I går var jeg ude på min skole igen - vi skulle fordeles i bachelorgrupper.
Jeg er jo - grundet min selvvalgte orlov - kommet på et nyt hold. Og i går var altså første gang, jeg mødte dem(!). De vidste slet ikke jeg skulle starte... Men det tænkte jeg nok. Skolen er ikke den bedste til at videregive info, men pyt! :)
Jeg kom, og jeg kom med et åbent sind, uden forudindtagelser og noget som helst kendskab til folk. Det var faktisk rart!
Så mit fokus var jo på mit emne (ergoterapi og børn, og jeg havde forskellige forslag til emner indenfor dét) - og det lykkedes mig også at finde sammen med tre andre i en gruppe, uden noget problem. Så det var rigtig dejligt. Jeg tror det bliver en god gruppe, men det er jo svært at sige, når man slet ikke kender de andre. Men jeg har en god fornemmelse, og jeg håber på det bedste! Så fra uge 12 (tror jeg nok det er?) står den på bachelor. Gulp(!) :)
Men dejligt at have styr på det, det er en stor sommerfugl, der nu er fløjet ud af min mave, for selvfølgelig har jeg været meget nervøs op til. Men det gik simpelthen SÅ fint. Alle endte i grupper, og det hele blev løst uden tårer og sure miner (jamen det er faktisk en sjældenhed!). Skønt.
De virkede rigtig søde på holdet, åbne og søde, og jeg blev faktisk også inviteret med til julefrokost samme aften. SÅ sødt af dem at spørge, og jeg takkede også mange gange. Men jeg skulle op lidt over 6 i morges, så jeg takkede pænt nej. Det kunne ellers have været en fin måde at lære dem at kende på! :)
I aften skal jeg også til julefrokost. Har pt. gang i neglelak. Jo, det kan godt tørre mens man skriver på computer ;) Årets første julefrokost - glæder mig til god mad og hygge. Og pakkeleg!! Århh, jeg elsker virkelig pakkeleg. Er meget barnlig, OGSÅ på det punkt ;)
Havde egentlig bestilt en halskæde til at tage på i aften, og den skulle også være nået frem hvis ikke det var fordi Post Danmark selvfølgelig er FORSINKEDE. Røvbananer. Men pyt med det, så kommer den bare på til de næste julefrokoster ;)
Her er lige et par billeder fra i forgårs, hvor kæresten og jeg var på "byens bedste grillbar" - Havnens Perle og få to gange bøfsandwich + fritter. Det var en Sweetdeal ;)
Jeg har aldrig fået bøfsandwich før i mit liv, og synes egentlig også det er lidt skørt det med at få sovs på sin burger(!). Lidt klamt. Men også lidt godt, på en måde :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar