Hele dagen gik med at spille PlayStation - jeg tror jeg havde fri fra skole, men jeg ved det ikke.. Men jeg var i hvert fald i min helt egen verden, og havde ikke haft fjernsynet tændt. Min mor kom pludselig ind og sagde "Jaeh, Popstars i aften, det er aflyst (altså tv-programmet, der var jo premiere -det var store sager!) - der har været et terrorangreb!" Og jeg var sådan helt "HVA? Hvad snakker du om, har der været terroangreb på Popstars?!" - jeg tror ikke helt jeg forstod, hvad "terror" egentlig var. Men jeg blev helt irriteret på min mor, da jeg fandt ud af hvordan det hele hang sammen - for pyt da med Popstars, altså!!
Det hele var uvirkeligt, og man var på kanten mellem at være barn og voksen og prøvede at begribe det hele, men der var ingen tvivl om, at man var klar over, at dét, der skete den dag, ville ændre hele verden for altid.
Der var et før og et efter 9/11.
Det, jeg husker tydeligst, er billederne af folk, der løber fra en rullende sky af støv og røg - det hele er gråt, de skriger og de er fyldt af aske. De billeder påvirkede mig meget. Billederne af flyene, der rammer tårnene var bestemt også skræmmende, men samtidig så surealistiske og uvirkelige. Men så snart, der kom ansigter på fra menneskene, der var fanget i kaos - ja, så blev det hele pludselig meget mere virkeligt og skræmmende.
Jeg synes det er vildt, at der "allerede" er gået 10 år. Begivenheden står mejslet så stærkt i ens bevidsthed, selvom det er så mange år siden.
Hvor var I henne på dagen og hvad lavede I? Det er lidt pudsigt, at man så tydeligt kan huske hvor man var, da man fik nyheden...
Puha, så dokumentar om det idag - kyldegysninger!
SvarSletJeg kan huske jeg sad i vores bil helt alene mens regnen silede ned og min mor var inde og hente min lillesøster. Og der sad jeg så og hørte P3 - puha! Og så hjem og se det i TV.. Det var helt uforståeligt!
Var det dokumentaren "102 minutter der ændrede verden"? Den så vi nemlig, både spændende og skræmmende at se folks reaktioner, puha!
SvarSletDen gav nemlig helt kuldegysninger, den dokumentar, og ikke en man lige glemmer efter man har set den...
Ja, vildt nok, så sidder man der og hører P3 og så bliver det hele afbrudt. Og man fatter det bare ikke i situationen... Det er så vildt jo.
Jeg synes stadigvæk det er lidt "uvirkeligt" at en SÅ vild og stor ting er sket i ens levetid. Man fatter det bare ikke!
Ja netop den dokumentar - det var en hård nyser synes jeg. Kunne ikke se det færdigt :(
SvarSletHåber aldrig noget lignende sker i min levetid!!!!
Det var også hårdt at se på, især da tårnene ramler. Og da det sidste tårn styrter sammen, og WTC ikke eksisterer mere. Puha, altså!! Og folk der flygter fra røgen...
SvarSletNej, jeg håber heller ikke der sker mere. Terror er forfærdeligt!