torsdag den 8. marts 2012

EKSTREMT HØJT OG UTROLIG TÆT PÅ

"Ekstremt højt og utroligt tæt på" handler om den ni årige Oskar Schell, hvis far døde under terrorangrebet 11. september. I sin fars efterladenskaber finder Oskar en nøgle. Hvad er det for en nøgle, og hvad passer den til? Oskars søgen efter at finde den rette lås til nøglen bringer ham vidt omkring i New York og i kontakt med mange forskellige mennesker. Gennem bogen kommer man tæt på Oskar og hans finurlige tanker og univers. Han er en særlig dreng med et stort intellekt, der holder af at opfinde ting. Altoverskyggende er hans store sorg til sin far, og i jagten på den rette lås håber han at kunne bearbejde noget af sin sorg, og komme tættere på sin far.
Ud over historien om Oskar får man også historien Oskars bedsteforældre på faderens side. Historien går helt tilbage til deres ungdom, og skildrer deres forhold, som på mange måder var meget specielt.
Jeg kan ikke sige andet, end at man bør virkelig unde sig selv at læse denne bog! Noget andet, jeg godt kan lide ved bogen, er det rent grafiske. For den er ret særegen på det punkt, og fyldt med billeder og en anderledes tekstopsætning blandt andet.






Bogen er - som I nok ved - blevet filmatiseret. Selv har jeg ikke set filmen endnu, men har planer om at se den snarligst i Øst for Paradis. Jeg er spændt på at se hvordan de formår at overføre Foer's roman til biograflærredet. En  bog har jo nogle virkemidler, som en film ikke kan få med, og omvendt. Og jeg synes jo det var en helt særlig oplevelse at læse bogen - den er jeg ikke sikker på, de kan skabe på samme måde med filmen. (Men sådan er det jo egentlig altid..)

Her er traileren i hvert fald for filmen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar