tirsdag den 29. april 2008

At fortælle om sin weekend i ord og billeder

Jeg har haft en rigtig god weekend. Fredag aften var jeg til fødselsdagsfest hos Louise Kusine på kollegiet, hvor hun bor. Det var rigtig hyggeligt. Vi fik pizzaer, og spillede Twister. Senere gik vi så over i kollegiebaren "Natteravnen", hvor der var gode priser (men ikke lige så gode som i Dambaren desværre..:D) Rigtig hyggelig fest, og fulgtes noget af vejen hjem sammen med Stine Guld. Lørdag eftermiddag kom min veninde Maja helt fra København. Og så spiste vi masser af hotdogs som vi lavede.. Klokken otte var der fest hos Rasmus, og så tog vi derom. Bestemt en sjov og hyggelig fest, men jeg kan altså ikke tåle det der gin.. Det gik lidt galt. Tror bare jeg holder mig til øl og breezers fremover - ting, hvor jeg ikke selv bestemmer blandingsforholdet;) Er ret ærgelig over at jeg bare faldt i søvn lige pludselig og jeg ikke var frisk til at tage i byen. Det ville jeg gerne have været! Meen, der kommer altid en sporvogn, en pige - og en fest mere. Heldigvis har jeg ikke været speciel pinlig, bortset fra en meget sort kommentar som jeg ytrede overfor Simon og Maja. Det kan jeg så ikke huske, og jeg ved ikke hvor den kom fra.. Og nej, jeg skriver ikke hvad det er, haha.. Men det er bare sjovt. Rasmus havde været en rigtig gentleman og var meget opmærksom på mig og min tilstand -men dette husker jeg ikke.. Har bare fået det at vide, og det er da utrolig sødt af ham. Er rigtig glad for min dejlige kæreste!:)

Fordi jeg jo gik kold, sov mig og Maja hos Rasmus i sovesofaen mens han sov på gæstesengen. Jeg var frisk allerede kl. halv ni fordi jeg var gået under om aftenen, så alkoholen havde ligesom ikke været i min krop til at påvirke mig dagen efter - eller noget.. Jeg lå og kedede mig helt vildt, vågnede faktisk allerede kl. 7 og kunne ikke sove mere, selvom jeg prøvede. Så jeg vækkede Rasmus kl. 9 fordi jeg kedede mig. Han var dog ikke helt tilfreds med det. Senere da vi var kommet op allesammen, hentede Rasmus burgere til os alle fra Byens Burger. Delikat!:) og lige hvad vi trængte til. Vi tog også i Botanisk Have og nød vejret, og mig og Maja tog en masse billeder..

I Fakta købte vi ind til frugtsalat, men vi glemte det vigtigste - chokoladen!! Øv.. Men det smagte nu godt alligevel. Og da vi kom hjem til mig, kunne jeg i min postkasse spotte et brev fra post danmark om opkrævning af manglende porto. Der stod dog, at jeg ikke skulle betale noget (denne gang). Bagpå er der fotograferet hvilket brev, der er tale om og så kunne jeg bare se at det IKKE var noget jeg havde skrevet. For det første var mit efternavn forkert, og for det andet så var min venindes nummer skrevet på, og det var fra hendes telefon der blev ringet til PIZZABUDET! Så det er altså ham der er så forskruet at gøre den slags. Jeg forstår det ikke. Det er utrolig klamt, men jeg tror dog på det stopper der, eftersom vi så står "lige". Nu har han også lavet en fis på mig, tænker han. Men det er altså klamt. Der er flere detaljer i det som er klamt, men gider faktisk ikke skrive en hel masse om det ligenu. Og nå ja, brevet var sådan en blanket til en a-kasse, hvor der stod "ja tak, jeg vil gerne høre mere om a-kasse"-agtigt. Hmm..

Mandag formiddag tog Maja hjem, og jeg har så været i skole som jeg plejer og nu sidder jeg ude hos Rasmus.. Vi har spist god mad, og generelt hygget.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar