Rasmus kom omkring kl. 16, og så tog vi ellers afsted på cyklen og til stranden. Vandet var alt for koldt, så det blev ikke til andet end en smule sopping. Så lå vi ellers og dasede lidt, før vi tog hjem og spiste aftensmad.
Vi har leget en del med Rasmus' nye kamera, det tager bare så fine billeder. Bliver helt misundelig, selvom jeg også ville være lidt træt af at have sådan et klodset kamera.
I morgen skal jeg til eksamen kl. 12:30 - kryds fingre!! Skal bruge formiddagen på at forberede mig mentalt, så jeg kan føle mig klar og parat!! Sidst på eftermiddagen er der grillhygge i haven ved Storms forældre for hele klassen, oppe i Risskov. Skal blive rigtig hyggeligt når den eksamen er overstået.
Idag har jeg også modtaget en kopi af mit eksamensbevis. Det er jo på allermystiske vis forsvundet, så jeg ringede til Holstebro Gymnasium fredag, og fik så kopien idag. Fint, fint. Nu skal jeg også til at have søgt ind, så det ikke hænger over hovedet længere. Inden 5. juli!!
Her er lidt flere billeder fra idag, taget med Rasmus' Canon Eos 400D:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar