Mht. transport er der jo mange måder, man kan komme til Hamborg på. Vi tog toget derned fra Århus, da det kun tager 4 1/2 time, og vi kunne finde billige billetter på 1. klasse :) Nemt og komfortabelt. På vejen hjem kørte vi med Abildskou busser. Det koster en fast pris på 300 kr. for studerende, hvilket jo er dejligt billigt, men køretiden er lidt længere end ved tog. Og så er komforten bare noget andet i bus - jeg var helt radbrækket bagefter, fordi man er lidt mere fastlåst i samme stilling. Men vi valgte bus hjem da der ikke var nogle togafgange, der passede os. Det var også fint nok, men jeg foretrækker klart tog, og vil også gerne give lidt mere for det (men måske ikke fuld pris - men der er ofte rabatter og tilbud at finde!)
På 1. klasse er der masser af plads og kaffe, te og vand ad libitum - og chokolade! :) Det var nu ganske rart.

Jeg havde valgt hotellet (det er egentlig altid mig, der gør det, nu jeg tænker over det, haha) og jeg ville gerne have at det lå i et spændende område. Altså valgte jeg et hotel, der lå lige midt i St. Pauli området. Selve Hamborg Centrum ved banegården osv. er nemlig ret uinteressant, (havde jeg hørt forinden) så for mig var det vigtigt at hotellet lå dér, hvor vi primært ville opholde os, nu hvor vi også havde så kort tid i byen. Så valget faldt på Hotel 66, som lå helt perfekt til vores behov - og så var hotellet ok billigt, Det er måske lidt nemmere at finde billige hoteller i Berlin, fordi konkurrencen er større, men det er heller ikke noget problem i Hamborg.
Hotellet havde kun 2 stjerner, så jeg havde ikke de store forventninger. Alligevel blev jeg positivt overrasket over hvor pænt og stort værelset var. Der bor jeg gerne igen, og jeg vil bestemt også anbefale det til andre.
Morgenmad prøvede vi dog ikke, da vi gerne ville ud at spise morgenmaden og få den oplevelse med. Men til en anden gang vælger jeg nok morgenmaden til. Man ender alligevel med at bruge noget tid på at finde et sted, man vil spise, og det er ikke altid, der lige er pladser.
Vores værelse havde endda et lille køkken indbygget i et skab - haha!
Lillebitte badeværelse - men det er vi jo vant til ;)





Jeg synes i hvert fald det var ok :) Det passede fint til os, og så lå det simpelthen perfekt i forhold til hvordan vi gerne ville opleve Hamborg. Jeg synes i hvert fald det var et hyggeligt område (St. Pauli), minder stemningsmæssigt lidt om Prenzlauer Berg og Kreuzberg i Berlin og Nørrebro/Vesterbro i København. Altså sådan lidt skævt/alternativt/charmerende. Og der lå dette hotel liiige midt i :)
SvarSletJa, Radisson er vel ret pebret normalt. Jeg har aldrig boet på sådan et smart hotel, finder desværre aldrig de der gode tilbud på de dyre hoteller, haha :D
Glæder mig til masser af billeder derfra.. Du skriver så hyggeligt!
SvarSletElsker selv Hamborg (i det hele taget er jeg ret vild med Tyskland ;o) ) og mindes kun med glæde en familie ferie jeg havde der med min mor og far.
Jeg er også virkelig fan af Tyskland, vi kørte gennem Flensborg med bussen på vej hjem, og dér gad jeg egentlig godt lige til julemarked til december :)
SvarSlet