onsdag den 4. august 2010

Venindehygge og pocahontas!

Havde en rigtig dejlig dag igår. Min veninde og jeg tog toget halv ti mod Horsens, for at besøge vores fælles veninde dér. Hun havde disket op med lækker frokost og nybagte boller, så det var jo bare skønt.

Vi var der indtil hen på eftermiddagen, og det var en rigtig hyggelig dag. Var rimelig træt bagefter men havde da åbenbart alligevel overskud til at shoppe. Kom nemlig forbi Friis og Co, hvor de havde udsalg. Jeg har jo før snakket om, at jeg gerne vil have et par mokkasin støvler (det gjorde jeg faktisk lige her) så da jeg så et par på tilbud i Friis sat ned fra 700 til 280 og lige i min størrelse - ja, så slog jeg altså til! (kan man andet?!). Det kan da godt være at de er super upraktiske med de frynser, det ved jeg ikke, til gengæld er de pæne :) Og det er jo altså begrænset hvad der er praktisk i snevejr. Satser på at vi IKKE får sådan en fimbul vinter igen, og hvis vi gør (7-9-13 for pokker!!) må man jo evt. opgradere sit fodtøj til pigsko og des lignende til den tid ;)

Er i hvert fald rigtig glad for dem. Håber de er varme nok, men en god sål og et par uldsokker kan jo også gøre meget.
Årets efterårs/vinterstøvler er i hvert fald sikret nu, regner jeg med! :)
De passer så fint til alt mit tøj, og især til min HØJT ELSKEDE Stine Goya kjole (den var virkelig et godt køb, den kjole!!)
Så købte jeg også en taske på udsalg, rigtig flot og perfekt størrelse. Er nemlig træt af at den sorte jeg har med nitter under bunden taber nitterne konstant - det medfører nemlig også at der er sådan nogle spidse "søm" når nitterne er faldet halvvejs af, og ja de ødelægger så ens tøj. Rimelig træls. Derfor vurderede jeg at det trods alt nok var billigere at investere i en ny taske på tilbud - end at få ødelagt en masse tøj, som man er glad for!
Min elskede grå "Prag taske" bliver desværre mere og mere sørgelig at se på ved remmen..

Sluttede dagen af igår med at spise Hotdogs til aftensmad - det må man godt, engang imellem. MUMS!
Og efter det tog jeg til Bold træning. Jeg elsker den træningsform, for det er hårdt uden at være FOR hårdt men man kan mærke det giver noget. Desuden mærker jeg gang for gang at jeg gør fremskridt og bliver bedre. F.eks kunne jeg denne gang sidde på knæ oprejst på bolden uden hænder i over 1min! det lyder måske ikke vildt, men det var en stor ting for mig :) Målet er jo at kunne komme op og stå på bolden, men der er lang vej endnu :)

2 kommentarer:

  1. Man må ikke tage i Friis & Co uden mig ;)

    SvarSlet
  2. Hehe, Line, om forladelse!! :)
    Havde ikke lige planlagt en tur derind, men så var der jo lige de støvler der og det sidste par i øvrigt. Har pillet de grimme nitter af dem :)
    Vi ses vel i morgen? Trine skrev I skulle på Bilka tur og at jeg godt måtte komme mæææ ;) hehe

    SvarSlet