Her om lidt kommer Rasmus, og så skal vi cykle en tur i skoven sammen. Det bliver så hyggeligt:D Tager lige mit (gamle, lorte, klodsede)kamera med så vi kan tage nogle flotte skovbilleder:)
Nå ja, idag var jeg til obligatorisk opgave - genfortælling foran læreren. Tæller som en videoaflevering, men hvor man skal fortælle foran læreren i stedet for et kamera. Jeg fik 7! Jeg var bare så glad og et stort smil bagefter. Kunne slet ikke forstå det, tænkte at jeg nok ville få 02. Så det var bare lækkert. Men det er altså noget ganske andet til eksamen. For der er videoen 7 minutter lang, her er den altså kun 3. Og man har samme forberedelsestid. Idag havde jeg jo rigtig lang tid til at se videoen MANGE gange igennem og få styr på de ting, man ikke forstod. Til eksamen har man jo ikke lige så lang tid, når videoen er så lang. Men jeg må bare prøve at stramme op, gøre mit bedste. Og så øve mig med nogle videoer, jeg kan låne med hjem. Puha, jeg gruer men skal bare bestå:S
I morgen efter arbejde skal jeg om til Storm fra klassen. Hun skal nemlig giftes i morgen på rådhuset, det er lidt vildt! Det er med en mand fra Panama, og jeg tror ikke de har kendt hinanden specielt meget længere end Rasmus og jeg. Men jeg synes et eller andet sted det er fedt de bare springer ud i det. Hvis det er det, de føler for. Men det er da lidt vildt!:D hehe Så i morgen aften inviterer de over til hygge og en bid af Panama (det lyder lækkert) og jeg glæder mig.
Nå, jeg vil lige nå i Lidl inden Rasmus kommer. Det er jo intet mindre end en fantastisk forretning! Men jeg skal lige passe på med deres is.. De er alt for gode, billige og usunde = farligt!!:D Det kunne være man skulle købe sodavandsis så..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar