Fredag havde jeg fri, så startede dagen ud med tage til holdtræning. Det var sindssygt hårdt (og jeg var selvfølgelig DEN ENESTE der blev totalt aubergine farvet i hovedet! Fatter ikke hvordan alle de andre bare kan formå at se helt cool ud gennem 55 minutters tortur?!) men selvom det var hårdt, så var det også rigtig godt! Og bagefter er man så stolt. Fed følelse!
Om eftermiddagen tog jeg lige i Stadium, fordi man kunne få medlemsrabat som medlem af Fitness World. 20 procent. Og jeg synes jeg mangler nogle tanktoppe at træne i, så jeg tog derhen og havde faktisk opgivet at finde noget som helst (eller, det er jo faktisk løgn for jeg fandt lige DEN FEDESTE tank top fra Adidas Originals, men den kostede 199 og tjaa.. så blev den hængende. Håber den stadig kan fås når jeg fylder år! :D) nåmen så var det så at jeg lige fandt et fantastisk tilbud lige ved udgangen. Tre toppe for 100 kr. Normalpris pr. top 49. Og jeg fik jo så tre toppe for 80. Så det var jo helt perfekt.
De er bare i plain bomuld, men super lækre. Er rigtig glad for dem. Vil bruge dem både til træning, men også som undertrøjer til vinter og som tank tops her til sommer. De sidder nemlig super flot på :) Købte en hvid, blå/sort stribet og en sort. Her er billeder af de to af dem:
Senere tog jeg så til fredagsbar på skolen. Da så jeg sådan ud: (undskylder lige, at jeg åbenbart er ved at vælte på billedet?! Men antager, at det er vinkelen)
Cardigan, tørklæde og stribede strømpebukser fra H&M (mon der overhovedet er nogle dage hvor jeg ikke har H&M på?!), t-shirt fra A Question Of/5 preview og sko fra Kvickly. Tasken er fra Prag og total yndlings, men desværre ved at gå ret meget op i samtlige syninger. Er det virkelig for meget forlangt at få kvalitet for under 100 kr?!! Nå.. Det var en meget fesen fredagsbar. Men altså, jeg hyggede mig vældig med dem jeg var afsted med. Vi var så også de eneste der var der, ud over dem der arrangerede fredagsbaren tilsidst, så vi blev lidt modvilligt nødt til at gå. Så var det heldigt, at der var fredagsbar på pædagogseminariet ved siden af. Og dé kan finde ud af at lave en ordentligt fredagsbar! Måske skyldes det også, at de har et reelt lokale til det, mens vi bare sidder i vores store, åbne kantine (som ikke ligefrem indbyder til fest og hygge..)
Vi blev heldigvis vel modtaget, og var der en del timer. Så var det tid til mad, og vi tog hjem til Malle, som havde købt øl og hentet pizza til os. Yum, yum! Så det spiste vi mens vi så Desperate Housewifes på dvd (lidt af første sæson).
Senere gav Ælle en taxa ned i byen til os (vi var fire) og vi tog på en pub sammen. Jeg gav en omgang Gin og Tonics, og jeg ved ikke om jeg fik special prize men jeg fik i hvert fald dobbelt op og det hele på drinksene og kom ikke af med ret mange penge. Nice! Det er så også et ikke særlig fancy sted, og der må ryges (desværre!) men det er meget hyggeligt :)
Jeg tog hjem halv to, så det var ikke så sent. Men fordi jeg nærmest skulle sluge to drinks i løbet af kort tid fordi baren lukkede, ja så nåede de ikke at virke før jeg var faldet i søvn. Hvilket betød at jeg fik det utrolig ringe, og måtte råbe Ulrik i den store telefon (you know what I'm talkin' 'bout..) det var så knap så nice.
Var utrolig træt og den rene ynk dagen efter. Og så var jeg endda alene hjemme. Det blev til en dag, der primært blev spenderet på sofaen, mens kæresten var til polterabend.
Så jeg fik rigtig hygget med dårligt tv, Gilmore Girls på dvd og så hentede jeg bland selv slik og en menu fra Sunset (det mås man nemlig godt når man er alene hjemme. Og hvor jeg dog elsker mine egle regler. Det er de bedste!)
Når man har studiekort kan man jo få opgraderet sin menu til en stor menu uden det koster ekstra. Dét ka vi li'! Den tog så også nærmest livet af mig, men det var klart det værd. Jeg fik en grillet sandwich med serranoskinke og roastbeef. Try it! Blev der sagt! Det er GODT!
I kan lige skimte det fine nye, brugte sengetøj her i baggrunden. Det er så fint!
Tog et billede da de var på vej tilbage igen. Men da sagde de ikke så meget.. Hvem vandt mon?!
Nåmen da jeg så kom hjem fra træning var der ikke så længe før Rasmus var hjemme igen. Så hyggede vi lidt og senere lavede jeg pandekager! :)
Ps må jeg lige indskyde, at det er ret træls at bage pandekager på induktion. Kogepladen SKAL åbenbart lige brokke sig, hver gang man løfter panden (for at lave "vende pagekande i luften"-tricket jo! eller... nå..)
*Biib* siger den. Hold nu kæft, altså!
Forresten, har I husket at støtte kræftens bekæmpelse idag?
Jeg var ikke hjemme, da de ringede på, men jeg har indbetalt 50 kr på det girokort de efterlod. Lidt har jo også ret.
I morgen venter endnu en fridag. I love opgaveskrivning når man har skrevet opgave! ;)
Men jeg skal vist igang med eksamenslæsningen..
(og så har jeg fået en ny feature på bloggen. Linkwithin. Synes dog det er nogle mærkelige ting, den linker tilbage til, og det forstår jeg jo ikke.. på alle andre blogs er det jo helt vildt smart - øv.. Nåmen i det mindste er det en måde, at få gensyn med sine gamle indlæg på - om ikke andet.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar