre blogs! :)
Men mistede flere følgere på instagram af Budapestbilleder - sådan kan det jo gå ;)