onsdag den 4. december 2013

LA SAGRADA FAMILIA

Seriøøøs billedspam!

Fredag i Barcelona startede tidligt. Vi ville ud at se La Sagrada Familia! De åbner kl. 9, og vi var der ca. 9.15. Her var allerede kø, men ikke så lang igen. Tror vi stod i kø i en lille halv time. Man kan også købe billetter hjemmefra - hvis altså det virker.. Det gjorde det ikke, da vi forsøgte. Og mit blodtryk kunne ikke holde til det, så vi droppede det.

Det var nu også hyggeligt at være lidt tidligt oppe i Barcelona, og på vej derhen så vi mange skolebørn på vej i skole. De bliver kørt eller fulgt til fods af deres forældre, og skal de krydse en vej står der vagter klar med fløjter og fagter til at styre trafikken. Men trafikken er også ret hektisk i Barcelona.
Nå, men tilbage til La Sagrada Familia! Det er jo lidt et evighedsprojekt med den kirke, og der er lang vej endnu.
Kirken blev Gaudis projekt fra 1884. Der mangler stadig meget af kirken. Alt det på modellen i de lyse farver er det, der mangler. Bl.a. et ca. 170 meter højt tårn, der skal symbolisere Jesus Kristus.
Der er så mange detaljer udenpå kirken også. Bl.a. mange figurer.

Inde i kirken var der selvfølgelig fyldt med andre turister :) 
men det ænsede man næsten ikke. For man var så optaget af den smukke kirke. Lysindfaldet fra glasmosaikkerne var ret betagende.
Gaudi var inspireret af en skov, hvilket man tydeligt mærker når man går inde i kirkerummet blandt høje "stammer":
Så utroligt deltajeret og smukt.


Imponerende
Ved ikke om der normalt er en stendør eller noget, men da vi var der var det bare et forhæng med et print. Her står der bønnen "Giv os i dag vort daglige brød" på mange mange sprog - inkl. dansk.

Vild med loftet i kirken!
Til kirken hører også en udstilling omkring kirkens tilblivelse - historien, modeller, en film om det hele m.m. Det er også ret spændende. Her ses den metode, der er brugt af Gaudi for at kreere buerne i kirken:


Den anden indgang til kirken - helt anderledes fra den anden men også super flot:


Refleksioner fra glasmosaikken:

På toppen af tårnene er der disse frugtklaser:
Det virker til at der er lidt uenighed om om kirken er et "must-see" indvendigt. Men jeg vil mene at det er et must! Ja, entreen er lidt pebret (omkring 100 kr. pr. person ca.) - men det er noget af det smukkeste, jeg har set i mit liv! Det var alle pengene værd, uden tvivl. Og vi brugte lang tid på at kigge efter detaljerne og bare mærke stemningen i den smukke, smukke kirke.
Jeg vil helt klart sige, at dette var noget af det bedste, vi så i Barcelona!

3 kommentarer:

  1. Det er så smuk en by! :) Klart den smukkeste, jeg nogensinde har set :)

    SvarSlet
  2. Jeg synes også, at oplevelsen med at komme inden for var helt unik. Vi overvejede nemlig også, om det nu virkelig var pengene værd, men jeg blev helt væltet bagover af stemningen indendørs. Så jeg ville heller ikke have været det foruden, og jeg kunne virkelig drømme mig tilbage gennem dine billeder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi tænkte at når nu vi var der, så ville vi ikke "spare". Vi ville se det, vi havde lyst til :) Og i forhold til hvad ting koster at se i DK er det jo heller ikke galt overhovedet :) :)

      Slet