fredag den 15. marts 2013

MINE LOPPEFUND

Her er lidt af de loppefund, jeg gjorde mig i weekenden i København.
Det første er faktisk ikke rigtig et "loppe"fund, men da vi var ude til loppemarkedet på Amager, var der nogle unge kunstnere, som solgte lidt af deres produktioner. Jeg synes de var så fine, og jeg fik dette tryk for 125 kr. inkl. ramme. Det synes jeg var ret billigt. Det er a4, og jeg kan virkelig godt lide stilen. Jeg har planer om at vi i vores nye lejlighed skal have en lille mini-billedvæg ovenover vores lille teakmøbel. Det tror jeg kunne være rigtig fint, og heldigvis er kæresten med på det! Så skal dette billede indgå, og så må vi se hvad vi ellers finder på.
Det giver lidt kriller i maven at have købt noget specifikt til vores nye lejlighed - vi ved jo endnu ikke hvad det er for én!
Til loppemarkedet i Carlsbergbyen købte jeg disse sneakers. Jeg gav 50 kr. for dem, og de er faktisk hverken slidte eller udtrådte. Det smuds, der lige er lidt af på snuden er faktisk noget, jeg selv har påført dem, fordi jeg allerede har brugt dem en del :)
Der var mange, der solgte sneakers, men langt størstedelen var ikke i min størrelse. Og så var der også nogle, der troede de kunne få 300 kr for et par slidte, beskidte, skæve og udtrådte sneakers (???!!)
Nederdelen købte jeg på Amager til 20 kr. Kan virkelig godt lide strukturen i stoffet.
Paillettasken købte jeg til loppemarkedet i Carlsbergbyen og gav 40 kr. for den. Den har en lang læderrem hvilket er en stor fordel. Jeg er ikke super god til clutches, selvom jeg prøver - kan godt lide at  have en cross-over rem, så jeg har armene fri.
Glæder mig til loppesæsonen går i gang her til foråret! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar