Tjoh, onsdag var jo Skt. Hans. Rasmus og jeg tog op i Uni Parken, bålet var mega fesent og vi var der ikke ret længe. Vi mødte nogle af Rasmus' kolleger, så det var nu hyggeligt nok, men som sagt blev vi ikke så længe (vi kom også lidt sent).
Fredag var vi til fødselsdagsfest hos en af Rasmus' veninder, som jeg jo selvfølgelig også kender godt efterhånden :) Det var hyggeligt. Kl. kvart i to tog vi så natbussen hjem - og ærligt ville jeg næsten ønske vi havde taget en taxa.. Det tog SÅ lang tid, og den kørte bare igennem det ene fesne villakvarter efter det andet. Jamen altså!
Men jeg så sådan ud fredag:
Lørdag så jeg sådan ud.
T-shirten er ny (ja..) jeg er som en ravn, jeg er tiltrukket af ting der glimter! Den var så fin med pailletterne jo.. Den er fra H&M og derfor billig - hurra! :D
Nederdelen var et udsalgskup også fra H&M. Jeg så den i vinduet om morgenen da jeg skulle med toget fredag. Da jeg så ville købe den da jeg kom tilbage var den væk.. Fandt den heldigvis i en anden H&M. Den koster nemlig kun 30 kr! Så det er jo et hit. Føler lidt jeg mangler en god sommernederdel, og denne er faktisk meget perfekt! :D
Vi hyggede os i det gode vejr, og spillede bl.a. kroket - Rasmus og jeg har købt et spil! Det skal med på festival :)



Vi havde slæbt vores kuglegrill med (det er en Rasmus har købt i Netto. Hov, jeg ved ikke om jeg må sige den er fra Netto.. ahem, det er selvfølgelig en smart og dyr Weber, ja det er ;)Den bliver bare psyko-varm den grill, og har det med at sætte ild til alt. Ved ikke hvor smart jeg synes det er?!
Søndag så jeg sådan ud:Så blander de det sammen på et granitbord! Jeg valgte chokoladeis med skumfiduser og brownies :)
Synes det er ret så smart.
(billedet er altså bare et jeg har hugget fra Google..)
Bagefter drak vi café Latte :) og så snakkede vi en heeel masse. Og det var rigtig dejlig for det var lige det jeg havde brug for! Det er nemlig ikke helt nemt i praktikken.. Der er jo mange krav osv. samtidig med at det er spændende. Men må indrømme at jeg glæder mig altså til ferie nu! 8 uger er lang tid :)Og så er jeg blevet græsenke! Rasmus har simpelthen forladt mig til fordel for en støvet mark fyldt med fulde mennesker, hashtåger og en liflig duft at tis.. ja, det er sådan jeg forestiller mig Roskilde, er ikke engang ked af jeg ikke skal med ;)
Håber han får en super oplevelse, han har så længe snakket om at han gerne ville prøve det, så det bliver jo bare super fedt for ham - forhåbentligt (men mon ikke! ;))
Jeg savner ham selvfølgelig, men det kan også være lidt hyggeligt at være alene. I morgen kommer min veninde (hende jeg spiste is med) ud til mig, og så skal vi lave mad og spise sammen. Bliver hyggeligt :)
Onsdag og torsdag skal jeg bruge på at rydde op og pakke, for fredag efter praktikken tager jeg hjem til mine forældre. Jeg har lige brug for det... ;) Og så mandag tager jeg til Sjælland og mødes med Rasmus. Så skal vi låne det sommerhus, som er i hans familie, og nyde livet! Vi regner med at tage ind til København alle dagene. Måske én dag tager vi kun til Helsingør - vi vil se Kronborg!
Skal lige planlægge Københavner tur i disse dage også - uhh, elsker at planlægge, det er bare så hyggeligt :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar