fredag den 3. september 2010

Havnerundfart og cafétur

Onsdag eftermiddag tog Rasmus og jeg på havnerundfart i Århus Havn i forbindelse med festugen. Det kostede 70 kr for 45 minutters sejlads.
Vi bor med udsigt til havneområdet, så det var nu sjovt nok at få området at se fra den anden side.
En hyggelig tur - foretrækker dog en kanalrundtfart i det københavnske, men det er også bare meget mere pittoresk.

Bagefter var vi sultne og meget idéforladte i forhold til aftensmad. Så vi flottede os og gik på café og fik gode caféburgers på Café Charlie.

Jeg så forresten sådan ud, da vi var ude at sejle. Iført ny strik fra H&M (som jeg har blogget om - nu fandt jeg den endelig!)
Den er jo ret kort i modellen, og skal være ærlig og sige at jeg godt synes den måtte være længere. Har dog fundet nogle måder jeg kan bruge den på, så det er jo godt. Og så er den vildt lækker i bomuld med lidt uld i.
Her har jeg den på sammen med en højtaljet, stram nederdel og en undertrøje som er proppet ned i nederdelen (svært at se fordi det hele er sort.. :))Senere tog vi jo så ned for at høre Vengaboys - men det har jeg jo skrevet om. Vi skulle hellere være blevet i byen og høre The Blue Van gratis. Øv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar